Indkøbskurven er tom.
Man Ray løser menneskelige ligninger - Af Mathilde Wendelboe
Man Ray løser menneskelige ligninger - Af Mathilde Wendelboe

UDSTILLING:19.06.2015

Kan man både være drømmende surrealist, legende dadaist og hardcore matematiker der finder inspiration i uløselige ligninger? Selvfølelig kan man det! I hvert fald hvis man hedder Man Ray. Magasinet Kunst besøger glyptotekets aktuelle udstilling 'Man Ray - Menneske//Ligninger', der præsenterer en hidtil ukendt side af et avantgardistisk ikon og understeger, at Man Ray var en grænsesøgende kunstner, der kunne give selv abstrakt algebra et drømmende, erotisk liv.


Du kender det sikker godt. Det kan være yderst angstprovokerede at stå ansigt til ansigt med det ukendte. Men det ukendte kan også åbne døre og føre dig ud på nye inspirerende rejser. Udstillingen 'Man Ray - Menneske//Ligninger' tager dig med på en sådan ukendt, men også inspirerende rejse. For hvis du troede, at du kendte kunstneren May Ray, kan du godt tro om.
Udstillingen fører betragteren ud på farefuldt dybt vand, og endnu engang formår en af avantgardens kunstnere at tá os med bukserne nede.
Burde vi ikke snart have lært, at man aldrig skal forvente det forventelige? Og da slet ikke af Man Ray!

Man Ray, 'As You Like It' 1948, Oil on canvas
Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, Smithsonian Institution, Washington, DC

En mand, mange sider
Man Ray.
Manden der var med til at grundlægge den amerikanske dadaisme og præge den europæiske surrealisme. Verdenskendt for sine konceptuelle værker som 'Gave' og  'Isdore ducasses gåde' og hyldet for sin fotografiske praksis der inkluderer ikoniske billeder af  Kikki de Montparnasse og Lee Miller, der med erotiske grundtoner leger med symboler, drømme og metamorfoser. Han er blevet kaldt mørkekammerets poet og en kunstfotografisk pioner.

Men Man Ray var ikke kun fotograf, filmskaber og konceptuel kunster med hang til skak. Han var også maler. En praksis der er blevet voldsomt overskygget af hans fotografier.

Glyptotekets nye særudstillingen præsterer denne ukendte maleriske side af Man Rays praksis. En malerisk praksis der tager direkte afsæt i matematiske ligningers transformation fra abstrakt algebra til fysiske modeller. Udstillingen præsenterer, for første gang i Danmark, hele Man Rays malerserie 'Shakespearean Equations', og leder beskueren ind i et mystisk univers, der forener maleri, matematik, fotografi og Shakespeare.
 


Man Ray, 'Romeo and Juliet', 1954, Oil on canvas
Private collection, courtesy Fondazione Marconi, Milan

En kunstners rejse gennem discipliner og materialer
'Menneske//Ligninger' er historien om en kunstners rejse. Om nye tiltag og tilbagevenden. En kunstnerisk rejse gennem discipliner og materialer og en fysisk rejse fra Paris til Hollywood. Rejsen er ukronologisk fortalt, men udstillingens i alt 130 værker bindes smukt sammen af de 20 malerier, der udgør serien 'Shakespearean Equations'.

Alle rejser må dog begynde et sted, og 'Menneske//Ligninger'  begynder i Paris i 1934 hvor Man Ray besøgte Institut Henri Poincaré i Paris. Her fotograferede han instituttets samling af tredimensionelle matematiske modeller, der blev anvendt til at illustrere matematiske ligningers geometriske form. Fotografier af støvede matematiske modeller der 10 år senere skulle danne udgangspunkt for hans malerserie 'Shakespearean Equations'.

Da anden verdenskrig brød ud måtte Man Ray forlade Paris, byen der havde været hans hjem i snart 20 år, og leve i eksil i sin eget hjemland USA.
Da han ankom til Hollywood i 1940, forlod han pludselig fotografiet og kastede sig i stedet over maleriet.
 Man Ray, 'Mathematical Objects' ,1934–35, Gelatin silver print
Steven Mendelson, Pittsburgh, Pennsylvania

Med udgangspunkt i de fotografier han havde taget på sine besøg hos Institut Henri Poincaré, skabte Man Ray farvestrålende oliemalerier af de tredimensionale geometriske modeller. Disse værker navngav han efter Shakespeares store tragedier og komedier såsom Romeo og Julie, Julius Cæsar, Hamlet, Helligtrekongersaften osv.

Derfor er udstillingen 'Menneske//Ligninger' i så fin overensstemmelse hermed opbygget som et skuespil i tre akter. Tre akter der viser forbindelsen mellem maleri, fotografi og de originale geometriske modeller, lånt af Institut Henri Poincaré .

Igennem hele udstillingen kan beskueren således finde og matche de originale geometriske modeller,  Man Rays sort-hvid fotografier og malerierne. En leg, der bliver til et fuldkommen essentielt system i en udstilling, der er vanskeligere at gå til end som så.

Man Ray, 'Hamlet', 1949, Oil on canvas,
Cleveland Museum of Art,  Bequest of Lockwood Thompson

'Surface of constant width', c. 1911–14, Plaster and wooden base
Schilling Collection Institut Henri Poincaré, Paris

Når geometri bliver erotisk og flader bliver levede
Man Rays fotografiske succes grunder ikke kun i hans evne til at fremstille menneskelige dramaer i et surrealt drømmende univers, men også hans evne til at gøre billeder levende og erotiske i form af skyggespil.

Typisk falder et kraftigt dramatisk lys på fotografiernes objekter eller modeller, hvilket skaber et livligt modspil til de mørke skygger, objekterne kaster bag sig. Lyssætningen får hele motivet til at fremstå bevægeligt og nærmest levnede. Det samme spil mellem lys og skygge præger også de fotografier Man Ray tog på Institut Henri Poincaré. Selv geometriske modeller kunne han få til at fremstå levede. Som en metamorfose hvor visuelle former bliver drømmende og fantasifulde.

'Matematiske objekter', 1934–35, Sølv-gelatine tryk
Steven Mendelson, Pittsburgh, Pennsylvania

Den dramatiske lyssætning tilføjer også et andet lag til fotografierne. De gamle støvede modeller får pludselig en erotisk undertone. Fotografierne fremkalder nærmest den samme erotiske viberation som de af Kikki de Montparnasse og Lee Miller.
Skyldes det at Man Ray har en særlig evne til at fremkalde det erotiske i alle objekter, eller projekterer vi selv den erotiske undertone over på de matematiske modeller, fordi vi genkender lyssætningen og skyggespillet?

Faktum er, at der er milevidt fra de originale geometriske modeller til Man Rays fotografier af de samme genstande. En interessant forandringsproces der illustrer Man Rays evne til at omdanne matematiske objekter til kunstnerisk praksis. En proces der måske er forklaret allerbedst af manden selv : “Nature does not create works of art. It is we, and the faculty of interpretation peculiar to the human mind, that see art.”

Man Ray, 'Helligtrekongersaften', 1948, Olie på lærred
Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, Smithsonian Institution, Washington, DC

Helligtrekongersaften
Den erotiske grundtone og levede kvalitet har Man Ray forsøgt at overføre til sine malerier.
I værket 'Helligtrekongersaften' gengiver Man Ray ikke blot én men flere af de matematiske modeller, der også optræder som en del af udstillingen. Her er de skildret som farverige objekter, der nærmest fletter sig ind og ud af hinanden.

Man Ray afbilder på ganske naturalistisk vis de geometriske former, men han fordrejer dem alligevel: Modellernes former fremstår blødere og rundere end de originale objekter. De får et kødeligt og organisk præg, der genkalder den menneskelige anatomi. Anatomiske analogier der også optræder andre steder i værket. En fallisk genstand optræder i værkets højre baggrund, og et frugtbarhedens strudseæg kommer til syne nederst i højre hjørne, mens de matematiske modellers rundede former får hullerne i deres konstruktion til at fremstå erotiske og lokkende.

Kan man omdanne logik til drømmende poesi ?
Man Rays malerier er præcise eksempler på, hvordan kunstnerisk praksis kan omdanne et objekts originale hensigt. Ved at fremhæve nogle områder med lys og lade andre henligge i mørke skaber Man Ray en mystik bevægelse i malerierne, der kæder dem sammen surrealisternes drømmende verden.

Et interessant fænomen idet værkernes kerne trods alt bygger på matematik og logik. En logik der ligger langt fra surrealisternes uhæmmede poetiske og drømmende fantasi. Alligevel formår Man Ray gennem sin kreative praksis at give malerierne et drømmende og poetisk lag.

Det poetisk lag understreges yderligere af værkerns titler. Ved at tilføje Shakespeare'ske referencer, flytter Man Ray nemlig sine malerier endnu længere bort fra deres matematiske oprindelse. Alligevel synes der at være en paradoksal forbindelse mellem de geometriske modellers komplicerede matematik og Shakespeares værker, der i sig selv er yderst komplicerede.
Umiddelbart har værkernes motiver dog ikke meget at gøre med deres titler, og forbindelsen forbliver lidt af en gåde for beskueren gennem hele udstillingen.

Man Ray, 'Torso', 1936, Gelatin silver print, Private collection, Paris

'Man Ray - Menneske//Ligninger' er en meget ambitiøs udstilling, der på bedste vis tager sine betragtere, deres forstand og fantasi, seriøst. En udstilling der viser, at Man Rays mangeartede virke på ingen måde kan gribes enkelt, og derfor står gæsterne over for en udfordrede, men spændende oplevelse.

Glyptoteket formår på fineste vis at favne ukendte sider af en kendt herre. Ikke mindst ved udstillings afslutning hvor man til stor glæde og tilfredsstillelse møder af nogle af Man Rays mere kendte værker som 'Torso' og 'Tårerne'. En genkendelsens glæde der ender med at blive dét sidste afgørende element, der får en smuk ligning til at gå op.

 

Udstillingen løber fra den 11. juni til den 20. september 2015
NY CARLSBERG GLYPTOTEK
, Dantes Plads 7 København K
Åbent tirsdag - søndag 11-18
, Torsdag 11-22

Mandag lukket

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer