Af: Ditte Haugstrup. 28.10.2016

Vibeke Tøjner (f. 1961) er i øjeblikket aktuel med udstillingen “Camus’ ansigt” på Kastrupgaardsamlingen. Udstillingens signifikante malerier illustrerer Vibekes oplevelse af verden, med inspiration fra den franske forfatter Albert Camus’ litterære univers. Dette indebærer eksistentielle overvejelser og kraftfulde penselstrøg.

Det første vi støder på i udstillingen “Camus’ ansigt” er kortfilmen “Painting White Inception” (2015) af Jesper Jargil, som viser Vibeke Tøjners arbejde med et 4,5 meter højt maleri over en periode på tre måneder i 2012. I filmen ser vi Tøjners frustration og glæde over skabelsesprocessen. “Det er jo en nøgenhed at stå og male et billede” siger hun, og det er i grunden meget privat at overvære hendes arbejdsproces.

I filmen starter Tøjner med at male en masse aggressive og usammenhængende farver på det hvide lærred. Dette er billedets inderste lag. Hun forklarer, at alle de farver der er ‘under’ billedet er noget mentalt. De farver hun har valgt her, bryder hun sig egentlig ikke om. De står og skriger formløst til hinanden, siger hun. Hun ønsker at lave ét udtryk.

Efter kortfilmen, der varer cirka tyve minutter, er man godt klædt på til at træde ind i Tøjners univers. Hun har før malet sanselige portrætter af for eksempel Kronprins Frederik, og i anledningen af 200-året for Søren Kierkegaard skabte hun otte portrætmalerier af Kierkegaard til en udstilling i Paris. Nu er turen kommet til den franske forfatter Albert Camus (1913-1960).

Det er Tøjners udstilling
Jeg havde nok forventet at størstedelen af Tøjners kunst ville bære præg af dyster eksistentialisme eftersom Albert Camus’ filosofiske værker behandler menneskets meningsløse tilværelse, universets irrationalitet, absurditet og forfald.

Ikke desto mindre ser vi, at Tøjners værker langt fra kun er dystre. Værkerne indeholder abstrakte landskabelige former, cirkler, prikker og firkanter. Enten står disse mønstre alene, eller også forbindes deres punkter med hinanden ved hjælp af linjer og baggrundsfarver. Nogle af værkerne er stringente geometriske i udtrykket, mens andre fremstår romantiske. Nogle sender os langt ud i nattens stjernehimmel, andre ligner organismer under et mikroskop.

Det er altså tydeligt, at det ikke er Camus’ udstilling, men Vibeke Tøjners. Hun har ikke ladet meningsløsheden eller absurditeten overtage penslen. Derimod har hun i sine værker skabt en selvstændig forbindelse til Camus’ filosofiske overvejelser, som udmunder i kunst, der betoner liv, bevægelser og farver.

Udstillingsview, 2016. Foto: Ditte Haugstrup

Camus’ smukke ansigt
Udstillingens grande finale er fem store portrætter af Camus. Malerierne skal betragtes som både et portræt men også et landskabsbillede af huden og ansigtet. Tøjner fortalte i kortfilmen, at når et billede er færdigt afviser den penslen og nye farver. “Det er uforklarligt” siger hun, men ikke desto mindre ved billedet, at det er færdigt, og det er vigtigt ikke at tvinge et billede til at blive ‘overfærdigt’.

Helt centralt for værkerne, og især de fem portrætter, er Tøjners interview med den 97-årige franske forfatter Roger Grenier. Han var ven af Camus og skrev sammen med ham i modstandsbladet “Combat”. Tøjner spørger Roger om Camus’ udseende, fordi hun vil samle ‘det hele’ i ansigtet. Med det hele mener hun alverdens indtryk og udtryk.

Camus’ ansigter på udstillingen fremstår hverken overfærdige eller lukkede. Det er penslens strøg og farvernes flerstrengede dominans, der sætter dagsordenen i portrætterne.

Udstillingsview, 2016. Foto: Ditte Haugstrup

 Vibeke Tøjner, Camus' ansigt III, 2013. Foto: Anders Sune Berg

Lag på lag
Tøjner understreger i kortfilmen, at der i maleriets skabelse er regler som skal overholdes og ting der skal løses. Maleriets abstrakte landskaber og farvestrålende prikker skal have en berettigelse, og enhver streg skal være med til at udfylde en helhed. “Maling er også en form for forskning” siger hun.

Udstillingens værker bærer præg af kvalitative udtryk, og der ligger en Tøjnersk eksistentialisme i ‘lag på lag-effekterne’, hvor de ”mentale” farver gemmer sig i maleriets indre.

Udstillingen viser Tøjners eksistentielle overvejelser i en fin relation til Camus’ filosofiske refleksioner.

Vibeke Tøjner, Yellow Cloth, 2016. Foto: Ditte Haugstrup

“Camus’ ansigt” kan ses på Kastrupgaardsamlingen i perioden 13. oktober 2016 - 19. februar 2017

Link til udstillingen: http://www.kastrupgaardsamlingen.dk/aktuel-udstilling

Profilbillede: Vibeke Tøjner, Det som er idet det forsvinder VII, 2016. Foto: Anders Sune Berg