Indkøbskurven er tom.
ANMELDELSE. 11.09.2015.
Ordrupgaard har denne gang sat fokus på museets egne værker, indkøbt koncentreret af mæcenen og kunstelskeren, forsikringsmanden Wilhelm Hansen, mellem 1916 og 1918. Senere, efter en finansiel krise i 1922 forårsaget af Landmandbankens krak dette år, afstedkommende salg af halvdelen af samlingen, bliver den igen kompletteret fra år 1923 og frem ved ny-indkøb af impressionisternes skønne værker.
Det vises ved den udstilling som museet havde fernisering på den 22. maj 2015, ´Passion for Impressionisme. Wilhelm Hansens Ordrupgaard´.
Berthe Morisot. Ung pige i det grønne. (Mlle Isabelle Lambert). (1885). Fotograf Pernille Klemp
Den store kunstsamler får ved denne udstilling den hyldest som han fortjener, og som den store samling naturligvis også yder ham til fulde. Her fokuseres der blot på omstændighederne omkring samlingens opståen, hvor museet samtidig får lejlighed til at vise den brede pallet som man kan sige blev svunget af de malere, der fandt nåde for Wilhelm Hansens kunstsmag.
Ordrupgaard fra indkørslen 1921. Fotograf Lindegaard
Åbnet for offentligheden i 1918 går Ordrupgaard på den tid hen og bliver et af de største kunstmuseer i Danmark, hvor interesserede kunstelskere får enestående mulighed for at stifte bekendtskab med de helt store franske malere fra sidst i 1800-tallet og et stykke frem. Museet bliver ved testamentering af hustruen Henny Hansen statens ejendom i 1953.
De er alle sammen på væggene ved denne udstilling, de fine franske impressionistiske navne, hvor sågar fynsmalerne Johannes Larsen og Fritz Syberg også får fortjent plads. WH fandt nemlig stor interesse i denne landsdels malere, som jo også må siges at have medvirket fyldigt til impressionismens udbredelse blandt danske malere i det hele taget. Måske fordi det fynske sprog hørt med musikalske ører klinger en hel del som fransk, hvilket måske giver blødere impressionistiske penselstrøg, for at kaste den teori på bordet. Carl Nielsens musik fortæller lidt om denne mulige sammenhæng, for musik og malerkunst har altid gået hånd i hånd i de forskellige ismer i kunsthistorien.
Vilhelm Hammershøi. En ung pige, der syr. (1887). Fotograf Pernille Klemp
Også guldalderkunst af Hammershøj og Ring viser WH´s bredere interesse for malerkunst, idet de værker der er ophængt som modvægt til temaet ´impressionisme´, fortæller om andre vægge i den permanente samling på Ordrupgaard, hvor netop guldalder bliver fremvist i de gamle stuer i hovedbygningen. Og det dækker jo fint den anden halvdel af udstillingens tema ´Wilhelm Hansens Ordrupgaard´ ind.
Dansk kunsthåndværk fra tiden i form af krukker, fade og potter af Th. Bindesbøl er i udpluk stillet frem som endnu nogle eksempler på det levende kunstliv der var i Wilhelm Hansens periode på alle fronter.
Camille Pissarro. Blomstrende blommetræer, Éragny. Kunstnerens hjem. Fotograf Anders Sune Berg
Men ellers er det naturligvis den franske impressionisme, der er lagt vægt på. Degas, Renoir, Monet, Manet, Pissarro m.fl. er fint ophængt, som sædvanligt kronologisk, her fra de første indkøb til de seneste. Monets ´Waterloo Bridge´ fra 1903 samt Manets ´Kurv med Pærer´ fra 1882 er sammen med WH´s måske allerførste franske kunstkøb, Pissarros ´Vinterlandskab´ fra 1894, nogle af de tidligste køb til museet. En hyggelig anekdote omkring Manets ´Kurv med Pærer´ fortæller, at WH ofte viste dette billede frem som en slags dessert ved de middagsselskaber der var i huset.
Der er kælet for kvaliteten af de værker der er valgt som eksempler på museets samlinger. Det ret så store omtalte Monet-værk ´Waterloo Bridge´ er et fremragende eksempel på denne kunstners dybere og mørkere maleriske fortællinger, ligesom hans ´Kurv med Pærer´ danner kontrasten hertil ved det lyse og ligefrem delikate udtryk og farvehold.
Claude Monet. Waterloo Bridge, gråvejr. 1903. Fotograf Anders Sune Berg
Et ganske lille billede af Renoir, ´Kvinde siddende i græsset´ fra 1868, bruser med al sin lidenhed frem med hele impressionismens sjæl og fortælleteknik, så det opleves som et beroligende H.C. Andersen-eventyr. Nærmere kommer vi næsten ikke hvad dette kunstbegreb står for, tror jeg, og så så koncentreret!
Som nævnt havde WH en økonomisk krise fra 1922 til 1923, og som også nævnt købte han igen ind herefter for at fylde de huller ud, som salget af omkring halvdelen af den fine samling afstedkom. Og nogle af de første indkøb blev en del ret så store pasteller af Degas, som på udstillingen får en hel væg for sig selv, hvilket ganske godt beskriver den funktion de fik i samlingen for at udfylde de tomme vægge efter nedturen. Der er tænkt over tingene her.
Wilhelm Hansen i Corotsalen
Wilhelm Hansen arbejdede utrætteligt på at udbrede kendskabet til de franske impressionister, og det blev gjort ved adskillige udstillinger samt ved oprettelsen af Foreningen Fransk Kunst. Rejserne til Paris var her udslagsgivende, for det var her han forelskede sig i impressionismen og indkøbte nøje udvalgte værker til den samling, der var unik og uovertruffen i Nordeuropa på den tid.
Det er berigende at blive inviteret indenfor i Wilhelm Hansens Ordrupgaard og se et udpluk fra det historiske forløb, der tilvejebragte alle de skønne kunstværker til det museum, som det var samlerens store ønske at åbne for det danske publikum, så de bl.a. kunne opleve en af de allerfineste ismer i kunsthistorien.
Udstillingen vises frem til den 9. august 2015.
