Clare Woods på Martin Asbæk Gallery

SKULPTURELT MALERI

Af Sofie T. Ramji. 21.09.2018. 

Clare Woods udfordrer de gængse vaner og traditioner indenfor malekunst i sin nye udstilling English Habits på Martin Asbæk Gallery. Hun manipulerer med overflade og tester den todimensionelle begrænsning ved hjælp af vitale og dynamiske penselstrøg på den kolde aluminumsflade hun som altid arbejder på.

Clare Woods er bestemt ikke bange for store formater. Hendes bidrag til udsmykning af Olympic Park i London var 83 meter lang. 

Det er da også det største værk, The Dementor, i udstillingen English Habits, der har været mest opmærksomhed omkring, ifølge galleriet. Maleriet måler 3 x 2 meter og fylder næsten hele den første væg på udstillingen. 

Torsobilledet, The Dementor, byder således velkommen til Woods anden udstilling hos Martin Asbæk Gallery. 

Skrøbelige forvrængninger i kæmpeformat
Torsoen er skåret ved skridtet og ved munden. Den glatte aluminiumsflade skaber en anden dybde end lærred, så strøgene nærmest træder ud af billedet. Udtrykket bliver til et nuanceret og til tider surrealistisk billede, der får beskueren til at komme i kontakt med underbevidstheden. 

Beskæringen af torsoen får det til at se ud som om kroppen sprænger rammen. Lige over taljen på et par Adidasbukser er den nøgne overkrop malet med nude og pink strøg i kugleformede landskabslignende plamager. Titlen The Dementor leder tankerne hen på monstrene fra Harry Potter, der suger liv og lykke ud af sit offer. Men muligvis er monsteret her et traume eller et minde hos torsoens ejer. 

En stor del af Woods nyere arbejde omhandler skrøbelighed, dødelighed, og sensitivitet. Den fine grænse mellem sygdom og et godt helbred, menneskelighed og ondskab, og ultimativt liv og død. Selvom der er en høj grad af kompositoriske forvridninger i hendes farvestrålende abstraktioner, så er både torsoen og de forskellige lemmer hun maler, stadig som en krop bragt til live gennem en forvrænget linse. Om det er en hånd, et ansigt eller ribben så er det kun forvredne antydninger. 

Clare Woods, The Dementor, 2017. Foto: Martin Asbæk Gallery.

Underliggende uro og abstrakte strøg
Det første man lægger mærke til, er de brede penselstrøg med stærke farver. Selvom farverne er lyse og klare er der en underliggende uro i malerierne. 

Ikke nødvendigvis så udtalt som i maleriet Study for Our Local Hero som ligner en karikatur på Pjerrot. Her bliver masken mørkere jo længere man betragter maleriet. 

I dette maleri vokser objektets udtryk sig større og det bliver især her tydeligt hvilken kraft der er i Clare Woods penselføring. Pjerrots øjne er i virkeligheden blot to sorte prikker, som er placeret lige nøjagtig hvor de skal for at give ham udtryk og liv. Hans overdimensionerede mund og øjenbryn skaber først et monstrøst udtryk, der senere bliver til et smil og senere igen en maske. Den ekspressive form og teknik indikerer at der er mere end hvad øjet ser, og bliver derfor en del af indholdet og værkernes tema. 

Clare Woods, Study for Our Local Hero, 2017. Foto: Martin Asbæk Gallery.

Engelske vaner: Antydningen af det mørke 
Muligvis refererer titlen til de traditionelle interiørmalerier i engelsk kunsthistorie. I hvertfald er der flere referencer til malerier typisk fra starten af det 20. århundrede, der var målrettet den begrænsede sociale klasse og formidlede den tvivlsomme relation mellem folket og hjemmet.  Således bliver vi flere steder i udstillingen præsenteret for billeder af interiør såsom en stol, en dør eller en seng. Men hele tiden lurer der et abstrakt mørke i malerierne som antyder at vi kun bliver præsenteret for en del af sandheden. 

Woods balancerer med English Habits mellem det figurative og det non-figurative, mellem langt fra og tæt på. På nært hold synes det abstrakte at folde sig ud, mens et både stærkt og skarpt motiv folder sig ud for beskueren jo længere væk denne kommer. De store flader og brede penselstrøg indikerer en lyst til at få os til at SE, men på samme tid afholder hun os fra at få hele motivet, og derfor også hele historien, med. 

Vi får små antydninger om emnet,; om det drejer sig om en hånd, en torso, et ansigt eller en seng, så får vi et udsnit men aldrig det fulde motiv præsenteret. Uanset hvor stort maleriet er. Og det kan være kæmpestort. Som i torsomotivet er der stadig tale om et udsnit. Men maleriet er både stærkt visuelt og figurativt, og man er ikke i tvivl om hvad man ser på. 

Clare Woods, The Last Hero, 2015. Foto: Martin Asbæk Gallery

Klare farver og brutale strøg
Woods inspiration kommer fra alt fra internettet til bøger og pressefotografier. Det kæmpe maleri i vægformat der hænger som det allerførste indenfor døren hos Martin Asbæk Gallery er i virkeligheden hendes søn, der er model. Atter engang har Clare Woods brugt fotografiet som forlæg, og manet et maleri frem ved hjælp af karakteristiske strøg. 

Hendes fortid som skulptør gør, at meget af hendes arbejde bliver en udforskning af den fysiske form, også selvom det er på det todimensionelle maleris format. Hun formår at oversætte det skulpturelle sprog til sine billeder og særligt værkerne med det menneskelige som objekt træder figuren nærmest ud af billedet. 

Tidligere arbejder som natur- og landskabsmotiver synes nu erstattet af mennesker og det menneskeskabte, men de stærke farver og de markante strøg er de samme. Ligeså er materialerne, olie på aluminium og som tidligere søger hendes malerier også at udforske objektet. 

Clare Woods, An Arctic Breakfast, 2017. Foto: Martin Asbæk Gallery

Clare Woods- English Habits kan ses frem til d. 20. oktober på Martin Asbæk Gallery i Bredgade, København. 

Om Kunstneren
Clare Woods (f. 1972) har en BA fra Bath College of Art og en MA fra Goldsmith’s College i London. Hun blev i 2017 shortlistet ttil at repræsentere Wales ved den 57. Internationale kunstudstilling Venedig Biennalen. I Danmark har hun værker på både Via University i Jylland og på Arken Museum for Moderne Kunst. Hendes værker er yderligere inkluderet i samlinger som Albright-Knox kunstgalleri i Buffalo, NY og Arts Council Cellection, London, m.fl.