Indkøbskurven er tom.
Af Sofie Ramji, 26. 09. 2018
Til premieren på en ny durationel performance af det anmelderroste Two-women-machine-show inviterede Dansehallerne sammen med kunsthallen Charlottenborg publikum til at træde ind i et rum af rum på en kold efterårsaften.
ALITY, Kunsthal Charlottenborg, 2018. Foto: Kathrine Thorbjørg
En formidling af rummets undertoner
Efter at være blevet budt velkommen bliver publikum sammen ledt op til forhallen på Charlottenborg. Stemningen er tyst, nærmest andægtig. Vi får at vide at vi kan gå til og fra rummet, som vi vil, i løbet af de tre timer værket varer.
Det spejlblanke gulv, med farvede stofstykker som baggrund, skaber et sfærisk og drømmelignende rum. Perfekt til at opleve og ekspandere sindet i.
ALITY, Kunsthal Charlottenborg, 2018. Foto: Magasinet Kunst
De fire performere står stille, hver på sin plads i rummet. Præmisserne hedder at alt hvad der er tilstede i rummet er til mulig forhandling i nuet. De udøvende kunstnere er således den kanaliserende krop og sproget bindeleddet mellem rummet og de tilstedeværende.
Nærvær og bevægelse
Værket starter i en tilstand af absolut nærvær og minimal bevægelse. Denne stilstand er som et status quo, som performerne stykket igennem vender tilbage til.
Den første sætning er lav og kan knap høres, den næste er klar og tydelig, som en pil igennem rummet.
”Let’s bring back the happy days.”
Så falder sætningerne som regndråber organisk, som et svar på et åndedrag eller et energiskift i rummet.
”I can’t keep repeating myself.”
ALITY, Kunsthal Charlottenborg, 2018. Foto: Kathrine Thorbjørg
Kalejdoskopiske mønstre
Underlægningsmusik begynder at spille. Den insisterende trommelyd, en digital hakken, generer øret. Men går snart over i en blid lyd af regndryp. Lydmanden er selv til stede i rummet.
Med hans IPad følger han koncentreret performernes og publikums energi, bevæger sig rundt blandt publikum fra tid til anden, og bliver på den måde selv en del af værket.
Alle er tilstede i rummet på samme vilkår. En bevægelse fører en anden med sig som et kalejdoskopisk mønster. Noget antydes, med enten bevægelse, ord eller udtryk, men forsvinder snart og glider bort igen. Sætningerne skaber nærvær og gør nærmest værket til et menneskeligt relationsværk med publikum som medspiller.
Bevægelserne stopper oftest i en position. Enten brat eller med en blød overgang, helt afhængig af performeren og stemningen i rummet. Snart sidder de ned, snart vajer og svajer de, enten til musik, eller til et strejf af energi i rummet. Bevægelsen er snart rund, snart skarp. Stor. Langsom.
Andre gange er bevægelsen nærmest spastisk; i vrid. Robotlignende; i hak. Så er det moderne dans. Så er det en art flamenco. Inciterende, inviterende og sensuel.
Gribende, forførende. Et pludseligt skrål chokerer rummet.
Sammen med underlægningslyden, der spænder over alt fra en forbiflyvende flyvemaskine, 80’er-musik, harpsichord, klassisk musik, elektronisk til trommer og silende regn er kun de farvede stofstykker med til at skabe en kulisse.
ALITY, Kunsthal Charlottenborg, 2018. Foto: Kathrine Thorbjørg
Stilhedsperfektion
Man transcenderer fra rummet som publikum, forsvinder ind og ud. Falder i staver. Ens bevidsthed er på overarbejde. En performers blik lander på en og man vågner af sin døs, hvorefter hendes blik bevæger sig videre.
”Can I offer you a hand” siger én performer til et publikum. ”I’m sorry I trespassed”, siger en anden.
Bevægelserne og udtrykkende ændrer sig hele tiden. Fra små tics, til en dyrisk pusten. Til åbenhed. Som forsøger de at oversætte stemningen i rummet via den evigt tilbagevendende stilhed.
Senere får en performer et publikum til at grine hysterisk da han siger: ”I wanna eat your blood”. Et andet publikum danser siddende med fra hans plads i kanten af rummet. På et tidspunkt følger en stilhed, der varer fem minutter. Værket er konstant foranderligt og kræver hengivelse og fantasi for at fungere.
Men der er ingen tvivl om at ALITY er et værk og ikke underholdning.
ALITY, Kunsthal Charlottenborg, 2018. Foto: Magasinet Kunst
Fakta:
’Ality’ in the making
Den danske duo Two-women-machine-show er kvinderne bag, og får selskab på scenen af skuespiller Jonathan Bonicci. Desuden er den britiske performer Emilia Gasiorek med på scenen, som en særlig gestus til netop denne udgave af værket, der i denne version er skabt særligt til Kunsthallens lokale. ALITY er blevet skabt i tæt samarbejde med den sydkoreanske kunstner Yujin Kim, den britiske komponist S. Rieser og den danske tekstilkunstner Lea Paulsen.
Værket varer tre timer, hvori publikum frit kan gå til og fra og bevæge sig rundt i rummet. ALITY kan opleves på Kunsthal Charlottenborg frem til d. 30. September 2018.
27. september 18.30-20.00 er der talk i forbindelse med værket: Choreography as a reading practice (talk)med koreograf og ph.d.studerende Simo Kellokumpu (FI)
Se mere her: https://www.facebook.com/events/576903136058735/
