
Find den gode kunstoplevelse når du rejser
KUNST I BERLIN
Af Tina Kristensen
Når man er i en by som Berlin og kun har et par dage, skal der prioriteres, når man jagter en god kunstoplevelse.
Berlin har rigtig meget godt at byde på, hvad end du er til antik kunst eller samtidskunstens mange udtryk.
Du kan se hvad der sker på gallerierne i Mitte, smutte forbi KW Institute for Contemporary Art, der byder på eksperimenterende kunst krydret med events og performance eller du kan besøge Thomas Olbrichts omfattende samling på Collectors Room.
Her er et par tips til hvor di kan finde spændende udstillinger.
SAMTIDSKUNST
KW Institute for Contemporary Art
Billede: KW Udsigt ® fette sans
Her er et udstillingssted, der giver plads til både produktion og udstilling af samtidskunst, med fokus på kunst der bearbejder de spørgsmål og tematikker, der er i samfundet. Et sted hvor ytringsfrihed og debat er et essentielt omdrejningspunkt og hvor man kan udfordre sit syn på samtidskunst. Bygningen ligger centralt i Berlin på Auguststrasse 69 og rummer både udstillingshaller, værksteder og en hyggelig café.
KW viser frem til den 3. august kunst, der er del af Berlin Biennalen.
me Collectors Room Berlin / Stiftung Olbricht
Billede: Giuseppe Gabellone, Untitled, 1999 © Collezione Sandretto Re Rebaudengo, photo: Maurizio Elia
Der er både godt at hente i Olbrichtsamlingen og i de skiftende særudstillinger på Collectors Room. Grundtanken bag udstillingsstedet er, at det skal være et udstillingsvindue for Thomas Olbrichts samling, der er en af Europas betydeligste private kunstsamlinger og herudover vises andre internationale samlinger.
Frem til d. 21. september, kan man se udstillingen Stanze/Rooms Works from the Sandretto Re Rebaudengo Collection på Collectors Room, er ligger på Auguststrasse nr 68.
TO TUNGE DRENGE
På Martin-Gropius-Bau og Berlinische Galerie finder du udstillinger i verdensklasse.
Martin-Gropius-Bau
Billede: Facade på Martin-Gropius-Bau © Jansch, 2013
Denne sommer har både budt på en udstilling med den kinesiske kunstner Ai Weiwei og Encounters – “From Dada till today” med værker af Hans Richter. Det er en af Berlins tunge drenge vi har med at gøre, så husk at tjekke programmet, så du ikke går glip af noget uforglemmeligt.
http://www.berlinerfestspiele.de/en/aktuell/festivals/gropiusbau/ueber_uns_mgb/aktuell_mgb/start.php
Berlinische Galerie.
Billede: Berlinische Galerie, Hovedindgang. Foto: Nina Straßgütl
Her har vi den nyeste museumsmastodont i Berlin. Berlinische Galeries samling rummer bl.a. værker fra Berlin fra 1870 og frem til i dag - og har både fokus på international og national kunst. Oplev f.eks. Dada fra Berlin, Neue Sachlichkeit og mestre fra Østeuropa.
http://www.berlinischegalerie.de
MUSEUMSØEN – Klassiske kunstoplevelser
Er du mere til klassisk kunst og fan af oldtidens udtryk, så er museumsinsel stedet for dig. Her finder du omfattende udstillinger med oldtidskunst og perler fra 1800-tallet. De fem museer, på øen der ligger i Spree, blev bygget mellem 1824 og 1930. Øen kom i 1999 på UNESCOS verdensarvsliste.
Altes Museum
Billede: Altes Museum. Museumsinsel Berlin, Am Lustgarten. © Staatliche Museen zu Berlin / Maximilian Meisse
Altes Museum er et neoklassicistisk mesterværk af Karl Friedrich Schinkel og Tysklands ældste museum – primært vises dele af det preussiske kongehus’ samling)
http://www.smb.museum/en/museums-and-institutions/altes-museum/home.html
Neues Museum
Billede: Neues Museum, Ostseite, Eingang. Museumsinsel Berlin, Bodestraße 1-3. © Staatliche Museen zu Berlin / Maximilian Meisse
Egyptisk og forhistorisk samling, bl.a. kendt for sit antikke bibliotek, samlingen af egyptisk papyrus og ikke mindst Nefertiti
http://www.smb.museum/en/museums-and-institutions/neues-museum/home.html
Alte Nationalgalerie
Billede: Alte Nationalgalerie. Museumsinsel Berlin, Bodestraße 1-3. © Staatliche Museen zu Berlin / Maximilian Meisse
Samlinger af maleri fra det 19. århundredes Tyskland og Europa. Bl.a. værker af Monet, Manet, Renoir and Caspar David Friedrich.
http://www.smb.museum/en/museums-and-institutions/alte-nationalgalerie/home.html
The Baroque Bode Museum
Billede: Bode-Museum. Museumsinsel Berlin, Am Kupfergraben. © Staatliche Museen zu Berlin / Bernd Weingart
Bode-Museum er kendt for sin samling af skulpturer og museum for byzantinsk kunst
http://www.smb.museum/en/museums-and-institutions/bode-museum/home.html
Pergamon Museum
Billede: Pergamonmuseum. Museumsinsel Berlin. Eingang über Bodestraße 1-3. © Staatliche Museen zu Berlin / Maximilian Meisse
Her finder du en samling af antik kunst, museum for Mellemøsten og en stor samling af islamisk kunst.
http://www.smb.museum/en/museums-and-institutions/pergamonmuseum/home.html
GADEKUNST
Og så er der selvfølgelig masser af spændende streetart i byen, så husk at være opmærksom på gavle og mure når du går gennem byen. På bloggen Street Art Berlin, kan du følge med i, hvad der sker på den front.
Fokusbillede: Maurizio Cattelan, Bidibidobidiboo, 1996 © Maurizio Cattelan, Collezione Sandretto Re Rebaudengo, photo: Zeno Zotti, Courtesy Maurizio Cattelan’s Archive