På besøg hos Edition Copenhagen og Hostrup-Pedersen & Johansen

Af Peter Schmidt Hansen 

Det er nu godt og vel 200 år siden, at de første stentryk blev udført i Danmark, præsenteret som broderimønstre på en udstilling i København af Wilhelm Heinrich Wenzler. Siden er det gået op og ned for stentrykkerkunsten, men den lever nu i bedste velgående i Danmark. 

For at tage temperaturen på kunstformen har vi besøgt de to største arnesteder, Edition Copenhagen, der ligger på Christianshavn og Hostrup-Pedersen & Johansen, der ligger i Valby. Et tredje værksted er Jan Anderssons i Thorshavn på Færøerne. Det er i øjeblikket aktuelt med en vandreudstilling af værker, udført af dagsaktuelle danske kunstnere. Den vises på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring og flytter til Kastrupgård til sommer. Peter Bramsens trykkeri i Paris bør også nævnes.

Danmarks største litografiske værksted
Men først Edition Copenhagen, som huser det største litografiske værksted i Danmark. Virksomheden som rummer både trykkeri og galleri med offentlig adgang, ligger i Strandgade 66. Vi har aftalt møde med Rasmus Urwald, der er medindehaver og anden-generations stentrykker, idet hans far drev det tidligere UM grafik i København. Anledningen til besøget er bl.a., at Edition Copenhagen sidste år lancerede en medlemsklub, hvor medlemmerne for et overkommeligt beløb kan opbygge deres egen samling af stentryk udført af nogle af de bedste nulevende danske kunstnere.

Foto: Lars Gundersen, kunstner Luc Tymans tegner på stenen. 

Tanken er ikke ny. Allerede i 1825 opstod Kunstforeningen i København, som har til huse på Gammelstrand. Her kunne medlemmerne som ”Prænummeranter”, tegne sig for nye udgivelser. Den gang var det primært kobberstik. Senere kom Radeerforeningen i 1858 med samme koncept. Også den lever i dag. I det 20. århundrede har der været talrige foreninger, ofte sammen med magasiner og bogklubber, f. eks. Brøndums forlag, men seneste skud på stammen er nu Edition Copenhagens kunstklub.

Foto: Lars Gundersen, Mathias Weischer kigger på prøvetryk. 

Litografi som alternativ til maleri
Første spørgsmål til Rasmus er, hvad der i dag, hvor alt andet digitaliseres, får travle kunstnere til at fordybe sig i en langvarig og besværlig proces omkring billedskabelse på en flere hundrede kg. Tung kalksten? Og hvad får nutidens litografer til at håndtere tons-tunge litografiske presser samt håndblande farver, Gummi-Arabicum og andre eksotiske litografiske væsker?

Ifølge Rasmus ser kunstnerne litografiet som et alternativ til maleriet da det indeholder nogle andre kunstneriske udtryksmidler. Derudover skabes der med litografiet billeder med en farvetæthed og et udtryk som vanskeligt skabes i andre trykformer. Det er to forskellige kunstformer som supplerer og inspirerer hinanden. Kunstnerne falder også for charmen ved stenens lidt rå struktur.

For litograferne er det en spændende udfordring at arbejde sammen med kunstnerne, at rådgive om farver, papirvalg og trykproces, for så til sidst efter mange detaljer at stå med det endelige resultat i hånden, som en nyfødt baby.

Foto: Lars Gundersen, Rasmus Urwall, medindehaver og anden-generations stentrykker.

Edition Copenhagen samarbejder med forskellige museer om udgivelser både nationalt og internationalt. I dag ligger over halvdelen af virksomhedens omsætning i udlandet. Lige nu er de i gang med en udgivelse, hvor Michael Kvium laver tryk til en kogebog med Michelin-kokken Wassim Hallal. Derudover er man i gang med et andet projekt med Royal Copenhagen i anledningen af deres 240 års jubilæum, hvor en række kunstnere udfører litografiske tryk, som skal bruges til promotion i udlandet primært i Østen. Edition Copenhagen lægger den kunstneriske linje ved at invitere de kunstnere de ønsker at udgive.

Dronninger med hang til stentryk
Stort set alle kunstnere får lyst til at prøve sig selv af på stenen. EC’s liste af kunstnere er alenlang. Ikke blot etablerede navne som Michael Kvium, Erik A. Frandsen, Martin Bigum og Leif Sylvester, men også næste generation som Morten Schelde og Husk Mit Navn er repræsenteret. Kunstnere fra ind- og udland står i kø, for at komme til ved stenen. Trykkeriet har netop færdiggjort en ny serie af den amerikanske kunstner Elizabeth Peyton. Som kuriosum kan nævnes, at også Norges dronning er blandt kunstnerne.

Når talen falder på dronninger, så finder vi Danmarks dronning Margrethe som en kunstner, der har dyrket stentrykket ude hos ”konkurrenten” – Hostrup-Pedersen og Johansen. Det ligger tilbagetrukket i en gård på adressen Valhøjvej 13c i Valby, og drives af litografen Søren Ellitsgaard. Også her er der galleri med offentlig adgang. Per Kirkeby var blandt trykkeriets trofaste kunstnere, nu afløst af blandt andet Tal R, John Kørner og Morten Buch, men også mange udenlandske kunstnere.

Hostrup-Pedersen og Johansen
Svarene er nogenlunde de samme hos Hostrup-Pedersen og Johansen. Kunstnerne får her mulighed for at lave et kunstværk med et nyt udtryk på stenen og det tiltrækker dem, at kunne nå ud til et bredere publikum via oplagets størrelse. På den måde bliver litografiet, eller en radering eller et træsnit, et adressekort, der når langt videre omkring, end et enkelt maleri. Kunden opnår et originalt værk for en brøkdel af prisen på et godt maleri. En win-win situation, kan man sige. Litografiets karakter bidrager til den æstetiske nydelse. Lækkert papir med afrevne kanter, stenens kontur, som omkranser trykket, den kornede struktur, der fjerner offsettrykkets glansbilledagtige overflade og de mættede farver er blandt de kvaliteter, der kendetegner et godt litografi.

Ejeren af Hostrup-Pedersen &  Johansen, Søren Ellitsgaard. Maskinen er værkstedets trofaste litografiske presse.

Hostrup-Pedersen & Johansen

Litografi og finanskrise
Finanskrisen, er nu i sit 7. år, og bør derfor ifølge Gl. Testamente afløses af 7 fede. Den har været ond ved grafikken. Sammenligner man auktionspriserne fra 2007 til 2013, er der næsten tale om en halvering, dog således, at mellemvarerne blev usælgelige, mens de efterspurgte grafikere, f.eks. Hans Scherfig og Cobra-kunstnerne kun faldt moderat. Det har stabiliseret sig i 2014 og er måske på vej op igen. Markedet er selektivt som modebranchen. Længst glemte kunstnere hales frem, f.eks. Hans Henrik Lerfeldt, mens nye stjerneskud forsvinder i tidens mølle.

Men hvordan overlever de litografiske værksteder? Produktmæssigt på kvalitet og kommercielt ved at cementere en kundebase blandt museer og gallerier, som også kan løfte i dårlige år. Som nævnt er Edition Copenhagens nye tiltag at opbygge en kunstforening, hvor Hostrup-Pedersen & Johansen har en sponsorgruppe på 101 medlemmer i Stentrykkets Venner, der ejer den ejendom i Valby, hvor værksted og galleri ligger. Foreningen besluttede at sætte en begrænsning ved 100 medlemmer. Nr. 101 er æresmedlemmet Dronning Margrethe.

Begge værksteder sætter kvaliteten i højsædet. Kunstnerne får en høj faglig rådgivning ved stenen og en hjælp til at distribuere deres værker via værkstedernes netværk af kunstforeninger, gallerier og museumskontakter, men den tidskrævende proces er omkostningstung og bider værksteder og kunstnere i haserne. Billigere bliver det ikke, når man hos Søren Ellitsgaard har valgt at lave små oplag af hvert tryk. Der er jo billeder nok i markedet, hvad man kan overbevise sig om på auktionshusenes hjemmesider. Men værkstederne er fremme med det nyeste af det nye. Måske bliver den seneste kunstner en ny Picasso – eller måske bare en ny Per Kirkegaard eller Michael Kvium. Find ham før de andre!

Foto: Lars Gundersen, Tim Eitel, Reflection. 

Branchen trues
Litografien har gået sin undergang i møde flere gange gennem de sidste 200 år, men overlever på mirakuløs vis. Branchen trues af, at en offentlig litografisk uddannelse ikke længere findes, så de få værksteder skal selv uddanne efterfølgerne. Udover de større københavnske værksteder, dyrkes der stadig litografi i Kunstakademiets kælder samt lokale værksteder, f.eks. Storstrøms Amts Grafiske Værksted i Næstved, Fyns Grafiske Værksted i Odense, J. Chr. Sørensens gamle værksted i Hjørring og industrimuseet i Horsens m.fl. Hos H-P&J mødte jeg unge Casper, som var entusiastisk og engageret. I Rasmus Urwalds værksted er der June, Per og Henning til at videreføre teknikken. Også trykmaskinerne kan blive et problem. Sørens hurtigpresse, der fungerer upåklageligt, er fremstillet omkring 1910. Hos EC har man suppleret med en ombygget Off-set presse fra 1980, men den fremstilles heller ikke længere. I endnu en generation vil litografien dog leve, så lad os nyde den i fællesskab, før det er for sent. 

Yderligere litteratur om Litografiens udvikling findes i bogen ”Kunsten & Litografien”, 2014 af Peter Schmidt Hansen.

Foto: Lars Gundersen 

https://www.editioncopenhagen.com/

Print Studio Copenhagen er Edition Copenhagens online litografiske værksted.

https://www.pscph.dk/