REPORTAGE: Af Natascha Degnova 21.06.2016

Magasinet Kunst har set på hvad der rører sig i kunstverdenen lige nu, med Art Basel som indikator.

Førstehåndsindtrykket af årets kunstmesse i Basel, var et samsurium af kunst i alle afskygninger, uden en klar definerbar tråd.  Efter begejstringens rus havde lagt sig, fremstod der pludselig en åbenbaring af de strømme og tendenser, der syntes at være gældende for de forskellige udstillere. 

Der vil helt sikkert kunne findes mange flere sammentræf end dem der fremlægges her, men som udgangspunkt, var det tre ting der sprang i øjnene og stod klart da hele messen og dens indtryk var blevet bearbejdet: skulptur, installation og harmoni.

Skulptur

Ved en kunstoplevelse som Art Basel, bombarderes man visuelt fra højre og venstre med malerier af både samtidige og klassiske kunstnere. Det var derfor forfriskende at man i år også blev mødt med en overflod af tredimensionel kunst.

Størstedelen af gallerierne udstillede forskellige former for skulpturer. Her tales der ikke blot om små nipsting eller brugsgenstande, men innovative, æstetiske og/eller voluminøse skulpturer, der var både interessante og forfriskende. Der var utrolig mange skulpturer med, men skal man slå ned på nogle enkelte eksempler, som repræsentanter for det bredere spektrum, må det være fra disse gallerier.

Størrelsen og farven ledte tankerne hen på en virkelighed vendt på hovedet, nærmest som Alice i Eventyrland. Galleri: Perrotin. Foto: Natascha Degnova

Fantasien fik frit løb med denne rustning, der var som taget ud af en Terry Gilliam film. Galleri: Goodman Gallery.  Foto: Courtesy Art Basel

Som udgangspunkt burde disse fremkalde ubehag og associationer til middelalderlige barbariske krigsritualer. De glade farver og det eksklusive metal, gør dem i stedet indbydende og rare at se på. Galleri: Andrew Kreps Galley. Foto: Courtesy Art Basel

Her er tankerne bare i nuet og i ren nydelse, af det æstetiske indtryk denne magiske skulptur efterlader. Galleri: Galleri Nicolai Wallner. Foto: Courtesy Art Basel  

Man kan ikke andet end at reagere på en stor dinosaurus, der pludselig indtager rummet. Nogle vil måske argumentere for at det ikke er kunst, men bare en rekvisit. Men ved dét at man reagerer og undres ved at se den, rykkes der ved noget følelsesmæssigt. Galleri: BQ.  Foto: Courtesy Art Basel 

Skulpturerne var ikke blot æstetiske og spændende at observere, de fleste var også veludførte og lavet med sans for håndværket. En dyd der forhåbentlig er ved at vende tilbage og som vil klæde kunstindustrien.

Installation

En hel hal var reserveret til kun at vise installations- og performancekunst. Der var meget at opleve og kvaliteten af de forskellige installationer var meget høj. Flere værker var virkeligt dragende og en del af dem var så gennemtænkte og veludførte, at man vitterligt blev forført ind i en anden verden væk fra nuet.

For eksempel bidragede Elmgren og Dragset med værket ”Secondary ”. Et mørkt værelse var indrettet som et auktionsrum med podier og stole (alle tomme) og en lydoptagelse fra en auktion, tordnede ud af højtalerne.

Et andet værk der fortjener at blive fremhævet, er Hans Op de Beecks værk ”The Collector’s House ”. I små hold fik de besøgende lov at træde ind i Op de Beecks grå virkelighed. Et stort gråt rum, med fine skulpturer og detaljer, støbt i grå gips, fremstod som frosset og efterladt og mindede om en moderne udgave af Pompei.

Starten af rummet var som at træde ind i en romersk have, med et lille bassin omkranset af skulpturer. På væggene hang der, hvad der mindede om malerier. På den måde gik den bagvedliggende aristokratiske stue i ét med rummet.

Det hele var så gennemført, at enhver fornemmelse for tid og virkelighed forsvandt. Det gode håndværk og sans for detaljer bidragede til helhedsindtrykket, der sad i én længe efter, man havde forladt rummet.

Hans Op de Beeck, The Collector's House, 2016. Foto: Natascha Degnova 

Hans Op de Beeck, The Collector's House, 2016. Foto: Natascha Degnova 

Hans Op de Beeck, The Collector's House, 2016. Foto: Natascha Degnova 

Hans Op de Beeck, The Collector's House, 2016. Foto: Natascha Degnova 

Hans Op de Beeck, The Collector's House, 2016. Foto: Natascha Degnova 

Harmoni

Ved harmoni skal det ikke forstås som en visuel tilfredsstillende komposition. Bruget af ordet, skal ej heller tages bogstavligt, men mere som et udtryk for messens overordnede stemning. Det begrundes med de relativt få (i forhold til, hvad der normalt synes at være på messer og udstillinger) politiske og aktivistiske kunstværker, som vil vise verdens disharmoni og stille spørgsmålstegn ved samfundets normer og værdier. Selvfølgelig havde nogle af værkerne disse temaer, men det var ikke tydeligt og ligeså direkte som ellers ofte er tilfældet.   

Det er jo ikke fordi verden er i harmoni (langt fra), men det var anderledes at gå rundt blandt kunstværkerne på Art Basel i år og ikke konstant blive mødt med de hårde realiteter. Befriende var det at kunne få lov, at observere værkerne rent sanseligt, uden at forholde sig til en bestemt kontekst

Overordnet set synes de overskyggende temaer og tendenser at være: ordentligt og veludført håndværk, tredimensionalitet og oplevelsesværker, og slutteligt, flugt fra virkeligheden. 

Information om Art Basel og flere billeder kan findes her.