OMTALE:

ARoS Kunstmuseum starter det nye år med at huse en mindre udstilling der har den gamle folketro fra fordums tid i højsædet. D. 10. januar blev der åbnet for udstil-lingen Myte og fortælling – Grafik fra samlingen. På niveau 3 i det åbne rum hænger der side om side på de hvide vægge et udvalg af helt individuelt artistiske tilnærmelser af de velkendte fortællinger om guder og sagnhelte af diverse danske kunstnere.

Mytologiens universielle temaer

Udstillingen giver et samlet indtryk af hvor forskelligt hver kunstner har nærmet sig de allemandsejede historier. Lorenz Frølichs klassiske illustrationer der alle afsnitsvis portrætterer guden Thors udfordringer af Udgårdsloke, akkompagnerende af digtet Nordens Guder (1819) af Oehlenschlæger lader tegninger og litterær tekst indgå i et unikt sammenspil der minder om det udtryk man finder i tegneserien.

Bjørn Nørgaard: ”Valhalla” (1984)

Til sammenligning har Bjørn Nørgaards værker en helt anden visuel dagsorden, hvor nordiske og eksotiske guder alle befinder sig i et farveunivers, der kun er med til at understrege den fantasifulde tilgang til materialet. Tempelbygninger deler plads med svagt opridsede mystiske væsener, der grafisk står i hulemaleriets potente tegn i en række af de ophængte  illustra-tioner. Bjørn Nørgaards værker må aflæses ikonisk: den skælmske gud Loke afbildes f.eks. med slangehoved for at understrege hans lurendrejernatur, og metalliske grå kranier indrammer menneskepar i ”Sjælevandring” (1985), som et visuelt minde om livet og dødens symbiose. Tab, kærlighed, familie og død er universielle temaer der løber igennem udvalget af værker som en rød symbolsk tråd.

Den tabte Eurydike og Ragnarok i sort og hvid

Fællestræk er også at finde blandt de danske kunstneres valg af fortolkede antikke fortæl-linger. Bjørn Nørgaards afbildning af ”Orfeus og Eurydike” (1985) lader en DNA-spiral splitte maleriet i to dele, med en kvindelig figur til venstre og mandelig til højre, og med tilhørende dæmpede farvenuancer tilhørende hver del. Kønnenes forskellighed og funktion som modstykker til hinanden træder i forgrunden i denne moderne visuelle version af den græske fortælling.

Palle Nielsens serie af linoleumstryk med selvsamme navn er derimod helt anderledes i sit udtryk: i en skarp sort-hvid verden gennemskæres et tomt byrum af gitter, kæder og telefonledninger, som en ensom frakkeklædt mand begiver sig rundt i. Seriens afsluttende værk med titlen ”Landsætning” (1963) viser selvsamme figur kaste et blik over sin skulder – men hvor den elskede Eurydike følger med Orfeus op til dette punkt i den oprindelige fortælling er der i Nielsens version kun er et mørkt moderne univers at finde.

Med serien ”Vølvens Spådom” lægger Sigurd Vasegaard sig i samme udtryksmæssige bane som Palle Nielsen. Rygvendte sorte skikkelser portrætteres i mørke skandinaviske skove og bakkedal, mens de velkendte historier fra nordisk mytologi om verdens skabelse og endelige ødelæggelse i form af Ragnarok udspiller sig i stemningsfyldte træsnit.

Farvespil og fantasier

Det er således også de nordiske guder som figurerer igennem størstedelen af udstillingen, mens Hans Krull og Richard Winther hver har ladet deres kreative fokus hvile på langt mere eksotiske egne og forestillinger af fortællinger. På Krulls litografier, ”Daju-Taksu  I og II”, portrætteres dansende indonesiske gudindetilbedere på Bali i plakatstørrelse. Richard Winthers titelløse billeder lader deres overnaturlige verdener, hvori krigere med hævet sværd, vrinskende heste og ufoer, alle figurerer side om side, udtrykke Winthers helt egen personlige stil.

Richard Winther: "Den Hellige Hieronimus" (1977)

De vidt forskelligartede resultater som de danske kunstnere har produceret igennem deres levetid er på mange måder en visuel gengivelse af hvad udstillingens titel handler om. De gamle myter og fortællinger fra hele verden er lavet af et tankevækkende stof der gang på gang kan inspirere til nye og kreative fortolkninger, som Myte og fortælling – Grafik fra samlingen kun sætter en tyk streg under.

Udstillingen kan ses frem til d. 22. marts og du kan læse om myter og fortællingers rolle i vores forståelse af hverdagen her.