Indkøbskurven er tom.
SERIE: Sidste gang var vi netop trådt ud af Aladdins hule på Davids Samling. Er man klar på mere kunst for den dag, kan man, hvis man skråer i en nogenlunde lige linje over Kongens Have og rammer Østre Anlæg, finde en hvid bygning der huser endnu en privat samling. Nemlig ægteparret Heinrich og Pauline Hirschsprungs.
Stockholmsgade 20
Heinrich Hirschsprung, der var en driftig forretningsmand i midt 1800-tallet, startede sin samling i 1866 med et lille genrebillede af Julius Exner og skulle over de næste 50 år skabe en betragtelig samling, med malerier fra guldalderen frem til familiens samtid i anden halvdel af århundredet.
Ideen til udstillingsbygningen som vi kender den i dag, undfangedes i Heinrichs levetid, men den stod først færdig efter hans død.
Samlingen skulle være et monument over dansk kunst og det var magtpålæggende fra Hirschsprungs side, at værkerne fik deres eget rum, frem for at blive indlemmet i samlingen på Statens Museum for Kunst, som der også var tale om.
Den Hirschsprungske Samling, Foto: Parkmuseerne
I dag befinder Hirschsprungs værker sig stadig i denne bygning, der med sin rene klassicistiske stil, leder tankerne hen på græsk tempel arkitektur.
Det monumentale til trods, er rummene inden døre relativt små og intime.
Som stuer en suite skaber de små rum en hyggelig stemning og man føler sig hjemme i bygningen.
Snup en audioguide
Denne hyggelige stemning understreges kun yderligere hvis du siger ”ja tak” til den audioguide, der tilbydes ved indgangen. For er der et sted, hvor sådan en giver mening, så er det her.
De mange skildringer af både bondeliv og kunstnerrejser opmuntrer til fantasi og historiefortælling.
Erik Henningsen, "Summum jus, summa injuria, Barnemordet", 1886
Med audioguiden får man gode historier, om den glade almue og de grønne skove.
Man hører om realismens, til tider, brutale skildring af sandheden og det hele sættes i perspektiv til nationalromantiske strømninger og Georg Brandes opfordring til at sætte ”problemer under debat” - startskuddet til det moderne gennembrud.
En historie fra sidstnævnte periode, kan man for eksempel høre om ved ”Portræt af en ung pige” af Vilhelm Hammershøi.
Vilhelm Hammershøi, "Portræt af en ung pige, kunstnerens søster, Anna Hammershøi", 1885
Det store maleri - der forestiller kunstnerens yngre søster Anna - var hans bidrag til en konkurrence på Charlottenborg i 1885.
Værket vandt ikke 1. Præmien, men gjorde til gengæld Hammershøi berømt. Maleriet udløste nemlig en heftig debat på tidens kunstscene og skabte brydninger med den traditionelle udstilling. Dette skulle siden lede til oprettelsen af Den Frie Udstilling i 1891.
En god histoire
”Kan vi ikke finde på en måde at sprænge hele den rådne kasse i luften?”
Spurgte Hammershøis læremester, en ophidset P.S. Krøyer, i et brev til kunstneren Karl Madsen, henvisende til Charlottenborg, efter sagen om Hammershøi.
Ja, samlingen er en god historie, med både sladder og dramatik og man behøver heller ikke dykke langt ned i den, for at finde ud af hvilket aftryk familien Hirschsprung har sat på dansk kulturliv.
Heinrich Hirschsprung spillede en afgørende rolle for sin samtids kunstnere som støtte og mæcen.
P.S. Krøyer, "Italienske landsbyhattemagere", Sora 1880
Særligt kendt er hans økonomiske hjælp til P.S Krøyer, hvis værker i dag udgør en signifikant del af samlingen. Samleren fandt desuden internationalt udsyn vigtigt og hjalp flere kunstnere til udlandsrejser.
Forkærlighed for skitser og tegninger
De nære relationer til kunstnerne illustreres også gennem samlingens bestanddel af tegninger og skitser.
Med skitsen fik Hirschsprung yderligere en flig af kunstnerne og deres visioner, som ofte ikke er tilgængeligt i det færdige værk.
Rørbye, fra Tegnekunst 1
En del af disse tegninger kan i øjeblikket opleves på særophængningen ”Tegnekunst I”, der viser guldaldertegninger af blandt andre C.W. Eckersberg og Christian Købke.
”Tegnekunst I” løber frem til 31. august.
