KVINDERNE I FOKUS
Surrealister og moderne finske kunstnere på Louisiana og GL STRAND.

Omtale. Af Anette Lindbøg Karlsen. 03.08.2020.

På Louisiana kan man i øjeblikket træde ind i fantastiske surreelle verdener, som er skabt af kvindelige surrealister, der ikke altid har fået den ros og berømmelse, som de fortjener.

Udstillingen ’Fantastiske kvinder – Surreelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo’ er den første store samlede præsentation af kvindelige surrealister. Den er skabt i samarbejde med Schrirn Kunsthalle Frankfurt, der havde udstillingen på programmet tidligere på året hjemme i Tyskland.

På udstillingen ses over 260 værker af 34 kvindelige kunstnere fra Europa, USA og Mexico, deriblandt Frida Kahlo, Claude Cahun, Leonora Carrington, Dora Maar, Lee Miller, Kay Sage og Maya Deren. Scenografien er overvejende biografisk, men der er også tematiske og stilistiske spring undervejs i de mange udstillingsrum på Louisiana, hvis vægge er malet i rød, lilla og hvid. Tidsmæssigt ligger udstillingens anslag i starten af 1930’erne, og den slutter med værker af Louise Bourgeois (1911-2010), hvorved hendes kontemporære status understreges.

Toyen, Skærmen, 1966, Olie og collage på pap, 116 × 73 cm, Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris © VISDA 2020, Photo: The Roger-Viollet Photoagency © VG Bild-Kunst, Bonn 2020

Kvindestærk bevægelse
Det, som ’Fantastiske kvinder – Surreelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo’ søger at belyse er, at den surrealistiske bevægelse talte stærke kvinder – og ej ”blot” som partnere, muser eller modeller for surrealismens kanoniserede mandlige aktører, heriblandt Rene Magritte, Salvador Dalí, Joan Miró og Max Ernst. Kvinderne var udøvende kunstnere, og mange var en central del af surrealismens inderkreds omkring bevægelsens grundlægger, André Breton. De stod sammen og udstillede side om side med deres mandlige kollegaer på tidens store udstillinger. Og hvis man kigger det historiske materiale efter i sømmene, viser det sig, at kvindernes bidrag til surrealismen – en af det 20. århundredes væsentligste kunstbevægelser – er langt større end hidtil antaget.

”I ingen anden kunstnerisk avantgardebevægelse har kvinder spillet så vigtig en rolle og optrådt så talstærkt som i surrealismen.”

Museumsinspektør Kirsten Degel i Louisianas pressemeddelelse.

Claude Cahun, Selvportræt (”Du skal ikke kysse mig ... Jeg træner”), ca. 1927, Vintage sølv-gelatine print, 11,7 x 8,9 cm, Privateje © Claude Cahun.

De kvindelige kunstnere var typisk yngre end deres mandlige kolleger. Derfor skabte mange af dem deres hovedværker i 1940’erne og 1950’erne. Nogle markerede sig også tidligt, f.eks. den franske kunstner Claude Cahun (1894-1954), der særlig i perioden mellem 1925 og 1927 producerede en række iscenesatte fotografier, hvor hun selv agerede model. Claude Cahun kredsede om de androgyne og leger med kønsrollerne, bl.a. i selvportrættet fra 1921 ’Du skal ikke kysse mig… Jeg træner’.

Den belgiske kunstner Jane Graverol (1905-1984) var et vigtigt medlem af den belgiske surrealistgruppe, og i 1953 grundlagde hun avantgardetidsskriftet Les Lèvres, nues, hvilket hun senere blev chefredaktør for. I begyndelsen af sin karriere tog Jane Graverol afstand fra André Breton, men senere – i 1960’erne – begynder han at øve stærk indflydelse på hendes stil, bl.a. i værket ’Forfængelighedens skole’ fra 1965, som man kan se på Louisianas udstilling.

Jane Graverol, Forfængelighedens skole, 1967, Olie og collage på lærredsplade, 62 × 98 cm. Rosine Ortmans, © Jane Graverol / VISDA 2020. Foto: Renaud Schrobiltgen

Jane Graverol er måske en af de kunstnere, som mange ikke umiddelbart nikker genkendende til. Andre kender man derimod godt, f.eks. Meret Oppenheim, Louise Bourgeois, Leonora Carrington og Frida Kahlo, hvilke da også har fået lidt mere plads i udstillingen. Sidstnævnte var den centrale skikkelse i udviklingen af en ny og levende kunstscene i Mexico efter 2. Verdenskrig. I dag er Frida Kahlo nok den af de kvindelige surrealister, som vi kender bedst – særligt på baggrund af store udstillinger på Tate (2005), Philadelphia Museum of Art (2008), V&A (2018) og Brooklyn Museum (2019) foruden Hollywoodfilmen ’Frida’ fra 2002 med Salma Hayek i hovedrollen.

Frida Kahlo var meget personlig i sin ikonografi, hvor hun kombinerede billeder fra Mexicos prækoloniale kultur med kristne symboler såvel som elementer fra sit eget liv. På Louisianas udstilling kan man bl.a. opleve ’Selvportræt med tornehalsbånd og kolibri’ fra 1940.

Frida Kahlo, Den lille hjort, 1946, Olie på masonit, 22,5 × 29,8 cm. Privateje © Banco de México Diego Rivera Frida Kahlo Museum Trust / VISDA 2019, Foto: Nathan Keay, © MCA Chicago.

Surrealisme på GL STRAND
Tilbage i 2018 kunne man på Kunstforeningen GL STRAND opleve udstillingen Kvindernes Surrealisme, hvor man rettede fokus mod de tre kvindelige kunstnere, Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen, som var nogle af frontløberne i den danske surrealisme. Udstillingen talte mere end 100 malerier og papirvirker og den viste, hvordan de tre kunstnere havde forskellige tilgange til surrealismens idéer og metoder.

På GL STRAND skrev man (kunst)historie i 2018, idet det var første gang, at Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen blev vist side om side. Samtidig var det første gang, at Elsa Thoresens værker blev bredt præsenteret.

ELSA THORESEN, Klassisk landskab, 1937, MSJ – Kunstmuseet i Tønder.

Udstillingen Kvindernes Surrealisme søgte at gøre op med det faktum, at disse tre kvindelige kunstnere – af forskellige årsager – gik i glemmebogen i årene efter deres storhedstid. Ved at fortælle deres historie og vise deres værker, søgte GL STRAND at understrege deres bemærkelsesværdige arbejde med surrealismen foruden deres betydning for bevægelsens udvikling i Danmark. Eller sagt med andre ord: Kunstnerne blev forsøgt skrevet ind i kunsthistorien, hvor de – side om side med de mandlige kunstnere – kunne indtage deres mere end velfortjente(!) plads.

Moderne finske kunstnere
Der er en tilbagevendende interesse for moderne kvindelige kunstnere på GL STRAND. Inden for de seneste år har man f.eks. kunne opleve udstillinger med bl.a. Tove Jansson (2017) og Louise Bourgeois (2011). Om blot få uger indtager fire nye kvinder udstillingshallen, nemlig Helene Schjerfbeck, Elga Sesemann, Sigrid Schumann og Ellen Thesleff. Udstillingen Modern Women vil vise en række hovedværker af de finske kunstnerne samtidig med, at der rettes fokus på manglende anerkendelse i kunsthistorien – og deraf mangelfulde indlemmelse i private og offentlige samlinger.

Helene Schjerfbeck, Selvportræt, 1915, Olie. Finnish National Gallery / Ateneum Art Museum, Herman and Elisabeth Hallonblad collection. Foto: Finnish National Gallery / Yehia Eweis.

Helene Schjerfbeck, Elga Sesemann, Sigrid Schumann og Ellen Thesleff er alle fremtrædende modernistiske malere fra Finland og de var alle kunstnere, som kompromisløst – og ikke uden personlige omkostninger – helligede sig kunsten. Livet igennem viste de stor individualitet og med stor iver blev de ved med at udforske og forny deres formsprog. De bor og arbejder i udlandet, og de fungerer både som kunstnere, kritikere og undervisere. Og i højere grad end deres mandlige kolleger udviser de en åbenhed over for nye stilarter.

Det er interessant, at det er de kvindelige finske kunstnere, der er nogen af de første i Europa, som får adgang til landets kunstskoler – på lige fod med deres mandlige kolleger, vel at mærke. Ikke desto mindre forbliver kvindernes rolle i kunstverdenen en gråzone, bl.a. på grund af samfundets traditionelle familie- og kønsopfattelser.

På Modern Woman vil man kunne opleve 53 værker, hvor kvinderne motivisk kredser om afbildninger af kvinden, stilleben, landskaber og bybilleder. Et rigt illustrerede katalog er udarbejdet af Ateneum Art Museum i samarbejde med GL STRAND.

Ellen Thesleff, Selvportræt, 1916, Olie på lærred, Finnish National Gallery / Ateneum Art Museum, Herman and Elisabeth Hallonblad collection. Foto: Finnish National Gallery / Hannu Pakarinen.

Flere kvinder til kunstpublikummet
Fantastiske kvinder og Modern Women er langt fra de eneste udstillinger om moderne kvinder på dansk jord i denne tid. I øjeblikket kan man f.eks. opleve Louise Nevelson på Kunsten i Aalborg. Senere på året kan man på GL STRAND opleve en udstilling med den rumænske kunstner Geta Brătescu (1926-2918). Det er første gang, at man kan opleve Geta Brătescu i Danmark.

Hvis man interesserer sig for markante kvindelige samtidskunstnere kan det herfra anbefales at lægge vejen forbi TRAPHOLT, hvor Anette Harboe Flensburg har en af sine største soloudstillinger til dato. På Kastrupgårdsamlingen kan man se Maria Wandels udstilling, HERE (ONCE AGAIN), LEAVING THE GOLD), som i efteråret rejser videre til Vendsyssel Kunstmuseum. På Kunsthal Charlottenborg kan man se en soloudstilling med den internationalt anerkendte kunstner Jane Jin Jaisen, bl.a. det overvældende filmværk ’Community of Parting’, som blev vist i Den Koreanske Pavillon på Venedig Biennalen 2019. Og på ARoS kan man – hvis man er hurtig – se iransk-amerikanske Shirin Neshats store monumentale filmværk, ’Women Without Men’, hvor kvinder kæmper for at finde et fristed.

Maria Wandel. Coastal City, 2019. Foto: Anders Sune Berg.

Billedet øverst: Kay Sage, Til den aftalte tid, 1942, Olie på lærred, 81,3 × 99,1 cm, Newark Museum of Art,, Bequest of Kay Sage Tanguy, 1964 © Estate of Kay Sage/ VISDA 2020.

- - - - - - - - - -

Fantastiske kvinder – Surrelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo
Louisiana Museum of Modern Art
25. juli – 8. november 2020

Modern Women
Kunstforeningen GL STRAND
27. august 2020 – 3. januar 2021

- - - - - - - - - -

 Louise Nevelson – Skyggernes skulptør
KUNSTEN
29. maj 2020 – 3. januar 2021

Geta Brătescu – Freedom of Forms.
Kunstforeningen GL STRAND
23. januar – 5. april 2021

Anette Harboe Flensburg
TRAPHOLT
16. januar – 22. november 2020

Maria Wandel. HERE (ONCE AGAIN), LEAVING THE GOLD
Kastrupgårdsamlingen
Frem til 16. august 2020

Jane Jin Kaisen. Community of Parting
Kunsthal Charlottenborg
13. juni – 16. august 2020

Shirin Neshat – Women Without Men
ARoS
Frem til il 9. August 2020