VÆRK-VOXPOP: Mange kloge mennesker har skrevet mange snirklede teorier om, hvordan kunst i virkeligheden først bliver til i mødet mellem et værk og en bevidsthed. Køber man den præmis, må det jo også betyde, at hver museumsgæst løber rundt med sit eget private værk oppe i hovedet, når han eller hun ser på kunst.

De snirklede teorier havde vi altså ikke tålmodighed til at genlæse i sensommervarmen, så i stedet sprang vi over hvor gærdet var sjovest og trissede ud for at finde nogle kunstbevidstheder i aktion og høre, om de ville dele deres værkoplevelse med os. Ofrene for denne ganske uvidenskabelige undersøgelse blev en lille håndfuld tirsdagsgæster, som vi fangede foran Degas' Danserinde med balletskørt, fjorten år på Glyptoteket i København. 

Edgar Degas: Danserinde med balletskørt, fjorten år. 1880-81 Foto:Ny Carlsberg Glyptotek

Yvonn, kustode og ansat på Glyptoteket:

”Mit forhold til den lille ballerina er lidt særligt, for jeg har jo siddet her og set så meget på hende. Jeg bliver altid meget fascineret af måden hun står og kigger ud i rummet på, som om hun selv betragter de andre kunstværker, der hænger rundt om hende. Hun har ligesom sin helt egen dialog med dem.

Jeg ser en meget stærk lille person, som både er nysgerrig og har integritet. Hun brænder virkelig for sin kunst, balletten, tror jeg. Også selvom det at være danserinde dengang nærmest var lige så slemt som at være prostitueret. Det slog hende ikke ud. Jeg synes faktisk, at jeg i værket fornemmer en gensidig professionel respekt mellem to kunstnere – Degas og danserinden. 

Jamen se; i min fantasi ender jeg med at digte en hel historie om hende og hendes liv! Det er netop noget af det, jeg synes, god kunst kan. Den engagerer én og bliver ved med at give noget at spekulere over. Den går i dialog med sine omgivelser, ligesom den lille danserinde her.”    

Edgar Degas: Danserinde med balletskørt, fjorten år, 1880-81. Ny Carlsberg Glyptotek.
Foto: Cathrine Ramsing

Julie, læser japanstudier i Japan og er hjemme på visit:

”Jeg kommer til at tænke på, hvad kunstneren har villet vise – hvorfor har han lavet en skulptur af lige præcis hende? Hvad fascinerede ham? Det har måske været en interesse for kroppen og dens formåen. Det fascinerer i hvert fald mig. Den lille balletdanser leder mine tanker hen på positioner! Ballettens positioner, dens krav til kroppen og alle de forskellige udtryk en dansers krop får når hun danser. 

I mit hoved rejser jeg tilbage i tiden til dengang hun levede og stod model. Værket viser på en måde en dejlig enkel og hverdagsagtig situation, en ung pige og hendes hobby. Simpelthen noget menneskeligt. Det kan man jo genkende.

Til sidst er der også alle detaljerne i selve skulpturen, dem kigger jeg rigtig meget på. Kunstneren har godt nok været omhyggelig med at afbillede hende som hun så ud.”        

Theo, 6 år og på besøg fra England:

"Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes, når jeg ser hende. Hun ser meget pæn ud, jeg tror godt, jeg kan lide hende. Men jeg ville ikke bryde mig om at have hende på mit værelse, det ville nok være lidt uhyggeligt. Jeg tænker, at hun måske keder sig lidt, når hun skal stå dér på den samme måde hver dag." (Her indskyder Theos mor, at han nok er lidt genert i dag. Selv synes hun faktisk, at den lille danserinde også ser noget reserveret og smågenert ud).

Fokusbillede:Edgar Degas: Danserinde med balletskørt, fjorten år, 1880-81. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto: Cathrine Ramsing