Af Laura Ifversen. 01.09.2016.

I hele september måned er den norske by Bergen fyldt med kunst og kunstinteresserede under kulminationen på Bergen Assembly 2016. Selvom det kun er anden udgave af kunsttriennalen, byder programmet på et imponerende antal arrangementer og engagerede deltagere.

To Biennial or not to Biennial?
Idéen om Bergen Assembly opstod i 2006, da Bergen Kommune, som siden midten af 1990’erne har haft 10-års planer for det professionelle kunstliv, skulle lægge en plan for den nuværende periode. Det var dér idéen om at have en biennale fostredes. Men i stedet for bare at gå i gang, spurgte man Bergen Kunsthal og den daværende direktør, Solveig Øvstebø, til råds, hvor de foreslog at lave en biennale-konference, the Bergen Biennial Conference, afholdt i 2009. Den har nu også været i São Paulo (Brasilien) og Gwanju (Sydkorea), men Bergen var den første. Alle mente det var en god idé og stort set alle fra det internationale biennale-miljø deltog. Det vil sige, godt 500 personer fra hele verden var i Bergen en hel uge. Konferencen udmøntede sig i en publikation, The Biennial Reader, som er den største publikation om biennaler til dato. 

Fra tre konklusioner til en triennale
Bergen by stillede konferencen spørgsmålet ”to biennial og not to biennial?” og konklusionen blev, at verden har nok biennaler. Biennaler, som er blevet ’festivaliserede’, i den forstand, at kunsten på biennalerne ofte er kommercialiseret. Særligt, hvis man kigger på kunstbiennaler i Asien er der tale om milliard-foretagender med tunge økonomiske og kommercielle interesser. Samtidig er formatet måske også stivnet lidt: Man har én kurator, der udvælger kunstnerne ud fra et overgribende tema. Og måske er der et behov for helt at gentænke måden man laver biennaler på. 

Den anden konklusion var, at det ikke skulle foregå hvert andet år, men hvert tredje. Ganske enkelt, fordi to år er for kort tid til både at udvælge den kunstneriske ledelse og få arrangeret det hele. Dertil kommer, at kuratorerne typisk ikke vil kende byen eller have relationer at trække på. Med en biennale, ville man i virkeligheden kun have ét år til at skabe noget i. 

Den tredje konklusion var, at hvis man valgte en alternativ model og besluttede at gøre Bergen Assembly fri til at ændre sig fra gang til gang, kunne man også se ud over den lidt snævre kuratorrolle. Bergen Assembly hedder derfor ’Assembly’, fordi der ikke er tale om et traditionelt udstillingsformat, men en sammenkomst. Så, det kan være alt fra performance, visuel kunst, lydkunst, forskning, installationer, osv.

Bergen Assembly director Haakon Alexander Thuestad. Foto: Helge Hansen

Glem stjernekuratoren – kunstneriske ledere og samarbejde er den nye stil
Bergen Assembly håber at kunne gøre det anderledes og give biennale-begrebet et nyt indhold ved at følge konklusionerne fra konferencen. Derfor blev der nedsat et rådgivende panel, bestående af syv af konferencens foredragsholdere, som skulle stå for udvælgelsen af projekter fra gang til gang. 

Med ønsket om at spejle bredden i samtidskunsten, blev tre ret forskellige projekter udvalgt til at danne skelettet og den kunstneriske ledelse for Bergen Assembly 2016. De tre projekter løber sammen i en form for ’research’, en undersøgelse af hvilken rolle forskning spiller i samtidskunsten; det er freethought med et kollektivt forskningsprojekt om infrastruktur; det er PRAXES med en særlig måde at tilnærme sig produktionen af kunst over længere tid med blanding af det visuelle og performative; og så er det Tarek Atoui, som arbejder med musik på en helt ny måde.

De tre projekter har fået frihed til at udfolde sig som de vil og kan inden for de økonomiske rammer, men det er ikke i Bergen Assemblys ånd at forsøge at nedlægge en specifik tematik eller blande sig i de kunstneriske valg. Eneste krav har været, at der skulle foregå noget i september 2016.

De kunstneriske ledere begyndte allerede at komme til Bergen i sommeren 2014 for at lære byen at kende og for at skabe lokale relationer. De havde en teori om, at det ville være med til at gøre projekterne bedre at inkludere Bergens kunstliv. De to år, de nu har været i gang, har betydet meget for projekterne, som er blevet planlagt grundigt. Det har også været afgørende, at de har forpligtet sig gennem lang tid. Det gør triennalen til noget helt unikt at de nu også har haft et års samarbejde på daglig basis.

Foto fra pressemødet. På billedet ses hovedkræfterne bag BA 2016. Venstre mod højre: Bergen Kommunes repræsentant Julie Andersland. Freethought: Massimiliano Mollona, Louis Moreno, Stefano Harney, Adrian Heathfield, Nora Sternfeld, Irit Rogoff;Tarek Atoui. Praxes: Rhea Dall, Kristine Siegel, Direktør for Bergen Assembly Haakon A. Thuestad. Stående: Kommunikationschef Victoria Trunova. Foto: Laura Ifversen.

Bergen Assembly er åbenhed og frihed

Bergen er en by med et enormt kulturtilbud, så det kan være en udfordring at få skabt opmærksomhed omkring nye tiltag. Bergen elsker folkefester og festivaler, men det var svært for befolkningen at forholde sig til dette nye format, for der netop ikke er tale om en festival i traditionel forstand.

Da Bergen Assembly skulle realiseres første gang i 2013 var den initieret at Bergen Kommune. Det tager tid at planlægge og forankre enhver ny kunstbegivenhed, så det bar den nok også præg af, selvom vi generelt var tilfredse med resultatet. Lokalt mødte triennalen en vis skepsis, måske særligt fordi den kunstneriske ledelse dengang besluttede at Bergen Assembly skulle orientere sig internationalt og kommunikere på samme ligeværdige måde indadtil og udadtil. Det affødte en kritisk debat, som vi har omfavnet og mødt med åbenhed. Vi har lagt alt frem, hvilket har skabt en tillid til det vi laver, og vi er kommet ud over den forventningsmodsætning, som til dels lå til grund for kritikken sidste gang. Men kritikken har bestemt været sund, så triennalen faktisk er blevet bedre.

Hvor de fleste store offentlige investeringer i kunst ellers ofte bliver brugt som løftestang til at profilere den lokale eller den nationale kunstscene. Og her er Bergen Assembly ret privilegeret, fordi vi ikke modtager støtte fra private fonde eller sponsorer og Bergen Kommune har givet os frihed til at styre projekterne som vi vil; en frihed vi har givet videre til de kunstneriske ledere. Det betyder, at vi på sin vis er fri for de kommercielle interesser, som vi netop positionerer os imod. Det gør Bergen Assembly enestående og det afspejler sig også i projekterne. Vi ser os også fri for selvhævdende behov, som man kan møde andre steder. I Bergen ved vi allerede, at vi har et kunstliv i verdensklasse.

Læs mere om Bergen Assembly på hjemmesiden 
Eller følg deres Facebook