Interview med kunstneren Luise Sejersen.

Interview af Christian A. S. Aahauge

27. februar 2015

”Næste stop: Holmbladsgade”, lyder det i bussens højtalere. Jeg rejser mig og stiger af. Her er jeg på uvant territorie – en Fynbo i København. Jeg er på vej hen til Prags Boulevard, hvor Eks-rummet ligger. Deres første udstilling, med kunstneren Luise Sejersen, åbnede den 7. februar, og det er Luise jeg skal tale med.

Luise Sejersen startede efter sin gymnasietid, med at gå i lære hos en maler på Fyn. Her blev hun skolet i olie- og lasurteknik, samt naturalistisk stil. Siden da, har hun rystet det klassiske af sig, været på Kunstakademiet i Göteborg og i sommeren 2014, blev Luise færdig på Det Fynske Kunstakademi, hvor hun og resten af den ældste årgang, afholdt deres afgangsudstilling på Brandts 13. Udstillingen hed Burning the Candle from both Ends og Luises værk hed Rum for tro. Luise har endnu engang taget udgangspunkt i det spirituelle, med den nye udstilling Jeg er indeni dig i Eks-rummet.

Forbindelser

Sammen sætter vi os ind i udstillingslokalet, hvor der gennem højtalerne lyder et messende kor. Straks føres mine tanker over på det kristne fadervor, eller et mediterende mantra. Luise skruer ned for lyden, så vi er i stand til at tale sammen, og jeg spørger ind til udstillingens titel.

”Den er opstået efter, jeg har lavet de forskellige ting, som udstillingen består af, og har ikke været der under arbejdet. Der hvor sætningen optræder, er gennem lyden i installationen. Der er nogle stemmer, som remser noget op og som bliver gentaget. De siger, ’Jeg er over dig. Jeg er under dig. Jeg er ved siden af dig. Jeg er foran dig’ og til sidst ’Jeg er indeni dig’. Men så skifter de til et Du, som ’Du er over mig. Du er under mig’ og så videre. Jeg har en forestilling om, at hvis man lytter længe nok til det, bliver man lidt desorienteret. Den måde de siger det på, er hypnotiserende”.

Vi sidder lidt og lytter, og Luise fortsætter.

”Som udgangspunkt, har jeg tænkt på den måde, som sufier og andre mystikere, oplever at Gud er i alt. At det er noget, som er inden i mennesket, og at det guddommelige er noget man kan tage del i. Det er noget, der er mellem mennesker. Så er jeg gået videre til at tænke over, hvordan andre mennesker og ikke-troende kan opleve stemmerne. ”

”Jeg tænker over, hvordan man er forbundet med andre mennesker. For eksempel bruger vi meget de sociale medier, og man kan have svært ved at give slip. Andre mennesker tager bolig i, og del i en. Det kan være irriterende, når man opdager det, og så kan man have brug for at koble af. For andre mennesker, kan udstillingen måske betyde noget om de strukturer der former og forbinder os. På den måde, har jeg ladet det være meget åbent. Enhver kan komme ind og høre dette, hvor der er en meditativ stemning, og sidde på puderne, som i et meditationsrum.”

Foto venligst udlånt af Luise Sejersen.

Det indre rum

”Jeg har tidligere arbejdet med det indre rum. Folks indre rum. Til afgangsudstillingen arbejdede jeg med folks private tro. Tro er noget meget privat, og det tager tid at få folk til at åbne sig omkring deres tro. En af øvelserne i de interviews, jeg lavede dengang, var at de skulle beskrive et rum, hvor deres særlige tro hører hjemme og passer ind. Det er svært at finde rum i Danmark, hvor man kan tale om sin tro”.

”Lamperne i denne udstilling, har jeg lavet af et anatomisk kort fra et klasseværelse. Det er et kort, som er blevet brugt i biologiundervisning. Det viser de indre organer. Jeg tænker at ikke-religiøse også kan have brug for et bederum eller en slags moské. Moskéen er jo ikke Guds hus som kirken er det, men et sted hvor man kan mødes og bede med andre mennesker. De ikke-troende holder sig typisk til videnskaben, og lamperne peger jo netop på det videnskabelige og kroppen. Det med, at kroppen er adskilt fra sindet og psyken. Jeg forsøgte at lave et sammenstød mellem videnskaben og troens verden, så jeg er faktisk lidt ked af at kalde det her, for et bederum. Jeg tænker også på de rum, man kan finde i for eksempel lufthavne, hvor alle religioner er velkomne. Her har jeg så taget den idé, og blandet den sammen med det kliniske, rationelle og medicinske aspekt”.

Aktualitet i det spirituelle

”Jeg arbejder meget med collage og montage, hvor jeg tager ting fra virkeligheden, og arbejder med det på forskellige måder, som eksempelvis lyd- eller videomontage. På min hjemmeside er der en video, der hedder Præst, hvor man hører to personer, der beskriver det at gå til præst i folkeskolen. Jeg kommer selv fra et område, som nogen kalder Det Østjyske Bibelbælte, hvor den indremissionske kirke fylder meget. Det er også der, De Gammel Stærke [østjysk slang for De Stærke Jyder red.], opstod før indremission, og som er en anden fundamentalistisk kristen retning. Jeg valgte at tage fat i denne anekdote, som jeg selv – og en gammel klassekammerat – husker. Den præst, vi gik til konfirmationsforberedelse hos, valgte at tale om, at Rockmusik kunne indeholde sataniske budskaber. Han viste os klip fra en dokumentar, for at vi kunne høre disse budskaber, og vi hørte for eksempel også Stairway to Heaven baglæns, for at han kunne vise os de skjulte budskaber. Det er vanvittigt at tænke på i dag. Det var en del af 7. klasse, hvor vi gik til præst, i stedet for at have kristendom i undervisningen. Det var ikke kun en objektiv indføring i kristendommen, hvor vi selv kunne forme vores egen tro – det var nogle ret vilde ting, vi blev præsenteret for”.

”Grunden til, at jeg tager anekdoten frem, er ikke for at pege fingre ad de indremissionske. Det er bare vigtigt at huske på at vi, også i Danmark, har ekstreme kristne grupper indenfor Folkekirken. På den måde, vil jeg gerne vise danskerne et andet perspektiv, end det sekulære billede der er normen. Vi har en statskirke i Danmark, hvor det her er en del af den, og det blev altså en del af min skolegang. Jeg oplevede – noget jeg vil kalde social kontrol – at det ikke var ens eget valg, om man skulle konfirmeres. Det var ikke noget man satte spørgsmålstegn ved, man blev det bare. Det er derfor lidt besynderligt for mig, at man peger fingre ad muslimer, som om den slags kun kan ske i ghettoer med mange muslimer. Det er åbenbart noget som sker i små samfund. Men det er altså baggrunden for videoen på hjemmesiden; en kommentar på institutionel religion i Danmark”.

”Jeg synes at spiritualiteten er det mest aktuelle at tale om lige nu, men jeg mener at mine collager kan pege på alt muligt andet. Der handler det for mig mere om form, end indhold”.

Foto venligst udlånt af Luise Sejersen.

Refleksionen

”I værket her på udstillingen, ved jeg ikke om det spirituelle, som sådan kommer til udtryk. Jeg ser det ikke som om der er en essens herinde. Der er mere noget med, at jeg spiller på nogle elementer, som jeg tror folk forbinder med noget spirituelt. Jeg har optaget stemmerne inde i rummet, men jeg har også redigeret i optagelserne, så de lyder mere som om det kunne være en seance. Folk talte meget hurtigere, end vi hører i optagelsen, og der er lyde i baggrunden som får stemmerne til at svæve, så det ikke lyder så tungt. Det er sådan nogle ting, jeg tænker over i forhold til at skabe virkningen”.

”Med hensyn til lamperne, så har jeg tænkt på moskéens rum, hvor der ofte er lavt hængende lamper. Kommer man ind her, går man ind i lamperne hvis man ikke styrer uden om. Det er jo også en måde, at få beskueren til at bevæge sig rundt i rummet. Lyset bevæger sig også kun nedad, så der er fokus på gulvet. Derfor har jeg lagt puder her, så man kan sætte sig. Så egentligt, er det mere spirituelle referencer, end et spirituelt rum – og det er nok ikke et rum, hvor folk ville sætte sig for at meditere”.

”Det jeg godt kan lide ved at lave installationer og udstillingsrum, er refleksionsrummet. Rum der giver mulighed for at reflektere over tingene, til forskel for dengang hvor man måske gik på museer for at se på abstrakte malerier og skulle kontemplere over det. Jeg laver jo ting, der handler om noget, men jeg forsøger at lave dem åbne, så folk på en eller anden måde, selv skal gøre dem færdige. Det er vigtigt for mig, at lave nogle rum, hvor folk kan opholde sig og tænke på en anden måde end hverdagen normalt lægger op til”.

Foto venligst udlånt af Luise Sejersen.

Hvis du er hurtig, kan du stadig nå at se udstillingen, Jeg er indeni dig, der løber til og med den 28. februar i Eks-rummet på Prags Boulevard 61. Du kan læse mere om Luise Sejersen her: link

Luises hjemmeside: www.luisesejersen.dk

Eks-rummet: https://www.facebook.com/eksrummet