Tre udstillinger på Kunsthal Charlottenborg med et aktivistisk islæt

Af Eline Eggers, 19.09.16

På det smukke Charlottenborg ved siden af Det Kongelige Teater og lige ud til Nyhavn har man sat tre udstillinger op, der på hver sin måde sætter fokus på, hvorfor kunst er vigtig. I torsdags åbnede “An Age of Our Own Making”, Pist Protta-udstillingen og “Keep Art Flat!”. Udstillingerne handler om at tage kunsten seriøs som formidlings- og kontaktskaber.

Kunsthal Charlottenborg er med sine enorme udstillingssale det perfekte sted at sætte store og vigtige værker op. Salene emmer af forgangen slotsstemning, men der er intet støvet over de udstillinger, der sættes op her.

Netop nu er der fokus på, hvordan mennesket agerer i en verden, der kan være uretfærdig, voldelig og skødesløs. At lave kunstværker over et tema som Israel/Palæstina-konflikten eller 1970’ernes atomkrigsoprør kaster et brændende skarpt lys over ellers komplekse og fremmedgørende problemstillinger. Det handler om mennesker i kød og blod med ærlige, sandfærdige og vedkommende følelser på hjerte. De fortæller os deres historie gennem udstillingerne på Kunsthal Charlottenborg, så her er der nu en unik chance for at høre de mennesker, der ellers ikke har meget stemme tilbage i det danske samfund.

Keep Art Flat! Horacio Zabala - Today Art is A Prison. Foto: LFP

Museum Pist Protta

Pist Protta er et eksperimentelt kunsttidsskrift med flere år på bagen. Redaktionen bag består af Jesper Fabricius, Åse Eg Jørgensen og Jesper Rasmussen, og tidsskriftet udkommer stadig den dag i dag. I 1981 startede løjerne med de tre forgangspersoner ved roret, og hos Kunsthall Charlottenborg anno 2016 har de fået lov til at kuratere deres egen retrospektive udstilling over Pist Prottas livshistorie.

Museum Pist Protta. Installation View, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Anders Sune Berg.

Udstillingen dækker fire rum, hvor beskueren kan få et indblik i hvor alsidigt et magasin kan udformes. Nogle af udgivelserne er runde, andre er lavet af stof og nogle er mere traditionelle A4. Stifter Åse Eg Jørgensen forklarer, at det var et mål for redaktionen, at Pist Protta ikke skulle have samme format mere end en gang. Derfor er nogle formater forskudt med få millimeter for at opfylde dette parameter.

Det gør, at tidsskriftet er et lille kunstværk i sig selv og understreger udstillingens berettigelse. For man kan stille sig selv spørgsmålet, om tidsskrifter kan betegnes som kunst, og lige i Pist Prottas tilfælde er det den helt rette term. Det er kunstnerisk i udformningen, men også i indholdet. En af Pist Prottas udgivelser viser fx indgangen til et museum og bladrer man videre, kommer man længere og længere ind i museet og oplever udstillingsrum efter udstillingsrum. Det er en unik måde at formidle kunst, samtidig med tidsskriftet i sig selv bliver et lille kunstværk.

Museum Pist Protta. Installation View, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Anders Sune Berg.

Pist Protta-udstillingen er flot og spændende sat sammen i flere forskellige farver og inddelt efter seks temaer: arkiv, koncept, form, rejse, himmerland og om Pist Protta. Temaerne giver et vigtigt billede af et tidsskrift, der virkelig tør placere sig ved siden af boksen og så lave den om til en trekant eller en trapez.

Keep Art Flat!
I den næste udstilling på Kunsthal Charlottenborg finder vi en imponerende samling værker. 250 stk. for at være helt præcis. Værkerne bevæger sig alle sammen inden for samme genre: mailart. Det er en kunstform, der især udviklede sig i 1970’erne og 1980’erne, hvor det at sende post blev billigere og nemmere. Alle værkerne stammer fra kunstner Niels Lomholts omfattende samling, der består af ialt 13.000 mailart værker. 


Keep Art Flat!. Installation View - Kunsthal Charlottenborg. Foto: Anders Sune Berg.

Det kunstneriske opstår i mødet mellem kunstneren og modtageren. Kunstneren sender et brev afsted, hvor han eller hun beskriver, hvad der optager vedkommende på præcis det tidspunkt. Eksempelvis var det i 1970’erne atomkrisen, der optog mange. Mailart-værkerne blev brugt som en form for stille protest, der for nogle udvalgte kunne kaste lys over, hvordan man i Østeuropa oplevede det kommunistiske styre, eller i Sydamerika oplevede diktatur efter diktatur.

Mailart-værkerne er et spændende møde med fortiden. Både på grund af de politiske sager, der optog kunstnerne dengang, men også på grund af formen. Det fysiske brev er i dag en sjældenhed med e-boks og e-mails, og det håndskrevne brev er et endnu større særsyn. Men i denne udstilling finder man breve i alle størrelser og nedfældet med svungen håndskrift, blokbogstaver og tegninger på fint brevpapir. Dermed har Kunsthal Charlottenborg lavet en hyldest til mailarten, men også en lille forsigtig hyldest til det bortgående brev.

An Age of Our Own Making

Resten af Kunsthal Charlottenborg er optaget af fem internationale kunstnere, som udstiller i forbindelse med IMAGES 16-projektets tredelte udstillingsrække under titlen An Age of Our Own Making. Projektet startede i Holbæk, fortsatte på Roskilde Festival og slutter nu hos Kunsthal Charlottenborg.

Udstillingen begynder allerede ude foran museet mod Nyhavn, hvor den ghanesiske kunster Ibrahim Mahama har pakket kunsthallens ene langside ind i kulsække syet sammen til et stort klæde. Han forklarer, at man i Afrika genbruger de fleste sække til eksempelvis at fragte ris og andre fødevarer i. Men når sækken først har været brugt til kul, bliver den umulig at genbruge til andet end kul, så han muliggjorde et nyt formål med dem i sit kunstprojekt. Han bruger indpakningen til at sætte fokus på den arkitektur, der er indenunder sækkene. For hvad var det nu, der var der før? Værket leder tanker hen mod global transport og på hver sæk står skrevet, hvem den oprindelige ejer var.

Ibrahim Mahama - Nyhavn Kaplang. Installation View, Kunsthal Charlottenborg. Foto: Anders Sune Berg.

Inde i kunsthallens lokaler ses værker af de fire andre kunstnere fra henholdvis Sydafrika, Indonesien og Palæstina. Udstillingen giver kunstnerne en plads og en stemme i København. Den giver beskueren et indblik i, hvordan livet opleves på andre breddegrader end vores egen. Netop derfor er denne udstilling vigtig og vedkommende at fordybe sig i.

Kuratorerne Solvej Helweg Ovesen og Bonaventure Soh Bejeng Ndikung har i samarbejde med Lorenzo Sandoval skabt et editor’s room, hvor beskueren kan trække sig tilbage og fordybe sig i de andre dele af udstillingsprojektet. Det er et genialt træk, for en anke imod en så aktivistisk udstilling er, at baggrunden ryger hen over hovedet på folk. Og da man med udstillingen kalder på den enkelte borgers ret til at engagere sig i samfundet, så er oplysning en bærende hjørnesten.

Kamal Aljafari - Recollection. Film Stil, Kamal Aljafari

Kunsthal Charlottenborg har med alle tre udstillinger lagt op til at beskueren skal se kunsten fra et aktivistisk ståsted. Det er her kunsten med noget på hjerte får lov til at udfolde sig i disse dage - uden at man føler sig fremmedgjort.

Tjek udstillingerne ud på Kunsthal Charlottenborgs hjemmeside.
Her kan du også læse mere om IMAGES 2016.

Profilbillede: Tita Salina & Irwan Ahmett - 1001st Island. Installation View. Foto: Irwan Ahmett