Reportage fra et besøg på udstillingen DGI 15 - Moderne Dansk Glas Igennem 40 År på Ebeltoft Glasmuseum.

Reportage: Af Jeanette Melin
28 marts 2015

Siden jeg var lille, har jeg været fascineret af glasset som materiale. Vi kender glas oftest som drikkeglas, vaser og fade, men glasset kommer i et utal af sammensætninger og har mange egenskaber. Glasset kan være spejlblankt eller ru, gennemsigtigt eller sandblæst, skrøbeligt eller solidt og for mig minder det om is der ikke kan smelte, hvilket jeg finder ganske magisk. Derfor var det med stor glæde og nærmest en barnlig nostalgi, at jeg satte mig i bus 123 mod Ebeltoft for at besøge udstillingen DGI 15 – Moderne Dansk Glas Igennem 40 År.

Det summer af liv, da jeg træder ind ad døren til Ebeltoft Glasmuseum. Ferniseringen begynder snart og alle virker forventningsfulde og glade. Det er sjovt at være tilbage på Glasmuseet efter så mange år. Sidst jeg var her, var dengang jeg var på ferie i Ebeltoft som teenager. Det jeg husker fra dengang er at min mor og jeg måtte igennem udstillingen hele to gange, fordi den var så flot. Derfor er det med store forventninger, at jeg begiver mig ud i museets yngste fløj, for at høre indledningstalen af Jutta-Anette Page, kurator for glas og kunsthåndværk ved Toledo Museum of Art i USA.

Foto af Pia Strandbygaard Bittner. Indledningstalen i den yngste fløj.

Et tvedelt eventyr

Glasmuseet Ebeltoft vil med denne udstilling vise, hvad der rør sig inden for dansk glaskunst i dag, men også give et tilbageblik på de sidste 40 års udvikling af det danske glas. Derfor er udstillingen i princippet to udstillinger slået sammen til en, med temaet dengang og nu. Udviklingen af glaskunsten er gået stærkt og derfor har glasmuseet måttet vælge blandt mange og meget forskelligartede værker.

Til at hjælpe med at give et overblik over den vigtige udvikling har glasmuseet hyret Torben Jørgensen, som bl.a. har været designer for Holmegaard i et kvart århundrede. Denne del af udstillingen har til huse i glasmuseets ældste fløj, den gamle toldbod. I den nye fløj præsenteres alt det aktuelle inden for dansk glas, samt det der peger i nye retninger. Værkerne er her nøje udvalgt af en censurkomité bestående af selvsamme Jutta-Anette Page, som holder indledningstalen og de to glaskunstnere Tobias Møhl og Stine Bidstrup.

De nye tendenser i glaskunsten

Det er overvældende at være til en fernisering med så mange dygtige kunstnere og jeg føler mig delvist usynlig i mylderet af mennesker.

Det første værk der fanger mit blik er værket Aspiring Nature af Monette Larsen fra 2014. Dette værk ligner smukke grønne blade, som vokser op ad udstillingsvæggen. På engang enkelt og avanceret indtager det væggen foran mig og mine tanker kredser om det sted jeg føler mig mest tilpas, nemlig skoven med dets høje træer og anderledes rytme og liv. Bladende er så fine og skrøbelige. Der er mange af dem og de fremstår nærmest organiske med deres forskellige krumninger. Nogle er gennemsigtige og andre ikke. Denne diversitet skaber dynamik og liv. Jeg dvæler ved værket et stykke tid og begiver mig forventningsfuldt videre.

Foto af Monette Larsen. Aspiring nature, 2014 af kunstneren Monette Larsen.

Lidt længere inde får jeg øje på værket Hallo Sailor fra 2014 af Ned Cantrell. Dette værk står i stærk kontrast til Aspiring Natures forfinede elegance. Hallo Sailor forestiller en lille buttet gris, der ligger på maven ovenpå nogle blomster. Med benene, numsen og halen strittende i luften, samt dens store øjne og lille røde trutmund gør den sig til overfor mig. På dens krop har den små tatoveringer af den slags sømænd ofte får. Den ene tatovering er af den populære tegneseriefigur Porky Pig fra Loony Toons serien af Warner Brothers. Porky Pig har matrostøj på og under tatoveringen står værkets titel Hallo Sailor. Et pudsigt værk, hvis stil minder mig om de poplære japanske mangategninger.

Foto af Ned Cantrell. Hallo Sailor, 2014 af kunstneren Ned Cantrell.

Jeg begiver mig videre forbi de forskelligartede glasværker. Det er imponerende så mange forskellige udtryk man kan opnå med glasset som materiale.

Det sidste værk, jeg vil nævne fra denne del af udstillingen, er værket Blue Liberty fra 2014-15 skabt af Maria Koshenkova. Jeg ser det første gang, da jeg træder ind i et rum med afdæmpet lys og spot på værkerne, så de rigtigt kan funkle. Det er et utroligt smukt syn. Det blanke mørkeblå og sølvfarvede glas glitre og funkler som var det ædelsten. Glasskulpturen forestiller frihedsgudinden fra skuldrene og op. Hun er noget forvredet og nærmest en ruin. Skulpturen ser af denne grund halvfærdig ud og det giver den et dystert og grotesk udseende. Skulpturen står sammen med andre af samme type. Forvredne frihedsgudinde-ansigter i forskellige vinkler og stillinger. De minder mig om den klassiske science fiction dystopi Abernes Planet. Filmen, hvor nogle astronauter lander på en planet styret af intelligente aber. Menneskene er gjort til slaver og det eneste levn fra deres tid er frihedsgudinden, der står som en kæmpe ruin ude i havet.

Foto af Kurt Rodahl Hoppe. Blue Liberty, 2014-15 af kunstneren Maria Koshenkova.

Glassets udvikling

Nu er jeg på vej ind i den ældste del af museet. Her skal jeg med egne øjne se værkerne af de fyrre forskellige kunstnere, som Torben Jørgensen har udvalgt til at repræsentere udviklingen i dansk glas.

Det første værk, jeg her bliver optaget af, har en helt magnetisk virkning på mig. Værket er It fra 2008 skabt af Karen Lise Krabbe. Det fascinerende ved dette værk er, at det slet ikke ligner glas. Mit gæt ville være, at det enten var nogle smukke og sjældne muslingeskaller eller forstenede formationer af ørkensand. Skrøbeligt ligger de glimtende skaller foran mig. Tænk at man kan kamuflere materialet så godt og skabe så gennemført et organisk udtryk. Det er virkeligt imponerende.

Foto af Enok Holsegaard. It, 2008 af kunstneren Karen Lise Krabbe.

Værket Flame fra 2014 af kunstneren Pipaluk Lake minder om en kæmpe frossen isformation. Pipaluk er på glasfronten kendt for sine ekspressive skulpturer i vinduesglas. Et materiale som er særligt svært at arbejde i, da det størkner hurtigt. Hun bruger en metode kaldet slumpning, hvor stakke af klare glasplader smelter sammen med en metalkonstruktion, der fungerer som et bærende skelet. Lige før materialet når smeltepunktet griber Pipaluk ind og styrer resten af processen. Herefter tæmmer hun glasmassen, udnytter tyngdekraften og folder, vrider, strækker og draperer sig frem til den ønskede abstraktion. Endnu en vild, organisk og utrolig smuk skulptur.

Foto af Kim Nilsson. Flame, 2014 af kunstneren Pipaluk Lake.

Den ældste del af udstillingen er dog heller ikke uden humor. Værket Butt, I love you fra 2001 af Mia Lerssi får mig til at grine højlydt og en anden museumsgænger siger til mig, at hun synes, den er herlig. Den røde glasskulptur ligner en rød numse, med et numsehul forret med rødt pels. Navnet Butt, I love you peger fint på værkets tvetydige karakter. Det ligner på den ene side en numse, men på samme tid ligner værket også den øverste del af et hjerte og skulpturen er rød, hvilket er kærlighedens farve. En sjov blanding mellem kærlighedssymboler og numsen. Et tvetydigt værk med en masse humor.

Foto af Finn Manford. Butt I love you, 2001 af kunstneren Mia Lerssi

Jeg er nu ved at være igennem udstillingen. Min rejse gennem glassets univers har efterladt mig i en tænksom tilstand. Jeg er både overvældet af de mange indtryk dagen har bragt mig og begejstret for, at glaskunsten er så meget mere end drikkeglas, fade og vaser.

Dette var blot et lille udpluk af de mange forskelligartede værker, som kan nydes på udstillingen DGI 15 – Moderne Dansk Glas Igennem 40 År. En smuk, sjov og interessant udstilling, som giver et indblik i glassets egenskaber og muligheder. DGI 15 er den hidtil største samlede visning af glaskunst igennem det seneste årti. 

Udstillingen kan opleves på Ebeltoft Glasmuseum fra d. 28 marts til d. 27 september 2015.

Foto af Ned Cantrell. Astronaut, 2015 af kunstneren Ned Cantrell.

http://www.glasmuseet.dk/