Omtale af fotoudstillingen ABOVE af Henrik Bülow, aktuel på Copenhagen Photo Festival
HENRIK BÜLOW GÅR TIL KUNSTEN - OPPEFRA
Af Mathilde Wendelboe
17.06.2015.
Hvorfor er det så fascinerede at betragte andre mennesker? Og hvorfor forstærkes følelsen, hvis de betragtede ikke ved, at de bliver fulgt af et par nysgerrige og begærlige øjne? Mode- og kunstfotograf Henrik Bülow har et par sådan nysgerrige øjne. Som en moderne Baudelaire har han med et ubemærket blik fotograferet livet i New York og skabt udstillingen ABOVE, der lige nu vises hos galleri BENONI i København.
Fra et fugleperspektiv har han fanget menneskets flygtige tilsynekomst i spændingsfeltet mellem dokumentarisme og drømmende fiktion.
New York City har otte millioner indbyggere, der hver dag bevæger sig omkring i byen. Som individer og som masse. Deres bevægelse i det urbane landskab er både flakkende og målrettet, og den følges intenst af tusindvis af overvågningskameraer, der arbejder dag og nat. Men de er ikke de eneste, der kigger New York'erne over skulderne. Også den danske fotograf Henrik Bülow har observeret det store æbles indre tekstur.
Modefotografen er nemlig gået til kunsten og har i forbindelse med Copenhagen Photo Festival skabt udstillingen ABOVE, der artikulerer den snart klassiske idé om, at der findes en særlig forbindelse mellem fotografiet og storbyens liv.

Henrik Bülow, ABOVE 06, 2015
ABOVE er Henrik Bülows første kunstudstillingen. Den har taget form over fem år og er resultatet af et dybt personligt projekt, der er kommet i stand på hans arbejder som modefotograf i New York. Projektet har resulteret i enormt billedmateriale, men 30 fotografier er blevet nøje udvalgt og udstilles netop nu hos Galleri BENONI i hjertet af København.
Alle fotografierne skildrer menneskets drivende bevægelse set fra oven. Ofte skudt igennem vinduer og fra tilfældige vinkler. En visuel fastfrysning af menneskets færden i det urbane rums komplicerede strukturer. Et felt uden grænser der på én gang fastholder og frisætter mennesket.

Henrik Bülow, ABOVE 07, 2015
Henrik Bülows projekt placerer fotografiet i den komplekse position mellem virkelighed og fiktion. Det fotografiske paradoks får frit løb. To visuelle meddelelser, den analoge og den behandlende, er endnu engang i samspil.
På den ene side er Bülows værker dokumentaristiske. Motiverne er ikke konstruerede eller iscenesatte. De er tilfældige og virkelige, hvilket bliver til en æstetisk kvalitet i sig selv. En kvalitet som Bülow anvender som afsæt til at skildre hvordan mennesket konstant overvåges af et kropsløst øje, der suger gadens liv til sig.

Henrik Bülow, ABOVE 13, 2015
Værket ABOVE 13 leder netop tankerne hen på overvågningskameraernes konstante tilstedeværelse i byrummet. Værket er en sammensmeltning af en række fotografier, der viser den samme lokalitet, men som er skudt over et døgn. At betragte billedet er som at spole frem og tilbage i overvågningskameraets autistiske hukommelse.
På den ene side findes der altså et rapporterende element i Bülows værker. Omvendt er alle fotografierne alligevel milevidt fra at være sandfærdige. De er fordrejede og manipulerede. Gjort surrealistiske og drømmende med en form for moderne montage teknik. Værkerne er i alliance med det imaginære og med bedraget. De er behandlede i en sådan grad at deres position som kunstværker, nærmest stoppes ned i halsen på beskueren.
ABOVE 13 bedrager ikke kun ved at være et 'jam' af fotografier, men også på en mere åbenlys facon. I værkets venstre forgrund ser vi f.eks. to forgængere, der er vendt på hovedet mens hele billedfladen er opbygget af transparente slørede lag, der overlapper hinanden.

Henrik Bülow, ABOVE 08, 2015
Samme teknik præger også udstillings øvrige værker. Alle fotografierne er nemlig blevet voldsomt bearbejdede. En æstetisk bearbejdning der skaber en drømmende og fiktiv verden, som leder tankerne hen på piktorialismens projekt.
Et projekt der tog sin form starten af det 20. århundrede som et forsøg på at retfærdiggøre fotografiet som kunstart og ikke blot som en rapporterende mekanisk teknik.
Piktoralismen insisterede på, at fotografiet kunne frembringe den samme visuelle nydelse som billedkunsten, hvis dets billedflade blev behandlet. Med stor inspiration fra impressionisterne opløste de motiverne og anvendte samtidig symbolikkens orientering mellem drøm og virkelig som inspiration til at manipulere med billedfladen. I mørkekammerets mystiske rum bearbejdede de fotografierne med kemikalier og kopieringsteknikker og skabte billeder med nærmest spirituelle kvaliteter.
.jpg)
Henrik Bülow, ABOVE 09, 2015
Bülow har dog ikke har stået i mørkekammeret og rodet med kemikalier for at skabe sine fordrejede billeder. I stedet har han anvendt moderne tidssvarende teknikker til at behandle billedfladen. Effekten er skabt ved at lægge flere filtre oven på hinanden gentagende gange. Sommetider har Bülow gentaget teknikken så mange gange, at nogle værker har områder der fremstår både farveløse og uden motiv.
Ved at kombinere det fordrejede element med de reelle motiver ændrer Bülow fotografiets typiske virkemåde, og ligeledes de krav der stilles til beskueren.
Bedst som man finder ro ved en genstand eller figur og mener, man har afkodet motivet, opdager man bogstaveligt talt endnu et lag. Pludselig træder en menneskefigur i en surreal position frem, mens den gennemgående overlapning og sløring skaber en mystisk bevægelse i motivet. Udstillingen kræver i den grad, at beskueren giver sig tid til at indoptage værkernes komplekse opbygning.

Henrik Bülow, ABOVE 15, 2015
Nogle af motiverne er så slørede og fordrejede, at de nærmest fremstår semi-abstrakte.
Værket ABOVE 15, der er indhyllet i blåtoner, illustrerer netop dette fænomen.
For hvor er det lokaliseret? Under vandet? Er det et par menneske-ben vi ser i højre hjørne? Hvad er det for en pelset genstand der ligger på jorden, og hvem tilhører det slørede ansigt, der kaster sin skygge over billedet?
At betragte værket er en lang rejse: fra det første øjekast til man endelig afkoder motivet. En transsibirsk fordybelsesrejse.
Spøgsmålet er dog, om det er nødvendigt at tage den æstetiske behandling af fladen til dette niveau. Et værk som ABOVE 15 mister faktisk en smule substans herved. Den fetichistiske skildring af menneskets færden i byen er kernen i Bülows værker, og kernen skrumper i jagten på kunstnerisk legitimation.
Omvendt lever de surreale og dokumenterende elementer i fin og smuk sameksistens, når betragteren endnu kan adskille figurerne, udpege individer og måske endog aflæse deres ansigtstræk.

Henrik Büllow, ABOVE 14, 2015
Bülows værker er nemlig, om noget, en skildring af storbyens individer. Han skildrer ikke metropolens beboere som en anonym masse, men lader ofte enkeltstående figurer træde frem. Men det er altid subjekter, der er fanget mellem frihed og kontrol og hvis adfærd er et resultat af byens sociale forhold og psykiske effekt på mennesket.
Studiet af menneskets urbane adfærd, i samvær eller i ensomhed, er yderst fængende.
.jpg)
Henrik Bülow, ABOVE 12, 2015
Storbyens isolation og ensomhed fanges på næsten hjerteskærende vis i værket ABOVE 12.
Man fænges straks af manden i billedes højre forgrund. Hans figur overlappes af transparente lag i mørke nuancer, men alligevel fastholdes blikket på hans sorte slidte læderjakke.
Hans blik er fraværende, og han suger kraftigt i sin cigaret. Inhalerer byens snavs og elendighed gennem det lille filter. Han virker ensom, og han nærmest klamrer sig til cigaretten. Som om den er hans eneste tryghed i den fragmenterede storby, der æder ham op.
Hertil står den hvide bil i fotografiets mellemgrund i skærende kontrast. Den udstråler renhed og eksklusivitet i al sin skinnende hvidhed. Hvorfor er den der, og hvorfor er den vendt på hovedet? Eksisterer den overhovedet, eller er det en drøm? En drøm der løber direkte fra vor fortabte cigaretryger, gennem den sorte skygger der skærer billedet vertikalt og møder bilens hvide karosseri. En drøm om at bevæge sig væk fra metropolens kontrol og endeløse muligheder.
Selvom bilens forekomst er aparte, er det bemærkelsesværdigt hvordan det i høj grad er nogle af værkets andre detaljer, der fænger øjet mest. Som den lille krøllede seddel i mandens jakkelomme, eller den lille detalje at han ikke skodder sin cigaret, men blot lader aske-toppen vokse.
Det er de små tilfældigheder der prikker til betragteren. Deres forekomst er ikke umiddelbart chokerede, men de efterlader en lille sorg, en lille forstyrrelse. Måske fordi sådanne tilfældigheder tilføjer et menneskeligt lag af betydning, der understeger hele udstillingens omdrejningspunkt i netop mennesket. I menneskets urbane færden på grænsen mellem fortæring og fremdrift.
ABOVE er en æstetisk smuk og tankevækkende udstillingen, der ikke blot i overført betydning indeholder mange lag. Gå i skjul og forlad byens gader for en stund. Læg vejen forbi Galleri BENONI i Store Kongensgade og oplev en garvet fotograf debutere på nyt territorium.
Udstillingen løber fra d. 6. juni til den 11. juli 2015
Galleri BENONI, Store Kongensgade 40, 1264 København K
Åbent tirsdag - fredag 12-17 & lørdag 12-15



