Lilibeth Cuenca Rasmussen har indtaget Nikolaj Kunsthal

AF JORD ER DU KOMMET 

Omtale

13. november 2014
Af Anna Sofie Hillersborg

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen tager os med udstillingen ”Being human being” på Nikolaj Kunsthal med tilbage til dengang det hele startede; dengang vi startede, som levende, åndende, oprejste mennesker, parate til indtage verden omkring os.

Spørgsmålet om oprindelse og skabelse har altid fascineret. Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Interessen kan spores i mange kulturers myter, riter og skabelsesberetninger, hvor jord i forhold til menneskets tilblivelse spiller en væsentlig rolle. Vi kender det eksempelvis fra Biblens skabelsesberetning, hvor Gud skaber mennesket ud af jord og giver det liv ved at blæse livsånde ind i næseboret. Men motivet er gennemgående i mange forskellige skabelsesberetninger. Man finder det også i en sumerisk myte, hvor gudinden Ninhursa skaber mennesket af jord og blod og på gamle egyptiske vægmalerier, kan man se guden Khnum, forme menneskebørn af ler.

Det er her Lilibeth Cuenca Rasmussen tager tråden op, og gennem udstillingen ”Being human being” afsøger menneskets forskellige fremstillinger af dets oprindelse.

Cuenca Rasmussen er kendt for i høj grad at investere sig selv i kunsten og denne udstilling er ingen undtagelse. Gennem sin performancebaserede kunst formidler hun med kroppen, jorden og leret som materiale, stemningen af en urmenneskelig tilstand. Vi tages tilbage til en menneskelig grundessens, der ligger før det sproglige og før det civiliserede. 

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Being human being, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen
 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Being human being, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

En udstilling bliver til på 7 dage

På syv dage skabte Lilibeth Cuenca Rasmussen syv forskellige performances til udstillingen. Hun havde i udførelsen af disse inddraget familiemedlemmer og kunstnerkollegaerne Kirsten Justesen, Jeanette Ehlers, Mihret Kebede og Kasper Ravnhøj og det mundede ud i værker, der krydser grænserne mellem performance, maleri og skulptur

En del af performancekunstens essens ligger i genrens flygtighed. Som regel ophører værket når performancen slutter. Men sådan er det ikke i denne udstilling, hvor sporene af de 7 dages skabelsesproces, som Cuenca Rasmussen udfoldede i løbet af oktober måned, står tilbage som selvstændige værker i udstillingsrummet. Her bliver de kropslige aftryk til indtryk og vi bliver vidne til de kropslige møder med jorden og leret.

Det var især en nyligt overstået rejse til Etiopien, som blev inspirationskilde for Cuenca Rasmussen til udstillingen. På rejsen mødte hun stammer, som levede et liv langt fra moderne og teknologiske samfund, stammer hvor religiøse ritualer stadigvæk var en integreret del af hverdagslivet. Desuden interesserede det Cuenca Rasmussen, at arkæologiske fund tyder på, at det var i Etiopien, at det oprejste menneske tog sine første skridt.

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Lucy, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen.

 

Etiopisk urmenneske

Den første performance i udstillingens tilblivelse, blev til på den københavnske kulturnat med et stort fremmøde af nysgerrige publikummer. I performancen ”Lucy” smeltede Cuenca Rasmussen sammen med jorden, da hun lå nøgen på en 1,8 tons tung lersokkel, som bestod af en blanding af ler fra Sønderjylland og jord hentet hjem fra Etiopien. Publikum interagerede  ved at forme leret omkring hendes krop og ved at plante en have af levende lys omkring hende.
Navnet Lucy refererer til et 3,2 mio. år gammelt menneskeskelet, som blev fundet i Etiopien i 1974. Menneskefossilet var utrolig velbevaret og betragtes som et af de første beviser på det oprejste menneske.

 

Kropsaftryk

I udstillingens andre performances har Cuenca Rasmussen arbejdet meget med aftryk af kroppen på hvide papirbaner og stoflærreder, hvor kunstnerisk proces og interaktion føres sammen i smukt komponerede værker.  Hun har arbejdet med aftryk af fingre, hænder, fødder og ansigter.   

Med bare fødder smurt ind i ler satte hun sammen med sine søskende fodaftryk på lange hvide papirbaner og visualiserede det at gå i familiens fodspor.
De store hvide papirbaner er monumentale i størrelsen og hænger nu som lange, udstrakte baldakiner i loftet af kunsthallen. I samspil med udstillingens andre værker får det et flot installatorisk præg, hvor hele rummet inddrages.

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Michael Cuenca Rasmussen og Merci Cuenca Rasmussen, Søskendespor, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Michael Cuenca Rasmussen og Merci Cuenca Rasmussen, Søskendespor, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Michael Cuenca Rasmussen og Merci Cuenca Rasmussen, Søskendespor, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

I samarbejde med kunstneren Jeanette Ehlers fremstillede Cuenca Rasmussen et værk bestående af håndaftryk i ler på papir, i et skarpt komponeret mønster. Håndaftrykkende skaber associationer til oldtidens hulemalerier, som er de første kunstneriske spor, man kender af mennesket. I Hulemalerierne findes op til 40.000 år gamle eksempler på, at fortidens mennesker satte deres håndaftryk med naturfarve på indersiden af grottevægge og disse er bevaret helt frem til i dag.

Lilibeth Cuenca Rasmussen og Jeanette Ehlers, Håndarbejder, Nikolaj Kunsthal 2014,
FTVoto: Frida Gregersen

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen og Kasper Ravnhøj, Udtryk i aftryk, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

I Cuenca Rasmussens performative malerier, er det ikke kun det endelige resultat, som skaber betydning, men i høj grad også den kropslige tilblivelsesproces, hvor materialet får en særlig betydning.

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen, Teresita Cuenca Rasmussen, Liva Cuenca von der Recke Beckmann, Boa Niels Rasmussen, Familiemaskerade, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

Lilibeth Cuenca Rasmussen og interaktion med publikum, Jordkys fra Lalibela, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

Kunstneren Kirsten Justesen (f. 1943), var på 6. dagen i performancerækken inviteret til at bidrage til udstillingen. Justesen har arbejdet indgående med sin egen krop som materiale i kunsten og man fornemmer derfor et kunstnerisk slægtskab mellem Justesen og Cuenca Rasmussen. Justesens bidrag til udstilling var dog overraskende nok, ikke inden for den kropsbaserede metode, hun har i stedet arbejdet med leret på en mere klassisk måde, hvor hun har modelleret en buste af Cuenca Rasmussen i ler på 4-5 timer.  

 

Lilibeth Cuenca Rasmussen og Kirsten Justesen, Nikolaj Kunsthal 2014, Foto: Frida Gregersen

 

Man kan se udstillingen på Nikolaj Kunsthal som en forlængelse Cuenca Rasmussen soloudstilling ”Inbetweenness” på Horsens Kunstmuseum, som blev vist i starten af året. Her arbejdede hun med samme metode som i Nikolaj Kunsthal, hvor publikum kunne overvære og interagere i skabelsen værkerne. Hun udarbejdede også her performative malerier, hvor hun anvendte kroppen som værktøj.

 

Kroppens sprog

Cuenca Rasmussens værker trækker tydelige tråde tilbage til 60’erne og 70’ernes kunstneriske bevægelser, hvor kropskunsten udsprang. Her arbejde især kvindelige kunstnere som Carolee Schneemann, Hannah Wilke, Lynda Belgins og Barbara Smith med kroppen som kunstnerisk redskab. Genren gjorde det muligt at fortælle en ny historie om kroppen på, der unddrog sig den ensidige objektivisering. I kropskunsten bliver kunstneren på én gang skaber og objekt i værket.

Vores måde at se på kroppen på, hænger sammen med det samfund vi lever i og hvilke  normer og værdier der her gør sig gældende. Kroppen er altid indskrevet i en historisk og kulturel kontekst, men man får fornemmelsen af, at Cuenca Rasmussen med disse værker forsøger at afsøge en kropslighed, der transcenderer tid og som afsøger en almenmenneskelighed der taler til os på tværs af tid.  

 

Fakta

Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970 i Manila, Filippinerne) er uddannet på Det kgl. Danske Kunstakademi i 2002.
Hun arbejder gennemgående med temaer som identitet, socialitet, religion og køn og benytter sig af mange forskellige genrer og medier såsom video, performance, fotografi og skulptur.

 

Udstillingen kan ses frem til 25. januar 2015 i Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, København K 

http://www.nikolajkunsthal.dk