9. december 2014.

Fra det øjeblik hvor World Trade Center, som et andet Babelstårn, faldt til jorden, har medierne svømmet over af billeder fra det krigshærgede land.  Alt fra USA's invasion af landet, jagten på Osama bin Laden, kampen mod Al Qaida og Taliban har været malet over sendefladen og gentagne gange tegnet et skræmmebillede af ”os og dem”. 

Der har dermed ikke manglet fotografisk bevismateriale på Afghanistans eksistens over de sidste 13 år. Men hvad der derimod har manglet, har været et blik på den afghanske civilbefolkning. Samtidig har de mange års massive dækning af urolighederne været med til at skabe et unuanceret billede af landet.

Zekria Guilistani, Uden titel, Kabul. Afghan Tales, 2014. Foto venligst udlånt af Nikolaj Kunsthal.

Det var da også bl.a. dette unuancerede billede på Afghanistan og afghanerne der ramte Thomas Damgaard og Morten Nilsson efter en rejse til Afghanistans hovedstad, Kabul, i 2011.  Begge er de del af den socialøkonomiske virksomhed ”Commerce & Culture” og etablerede på baggrund af deres oplevelser i Kabul netværket Afghan Photography Network (APN). Formålet med netværket er bl.a. at forbedre de afghanske fotografers arbejdsvilkår og bidrage til en udbredelse af deres arbejde.

Torsdag d. 27. november åbnede Nikolaj Kunsthal deres nyeste udstilling ”Afghan Tales”, hvor det er muligt at se udbyttet af Thomas Damgaard og Morten Nilssons projekt. Udstillingen rummer mere end 20 forskellige unge afghanske fotokunstnere der helliger sig dokumentarismen, pressefotografiet eller samfundskunst.

Tilsammen præsenterer de mere end 80 værker, der pryder det smukke omdannede kirkerum i Nikolaj Kunsthal. Udstillingen giver den danske befolkning et indblik i et andet Afghanistan. Befolkningens Afghanistan.

Fotografiet

Jeg er taget afsted for at kigge med gennem fotografernes linse, ind bag mediernes gruopvækkende dækning og forhåbentlig ind til den befolkning, der bor og lever i Afghanistan. Forud for besøget på udstillingen har jeg læst lidt op på Talibans censur og fotoforbud. For da Taliban sad på magten i Afghanistan mellem 1996 – 2001, var fotografiet forbudt.

Af den selv samme årsag har en stor del af de fotokunstnere der indgår i ”Afghan Tales” været kidnappet og forfulgt, og flere af fotograferne lever nu i landsflygtighed langt fra deres hjemland. Fotoforbuddet har været en eskalerende faktor for flere af de unge fotografer, der nu endelige kan få lov til at fortælle en anden historie, end den der har farvet verdens syn på landet mellem øst og vest. 

Blandede historier

Med ”Afghan Tales” får vi lov til at lade vores øjne vandre over alt fra gadesælgernes liv, til ballonerne der svævet på himlen over Kabul og børnenes uskyldige leg i både de hærgede gader og bjergene omkring Afghanistan.

Fardin Waezi, uden titel, Kabul, 2011. Afghan Tales, 2014. Foto venligst udlånt af Nikolaj Kunsthal.

En af de første billedserier der møder mig når jeg træder ind i rummet, er Fardin Warzis (f. 1981) værker. Og jeg må sige, at de spænder bredt. Fra fotografiet af de små gadebørn, der som følge af Afghanistans enorme opiumproduktion, ryger sig skæve på gaden, til den lille dreng der sælger balloner på gaden under den muslimske Eidfest. Hertil kommer bevismaterialet på populærkulturens fremmarch i Afghanistan, i form af kropsfiksering og muskelmasse i en bodybuilderkonkurrencer i det vestlige Kabul.

På trods af krigen er Kabul en by i udvikling. På et af Basir Seerats (1983) fotografier ser vi en af de traditionelle gadesælgere sidde midt mellem sine bøger. Men hvor hele gaden før vær spækket med lignende gadesælgere, så opererer den traditionelle købmandsindustri nu side om side med nye, store indkøbscentre, caféer og etablerede boghandlere.

Basir Seerat, Uden titel, Kabul, 2010. Afghan Tales, 2014. Foto venligst udlånt af Nikolaj Kunsthal.

Mumtaz Khan Chopan (1980) viser os det kaotiske Kabul med biler, mennesker og butikker i ét væk. For at gøre dette kaos tydeligt for os, har han lagt flere fotografier oven på hinanden, så menneske – og trafikmylderet bliver fysisk og påtrængende.

Mumtaz Khan Chopan, Kabul City, 2014. Afghan Tales, 2014. Foto venligst udlånt af Nikolaj Kunsthal.

I mødet mellem pressefotografier, kunstfotos og dokumentariske fotografier finder man også Barat All Batoor (1983) der fortæller historien om seksuelt misbrug af unge mænd i Afghanistan. Ifølge en gammel tradition klædes de unge mænd sig ud i kvindetøj, hvorefter de danser og underholder, for så til sidst at stå til rådighed seksuelt for afghanske krigsherrer.

Vores pligt

Ifølge Thomas Damgaard er det vores pligt, at forsøge at forstå Afghanistan på en ny og anden måde, end den som medierne ellers har fremturet. Igennem vores langvarige engagement i landet og gennem krigsføring har vi dannet os en holdning om landet. Det er på tide at se Afghanistan gennem lokalbefolkningens egne øjne. På landets egne præmisser.

Fotoprojektet ”Afghan Tales” har til formål, at få folk til at forstå afghanerne bedre. Tilsammen udgør fotograferne en af de mange stemmer der har været underrepræsenteret i dækningen af krigen i landet. Denne stemme kæmper for demokrati, menneskerettigheder og frihed, og søger at sætte billeder på de ting, der er svære at sige med ord.

Hvis du selv skulle have fået lyst til at se med gennem de 20 unge fotografers linse, så tag forbi Nikolaj Kunsthal inden 18. Januar 2015.

Du kan læse mere om udstillingen og kunstnerne her.