Indkøbskurven er tom.
Filminstruktøren Isaac Julien får følelserne frem i værket om flygtningekrisen.
DEN HISTORISKE BEVIDSTHED
Anmeldelse af Louise R. Christensen.
4. april 2018.
Den britiske instruktør og filmkunstner Isaac Julien skabte i 2007 en film, der skildrede flygtningekrisen i Europa. Værket er desværre stadigvæk lige så aktuelt, som for ti år siden. Det kan opleves på ARoS Kunstmuseum indtil 27. maj i Focus-galleriet.
Man bliver mødt af blåt gulvtæppe og blå vægge. Beskueren skal bevæge sig mod højre i en bue, ligesom en bølge, ind til tre kæmpe skærme i et blåt lukket rum. Man kan vælge at stå i baggrunden eller sætte sig på runde polstrede bænke i midten af lokalet. Jeg sætter mig ned i midten på den ene bænk.
Mediets form
Skærmene er så store, at jeg skal kigge lidt fra side til side, for at følge med i de skiftende motion-billeder. Filmen er klippet så de ses i forlængelse af hinanden på de forskellige skærme, og det øger fokus på historien. Frekvenserne svinger fra 2 til 16 sekunder, hvor de fleste ligger på to, fire og syv sekunder.
Foto: Maja Theodoraki. Venligst udlånt af ARoS Kunstmuseum, Victoria Miro Gallery og kunstneren selv.
Den tavse fortæller
Et arkitektonisk motiv sætter gang i historien. Beskueren ser ud af et buet gitter mod havet og der er et klippelandskab til venstre i billedet. En høj kvinde står i profil og kigger ud over havet. Lyden af bølgeskvulp og en kvindes sang forstærker stemningen. Ensomheden og ventetiden står tydeligt frem, men scenen kan også tolkes, som at kvinden er på vej mod lysere tider.
Anden skærm fortsætter med et nærbillede af et rødt og et hvidt reb fæstnet til en rusten tøjring ved havnen. Tredje skærm fortsætter med små træbåde med arabiske tegn liggende knust på klipper og spredt ses både redningsvest, tøj og sko.
Lyden forstærker følelsen
På et senere tidspunkt i filmen ses den tavse kvinde igen, denne gang i et åbent landskab med saltklipper og lavt, roligt vand. Hun samler en rød T-shirt op fra vandet og lader den dernæst igen flyde i vandet. Pludselig bliver lyden højere, en voldsom susende lyd. Det giver et gib i mig. Det føles som om, vi er med ude på havet, hvor personen i den røde T-shirt, måske er kommet i problemer. Dette er uden billede, kun lyden og optakten med kvinden.
Det er interessant, hvordan instruktøren formår at skabe en tydelig historie oveni den historie der udspiller sig på skærmene. Måden lyden bruges på i frekvenserne understreger ofte fortiden i historien. Den samme måde at bruge mediet på gentages flere gange i den 18 minutter lange film.
Foto: Maja Theodoraki. Venligst udlånt af ARoS Kunstmuseum, Victoria Miro Gallery og kunstneren selv.
Den sultne og sørgmodige
En vuggende båd på havet, en hånd holder godt fast i bådens kant, og senere ses et ansigt. Symbolikken i hånden, der nærmest klamrer sig til kanten, klamrer sig til livet. Mandens blik er tungt af træthed. Han kan ikke kæmpe for friheden, men må bare sidde passiv og vente. Det viser den barske og trættende kamp for overlevelse i en alt for lille båd på det store hav imellem kontinenterne.
Foto: Maja Theodoraki. Venligst udlånt af ARoS Kunstmuseum, Victoria Miro Gallery og kunstneren selv.
Politiske motiver
Isaac Julien inddrager også det politiske aspekt, ved at have flere forskellige frekvenser, med både den tavse afrikanske fortæller og vestlig udseende kvinder gående rundt i et guldbelagt Palazzo. Her sætter kunstneren tingene på spidsen og viser den store kontrast. De fattige og desperate mennesker der drives til at tage den farlige rejse klemt sammen i en alt for lille båd modstilles de rige ubekymrede mennesker, der vandrer rundt i guldbelagte haller.
Helhedsfølelsen i historien
Dette er et kunstværk, hvor forståelsen sker gennem mere end blot synet. Her er skabt en helhedsfølelse, og hvis du kan slappe af og følge hele historien, vil sanserne blive smukt åbnet. Tristheden og den voldsomme træthed værket skildrer ramte mit hjerte, og det er tydeligt, hvorfor Isaac Julien har vundet adskillelige priser for Western Union: Small Boats. Han benytter sig ikke af primitive postulater, men formår fuldstændig af få følelserne frem i historien ved brug af virkelighedens motiver uden ord og drama.
Værket kan opleves på ARoS Kunstmuseum indtil 27. maj 2018.
