Trapholt kan bryste sig af at være et af provinsens største museer, og på en solbeskinnet augustdag, var der da heller ikke mindre end 4 særudstillinger at give sig i kast med.

Museet, der ligger ved Kolding, indviedes i 1988 og er skabt af en projektgruppe bestående af arkitekterne Boje Lundgaard og Bente Aude, samt lys- og landskabsarkitekterne Sophus Frandsen og Sven Kierkegaard.

Bygningen er et snørklet bekendtskab med lange gange og skæve rum. Første stop på vejen blev Børge Mogensen udstillingen, der tager sin begyndelse i en rotunde, der sender tankerne til Frank Lloyd Wrights arkitektur på Guggenheim museet i New York.

Børge Mogensen 100 år

Midt i det åbne rum hænger Mogensens tremmesofa (1945) ned fra loftet, som en manifestation af det flere generationer er enige om, må være noget nær lykken i materiel form.

Med den stemning slået fast kan man i sneglegangen se nærmere på ikonerne én for én, mens de følgende rum byder på interiører af både Mogensen selv og hans samtid - og fortæller historien om en mand med klare holdninger til funktionalitet og møbler ”til folket”.

Bent Rej og Søren Solkær, Face to Face

Man kommer virkelig ’ansigt til ansigt’ hos Bent Rej og Søren Solkær. Og det i flere henseender. I fotoudstillingen kan man ikke bare opleve 1960’er ikoner sat op mod nutidens rockfænomener, men også selv få en ansigt til ansigt-oplevelse med stjernerne.

Bent Rej færdedes som ung blandt tidens største stjerner. Rolling Stones, Beatles, Bob Dylan og Jimi Hendrix er blot nogle af de ikoniske figurer Rej fik stillet skarpt på. 

Søren Solkær deler denne passion for rock’n’roll. Hans fotografier fanger nutidens største stjerner tilføjet et næsten malerisk, kunstnerisk twist.

Mick Jagger 1965 Foto: Bent Rej

Når man sætter de to ’ansigt til ansigt’, står ligheder og modsætninger i kø. Hvor Rej portrætterer det nære og umiddelbare, er Solkærs billeder opstillede og gennemarbejdede rent tematisk.

Begge fanger de en flig af det, man ikke lige ser i koncertoplevelser eller i pressen; et glimt bag tæppet og et stille øjeblik der levner tid til eftertænksomhed.

Udstillingen er i øvrigt virkelig fint kurateret. De tætpakkede fotos giver en følelse af at gå på opdagelse hos et par herrer, der helt bogstaveligt har været ansigt til ansigt med motiverne på nærmest venskabelig vis.

Plads til børn

I et lille sortmalet rum finder man en lidt sjov feature til børn… og andre der måtte have lyst. Pilfingerzoner, kalder museet selv den slags. I dette tilfælde kan nysgerrige pilfingre dykke ned i kasser og forsøge at gætte genstande, som man så kan finde i de omgivende malerier.

Der er generelt god plads til børn og barnlige sjæle, og i den store udstilling ”Antibodies” med de brasilianske Campana-brødre, er der også taget hensyn til den pilfingerfristende stoflighed som dominerer værkerne.

Antibodies består nemlig af en enorm mængde ”ting og sager” i ordets bredeste forstand, som tingfinder-brødrene har transformeret til installatoriske møbler. Mange af værkerne følges derfor af en form for stofprøve, så man kan ae og klappe, mens man ser.

Dansk gobelinkunst

En anden slags stoflighed møder man på den centrale gang, der strækker sig gennem hele museet. Udstillingen ”Dansk Gobelinkunst” har for tiden indtaget en stor del af gangen.

Ordet gobelin forbinder man nok oftest med noget fortidigt, der hører gamle slotte til, men de tyve udstillende kunstnere på Trapholt har et lidt andet take på mediet. Med nutidig grafisk indgangsvinkel, har kunstnerne fundet inspiration i især naturen men også i materiale og stoflighed alene. 

I både farveskala og strukturer føler man at ordet ’dansk’ i udstillingens titel har en særlig betydning.

Annette Graae, Himlen over mig, 2013 Foto: Dorte Krogh

Som en henvisning til det nordiske er mange af de moderne gobeliner holdt i forholdsvis neutrale naturfarver, ligesom strukturen er rå og upoleret. Det oplever man blandt andet i værker som ”Sortkrager” (Hanne Skyum, 2013) og ”Jordspor – Højene i Håre bjerge” (Anne Marie Egemose, 2011-13) og i ”Himlen over mig” (Annette Graae, 2013). 

Kunstnernes leg med nuancer fik mig til at tænke, at man godt nok kan mere med en væv, end man lige skulle tro.

Pause med udsigt

Trapholt er stor. Nu oplevet ved selvsyn. Til tider følte man sig lidt bombarderet af indtryk, men så er det godt, at man kan tage sig en pause og nyde en ret fantastisk udsigt. Museets café ligger på en bakkeside med store vinduer ud mod Kolding Fjord og skinner solen, som den gjorde denne dag, er det en rigtig god ide at sætte sig udenfor en stund. 

”Børge Mogensen 100 år” løber frem til 5. Oktober

”Bent Rej og Søren Solkær Face to Face” til udgangen af året

”Dansk Gobelinkunst” til 11. januar 2015

Fokusbillede: Adele, 2008 Foto: Søren Solkær

http://www.trapholt.dk/