Magasinet kunst har besøgt årets ”Sculpture by the Sea” udstilling på Tangkrogen i Aarhus

Reportage af Jeanette Melin
Den 4 Juni, 2015.

Solen titter frem imellem skyerne og jeg mærker dens varme på min hud. Det er dagen før den officielle åbning af udstillingen ”Sculptures by the Sea”, på Tangkrogen i Aarhus. Jeg skal sammen med pressefolk, kunstnere og folkene bag udstillingen rundt langs kysten og se de flotte værker. Vi har været heldige med vejret. Denne dag er den første dag i juni, hvor det ikke regner og temperaturen nærmer sig det sommerlige. Jeg er omringet af mennesker og vi står alle og venter på, at den første taler skal indtage podiet foran os.

Endnu engang er Aarhus vært for den internationale udstilling ”Sculptures by the Sea”. Kronpris Frederik og Kronprinsesse Mary fik, i sin tid, udstillingen til Danmark og indgik dermed et dansk-australsk samarbejde. Det er fjerde gang at udstillingen kan opleves langs Aarhusbugten. Udstillingen byder på 56 værker skabt af både internationalt etablerede kunstnere og unge aspirerende kunstnere fra 24 forskellige lande. Fokus for udstillingen er at vise skulpturgenrens mangfoldighed. Derfor er der en stor diversitet af skulpturtyper og materialer –så der skulle gerne være noget for enhver smag.

Skulpturen i det fri

Skulpturgenren er en kunstform der inddrager sanser, rum og sted. Skulpturer har siden antikken haft plads i bybilledet eller i haverne hos kunstelskere. Derfor er det dejligt at opleve en udstilling, som er tro mod skulpturgenrens egenskaber og som derfor præsenterer skulpturerne i det miljø de er tiltænkt. Det er interessant at se, hvad der sker i mødet mellem kunstværk og natur. Modsat museets hvide vægge og statiske atmosfære, så er naturen vild, dynamisk og altid i bevægelse. Hvordan påvirker disse utilregnelige omgivelser værkerne? På min tur rundt, langs kysten og ind i skoven, fik jeg selv syn for, hvad natur og kunst kan tilbyde hinanden.

Foto: Clyde Yee. Stemningsbillede af værket "Untitled" af Thomas Lindvig, Danmark.

Langs kysten

Klokken er omkring tolv, da vi fulde af forventning begiver os ned langs kysten. Det første værk der fanger min interesse er værket ”Kakashi” af den litauerske kunstner Zilvinas Kempinas. Værket er en kæmpe cirkel, som man kan træde ind i. Stålpæle med farverne rød og gul udgør cirklens omkreds og imellem pælene er udspændt fugleafskrækkende bånd. Båndet er af glansfuld nylon og det minder mest af alt om forstørret gavebånd. Det gule og røde bånd blafrer voldsomt i vinden. Når båndet blafrer, glitrer det i solen og når man står inde i værket lyder det, som om, man står midt i et stormvejr. Det er tankevækkende, at man med få enkle virkemidler og med hjælp fra vejret kan skabe en så kraftfuld og sanselig virkning.

Foto: Ole Hein Petersen. "Kakashi" af Zilvinas Kempinas.

Lidt længere henne af kysten, får jeg øje på en farverig bakke bestående af muslingeskaller i forskellige kulører. Værket ”Oceanic Odyssey” er skabt af den indiske kunstner Subodh Kerkar. Ovenover værket står Kerkar og fortæller begejstret om sin kunst. Han fortæller, hvordan han i Indien plejer at lave denne type værk i vandkanten. Derefter tager han billeder og lader tidevandet gøre krav på muslingeskallerne. Denne gang har han, til ære for udstillingen, ladet værket få plads i en sikker afstand til vandet. ”Oceanic Odyssey” er placeret på stranden og er skabt af strandens egne naturlige materialer. Det er et af udstillingens Landart værker, der netop kendetegnes ved brugen af naturlige materialer.

Foto: Clyde Yee. "Oceanic Odyssey" af Subodh Kerkar.

Udstillingen byder ikke kun på værker, der leger med vores sanser og hvori der indgår naturlige materialer. På nogle store sten i vandkanten sidder en lille forsamling af overvågningskameraer. Som måger der slikker sol, sidder kameraerne på stenene og kigger rundt i forskellige retninger. Den tjekkiske kunstner Jakub Geltner sætter med værket ”Nest 05” fokus på teknologiens naturlighed. Her på stenene langs vandet vækker overvågningskameraerne opsigt. De overrasker mig, fordi de er placeret ude af kontekst. De minder mig om, at jeg i byen ikke bemærker den teknologi, der omgiver mig. Et værk med en snert af sund samfundskritik og en påmindelse om, at vi alle bør tage stilling til, hvilket samfund vi gerne vil leve i.

Foto: Clyde Yee. "Nest05" af Jakub Geltner.

Vi bliver ved det samfundskritiske tema og betragter nu værket ”Droppings and the dam(n)” af den indiske kunstner Arun Kumar H G. Værket er en stor bølget væg i kraftige farver. På afstand ligner det, at væggen er lavet af legoklodser. Ved nærmere eftersyn ser jeg, at det er plastiklåg, der udgør skulpturen. Skulpturen bliver hermed et indlæg i den aktuelle debat om miljøet. Den kommentere på vores forbrug og stiller spørgsmål ved, om ikke vi godt kan udnytte vores resourcer på en mere hensigtsmæssig måde.

Foto: Clyde Yee. "Droppings and the Dam(n)" af Arun Kumar H G.

Med et, fanger nogle lysblink min opmærksomhed. Lidt længere henne ad stranden og helt tæt på vandet ligger der tre store spejl-diamanter. Et værk som dette inviterer til, at man betragter sig selv og det smukke landskab i de spejlblanke overflader. De mange forskudte overflader giver et fragmenteret og anderledes syn på den omkringliggende natur. Som store prismer bryder diamanterne både lys og spejlinger. Værket ”Diamonds” af den tjekkiske kunstner Michal Motyĉka er med dets blændende skønhed, et af mine absolut yndlings værker fra turen.

Foto: Clyde Yee. "Diamonds" af Michal Motyĉka.

I skoven

Den sidste del af ”Sculptures by the Sea” kan opleves i skoven, der ligger opad kysten. Atmosfæren skifter øjeblikkeligt karakter, da jeg bevæger mig fra det åbne kystlandskab og ind i den frodige skov.

Jeg går hen ad skovstien og nærmer mig en spændende trækonstruktion. Det viser sig at være en træhytte. Jeg tager mine sko af og går på bare fødder ind i hytten. I hyttens indre finder jeg en bænk og sætter mig ned. Foran mig ser jeg nu i venstre side havet og i højre side himlen. De to vinduer i hyttens gavl indrammer på smukkeste vis hav og himmel. Det er en underlige fornemmelse kun at kunne se brudstykker af horisonten. Jeg føler, at jeg ser, men uden rigtigt at se. ”New Horizons” af den italienske kunstner Francesca Bonesio og den franske kunstner Nicolas Guiraud er helt klart et besøg værd.

Foto: Clyde Yee. ”New Horizons” af Francesca Bonesio og Nicolas Guiraud.

Lidt senere står jeg tryllebundet foran ”Horizon” udstillingens Signaturværk af den australske kunstner Lucy Humphfrey. Som en smuk krystalkugle står den og glimter i solen, på toppen af en bakke med udsigt over havet. Jeg kigger forundret ind igennem værket og himmel bliver til hav, idet verden vendes på hovedet. Er det, hvad fremtiden bringer? Er jeg spåkonen og er dette min spådom? Livet er uforudsigeligt, men en ting kan vi sige med sikkerhed; livet er et mysterium, som blot venter på, at du oplever det.

Foto: Ole Hein Petersen. "Horizon" af Lucy Humphfrey.

Det sidste værk jeg vil nævne fra min tur er værket ”Skin Cube” af den danske kunstner Louise Sparre. Værket er en terning, som er større end mig selv og beklædt med pvc, hvorpå der er printet billeder af kunstnerens egen hud. Huden er detaljeret, man kan se dens furer, skønhedspletter og urenheder. Som jeg står og betragter hudterningen kommer en kvinde hen imod mig. Det er Louise selv, som gerne vil snakke lidt om værket og hendes tanker om hud. Hun fortæller mig, at hun synes hud er interessant, fordi det er menneskets største organ. Det er overalt på vores krop. Huden er det, der adskiller vores kroppe fra omverden, men på samme tid det der forbinder os til verden. Huden er grænselandet og igennem huden går følesansen. Hun fortæller mig, om engang hun skulle agere guldskulptur som en del af et værk. For at opnå den helt rigtige nuance af guld, sprayede hun sig med guldspray. Hun blev hurtigt dårlig, da den metalliske spray indkapslede hendes hud og hun knapt nok kunne få vejret. For igennem huden ånder vi, fortæller hun mig. Til sidst tager hun jakken af og viser mig hendes kjole. Kjolen er en hudkjole, der ligesom terningen er printet med billeder af hud.  Jeg takker for snakken, men nu skal jeg hjemad –det har været en lang og begivenhedsrig tur langs Aarhusbugten.

Foto: Clyde Yee. "Skin Cube" af Louise Sparre.

”Sculptures by the sea” er en virkeligt interessant og sanselig oplevelse. Udstillingen inddrager det omkringliggende landskab på helt magisk vis og mange af værkerne fortjener, at man oplever dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Derfor skal jeg helt sikkert besøge udstillingen endnu engang. Der er flere andre virkeligt lækre værker, som fortjener at blive nævnt, men der skal også være nogle overraskelser tilbage til jer andre.

Når du besøger udstillingen, vil jeg anbefale dig at huske madpakke, vandflaske, gode sko, solhat og godt med solcreme. Afsæt to til tre timer til turen og vær i godt selskab. Det kan også anbefales at tjekke nogle af de mange arrangementer, som er knyttet til udstillingen. Der er performancekunst, konkurrencer og sportsevents som tilfører noget tredje til din udstillingsoplevelse. For børn og familier er der workshops med kunstnerne og et særligt fokus på formidling af kunst i børnehøjde.

Oplev ”Sculptures by the Sea” fra d. 5. juni til 5. juli, 2015 på Tangkrogen i Aarhus.

http://www.sculpturebythesea.dk/