CPH:DOX: af Oline Vogelius Brønd.

d. 15 marts 2018.

Den iranske multi-kunstner og politiske aktivist Shirin Neshat er igen på banen med en æstetisk filmforestilling af ædelstens-kaliber. Filmens store omdrejningspunkt er den ydre, såvel som den indre kvindekamp, som den udspiller sig i et grundlæggende mandsdomineret samfund. Filmen kan ses på dette års CPH:DOX.

Instruktør med tyngde

Det er ikke altid, at man i filmanmeldelser, får skrevet særlig mange linjer om filmens instruktør. Men når man har at gøre med den iranske Shirin Neshat, er det svært at komme udenom. Måske fordi Neshats arbejde, med hendes alternative skildringer af køn, seksualitet og geopolitiske skævvridninger, næsten altid kan betragtes som en visuel indgriben og en rystelse af den vestlige dominerende forståelse af de arabiske lande. Hun provokerer og hun behandler uhindret ømtålelige temaer, men hun rækker samtidig ud og forsøger at mægle en spinkel forbindelse mellem fremmede verdner. Det være sig den mandlige og den kvindelige, den arabiske og den vestlige eller den private og den offentlige.

Mitra

I Looking for Oum Kulthum præsenteres vi for tre kvindelige hovedroller. De er alle, på hver deres måde, repræsentanter for kvinden og kvindens udfordringer i den arabiske verden. Mitra [spillet af Neda Rahmanian] er filmens hovedperson. Hun er, meget lig Neshat selv, iransk kunstner og filminstruktør og hun lever i eksil i Egypten, hvor hun er dybt involveret i sit kreative arbejde. Hun er i gang med at instruere en film, om den legendariske egyptiske sangerinde Oum Kulthum, bedre kendt som Kawkab al-Sharq, Orientens stjerne, eller Egyptens fjerde pyramide.

Oum Kulthum

Oum Kulthum [spillet af Najia Skalli] var, i den virkelige verden, en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige sangerinder og hun solgte mere end 80 millioner plader verden over, i årene mellem 1920 og 1970. Hun afholdte populære månedlige torsdagskoncerter, særligt for statslige embedsmænd og mænd af militæret. Da hun døde og skulle begraves i 1975 dukkede mere end 4 millioner mennesker op, for at se hendes kiste. Hun er stadig i dag anset som et nationalt ikon. Hun er også det ikon, som Mitra vil male frem i sit store filmprojekt - en stærk og selvstændig kvinde, der har kæmpet sig hele vejen fra den lille landsby og op på stjernehimmelen, med elegante omgivelser, blandt Egyptens adelige rækker. Hjemme i Mitras hus, pryder hendes ikoniske portrætter, med store diamantøreringe og opake solbriller, hele væggen. Mitra ser hende for sig i sine drømme og hun taler med hende under hallucinerede møder i sit hjem.

Ghada

Ghada [spillet af Yasmin Raes] er filmens tredje kvindelige hovedperson. Hun er egentlig skolelærer, men aflægger alligevel audition hos Mitra, som straks forelsker sig i hende. Ghada er en ung, smuk og lovende sangerinde, men hun er usikker på sit eget talent som skuespiller og hun må overtales af Mitra til at være med. Sammen begiver de tre kvinder sig ud på en rejse, for at opdage den sande Oum Kulthum.

Hvem var kvinden bag legenden?

Den historiske baggrund

Egyptens feminisme har, historisk set pioneret i den arabiske verden, både hvad angår tørklædereglementer, uddannelse og politisk repræsentation og den politiske virkelighed i Egypten er tydeligvis vigtig og inspirerende for Neshat. Gennem Mitras research til hendes film, bliver vi bragt med ind i landets historie, hvor de kvindelige feminister i 1914 går på gaden og protesterer. Under vild opstand smider de kvindelige demonstranter deres tørklæder og midt i mængden står den unge og forskræmte Oum Kulthum, stadig tildækket. Endnu ukendt, både indadtil og udadtil.

Tørklædet

Tørklædet er, som kunstnerisk tema, i øvrigt ikke nyt for Neshat. Hendes første soloudstilling ”Women of Allah” fra 1995 i New York, indeholdt en lang række fotografier af tørklædeklædte kvinder, med persiske digte, blandt andet skrevet af den iranske digterinde Forugh Farrokhzad, kalligraferet i ansigterne og på hænderne. Enkelte af billederne, var Neshats eget portræt. Det var en udstilling som intervenerede med den vestlige, fordomsfulde besættelse af ”orientens” tørklædereglementer. På mange af billederne bærer kvinderne maskingevær eller sværd og de bryder derfor også med vores ide om terrorisme som et særligt kønsspecifikt fænomen. Vi konfronteres med kvinder, omgærdet af mystik, intense øjne og kulturelle koder, der ligger uden for vores fatteevne. Og det er netop Neshats tilbagevendende pointe. At det medierede billede at den tørklædeklædte kvinde, kun er en kamufleret udgave af sandheden. At der altid er et liv, en krop og en kvinde bag, der har sin egen virkelighed og sine egne drømme. Neshat forsøger altid at generere denne følelsesmæssige forbindelse med beskueren.

Kvinderne i kunsten

Fremmedgørelsen og andetheden er ligeledes et tema i Neshats kunstneriske virke. De sproglige barriere fremstår ikke bare som et kommunikationsproblem for vores kvindelige hovedperson, men som et egentligt omdrejningspunkt for hendes selvopfattelse. At hun ikke taler arabisk og dermed ikke forstår Oum Kulthums oprindelige tekster, er trussel mod hendes intellekt og hendes legitimitet i rollen som instruktør. De store karakterer i filmen er som sagt kvinderne, men de mandlige karakterer er slet ikke ubetydelige. Som et generelt indtryk fremstår mændene mest af alt som fordømmende nejsigere og hovne mandschauvinister, der hverken værdsætter Mitras ambitiøse arbejde eller hendes direkte facon. Mitra kæmper særligt med Ahmet [spillet af Kais Nashef], som er en af skuespillerne på holdet. Han kritiserer hende, på arabisk, for at skabe sin egen version, af deres nationale heltinde.

Selvindsigt og perfektionisme

Men Mitra kæmper åbenlyst også med sine egne personlige problemer. Hun er en stædig karrierekvinde, der ikke lader nogen eller noget stå i vejen for hendes ideer. I hvert fald på overfladen, for hun har tilsyneladende også måtte opgive både sit hjemland og sin familie på den bekostning. Det er ikke kun Oum Kulthum der hjemsøger Mitra i hendes drømme, men også hendes søn Nima, der dukker op i hendes tanker, som en evig dårlig samvittighed gennem hele filmen. Dilemmaet mellem at være den omsorgsfulde mor og den altopofrende karriere kvinde er nok ikke helt fremmed i vores verden i dag og måske er det også et udtryk for problematikker i Neshats eget liv.

Politisk følsomhed

Filmen er en elegant komposition af smukke billeder og aktuelle feministiske problematikker verden over. Det er Shirin Neshat i en nøddeskal, når hun viser sin skrøbelighed og sårbarhed med sine visuelt smukke billeder og med sin måde at dele de meget personlige dilemmaer på. Hendes eget statement lyder, at hun ikke ønsker at formidle tunge politiske temaer, men i stedet at udforske det følsomme, det der rører os fordi vi er mennesker. Og i, Looking for Oum Kulthum, det sidste nye skud på stammen, er det ikke spor anderledes.

Visninger:

Søndag d. 18. marts 2018 kl. 19.30 i Cinemateket.

Onsdag d. 21. marts 2018 kl. 21.00 i Cinemateket.

Fredag d. 23. marts 2018 kl. 21.15 i Cinemateket.

Biletter: http://aspx.ebillet.dk/simple/buy.listtt.aspx?act=Buy&refno=45899&orgno=156&sysno=3

CPH:DOX program: https://cphdox.dk/program/film/?id=611