To udstillinger med fokus på asyl- og flygtningepolitik.

Af Tina Kristensen, 09.09.2016.

De fleste husker nok billederne fra sidste år af flygtninge, der gik på den danske motorvej. Hændelsen satte i den grad gang i det politiske apparat med en række stramninger til følge og er stadig noget, der hives frem når for eksempel statsministeren begrunder yderligere stramninger i 2025 planen. Men har behandlingen af emnet været nuanceret nok?

I dag åbner to udstillinger, der sætter fokus på netop asyl- og flygtningepolitik og her giver en række kunstnere skarpe indblik i områdets problematikker. ”Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger” vises på Statens Museum for Kunst og på udstillingsstedet CAMP i Nordvest åbner man udstillingen ”Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring”. Gennem kunsten gives et langt mere nuanceret billede af fordrevne og migrerede menneskers livssituation i en udstilling der er fuld af både desperation og styrke.

Det er et utraditionelt samarbejde Statens Museum har indgået. De har inviteret CAMP/Center for Migrationspolitisk Kunst til at vise stedets tre tidligere udstillinger i en samlet udstilling på museet.

SMKs tre-i-en udstilling bearbejder forskellige sider af asyl- og flygtningepolitik. Udstillingen byder på forskellige medier såsom foto, installation og videoværker. Værkerne er skabt af 14 kunstnere, kunstnergrupper og sociale netværk, der kommer fra mange forskellige steder i verden og de fleste af de udstillende har personlige erfaringer med fordrivelse, asyl og migration.

Barat Ali Batoor, The Unseen Road to Asylum, 2013. Courtesy kunstneren

Fanget i lejren
I den første udstilling, under titlen ”Lejrliv: Kunstneriske refleksioner over flygtninge og migrantforvaltningens politik”, kigger man på, hvordan mennesker spærres inde i lejre, indtil der er afklaring på, om de må være i landet. Ni kunstnere viser her en række stærke (og meget personlige) værker, der giver et billede af livet i flygtningelejre, asylcentre og detentionscentre. Den afghanske kunstner Murtaza Ali Jafari skildrer i en serie tegninger af reb med er uoverskueligt virvar af knuder, vanskeligheden ved at være indespærret. Han kom til Australien i 2010, hvor han blev holdt indespærret i detentionscentre i to år. Hans situation er stadig uafklaret. Lige nu befinder han sig i det vestlige Sydney, hvor han tilbageholdes, mens han afventer en afgørelse i sin ansøgning om flygtningestatus.

I samme rum finder man installationen ”Re-arranging” af Nermin Durakovic. Installationen består af møbler fra et dansk asylcenter i 1990’erne. En markering på gulvet viser størrelsen af et rum i asylcentret og de noget kønsløse institutionelle møbler er arrangeret på kreativ vis. Kunstneren forklarer: ”Det er den samme æstetik, ligegyldig hvordan de vendes og drejes. Som asylansøger har du meget lidt indflydelse på dit eget liv.” Og netop det skildres ved denne kreative opstilling af standardmøbler, der viser, hvordan man som asylcenterbeboer må tænke kreativt for at optimere sine livsbetingelser.

Nermin Durakovic, Re-arranging, 2009/2015, ca. 12 m2 Courtesy kunstneren (Foto: Juan Mahmoud)

Glasdyr, lysboksinstallation og kartografi
Overraskelsen er stor, når man bevæger sig fra første udstilling ind i den næste. Her mødes man af en stærk visuel udstilling af den vietnamesiske kunstner Tiffany Chung, i et rum med et markant anderledes udtrykket end det første. Her finder man en kæmpe installation med 1000 små glasdyr, der vandrer hen over en slynget hvidt podie. Smukt er det, og kraftfuldt, når miniaturehæren bevæger sig i samlet flok mod et udefineret mål. Værket med titlen ” Roaming with the dawn: snow drifts, rain falls, desert wind blows” fra 2012, giver en stærk fornemmelse af fordrivelse, men på samme tid virker den store flok stærke i deres fælles bevægelse og der synes at være håb.

Tiffany Chung, Roaming with the dawn: snow drifts, rain falls, desert wind blows , 2012. 50 x 1000 x 700 cm. Tilhører Queensland Art Gallery (Foto: Queensland Art Gallery | Gallery of Modern Art)

Et andet af udstillingens markante værker er ”Finding one’s shadow in ruins and rubble” fra 2014, der er en lysbox installation bestående af 31 kasser i forskellig størrelse, med oplyste fotografier af det sønderbombede Homs i Syrien. På afstand ser de farveløse ud, men når man går tæt på, ser man både farver og detaljer.

Der er en grund til, at både installationen med glasdyrene og lysboksinstallationen er blevet solgt (til henholdsvis Faurschou og Louisiana). Det er fremragende værker, der er visuelt forførende og utroligt stærke. Det er ikke uden grund, at Chung er et af de helt store navne i Vietnam.

Tiffany Chung, Finding one’s shadow in ruins and rubbl, 2014. Louisiana Museum of Modern Art. Foto: Magasinet Kunst.

Med fokus på grænser
Sidste udstilling går under titlen ”Skillelinjen – Film og performance om grænsekontrol og grænsekrydsning”, og titlen viser meget klart hvad udstillingen handler om. Der sættes fokus på grænser med en række værker, såsom den indiske filminstruktør George Kurians skildring af en flugt fra start til slut. Her er der tale om en dokumentaristisk film, der tager beskueren med på en farlig rejse som utallige mænd, kvinder og børn hvert år foretager, for at komme væk fra krig og forfølgelse.

George Kurian, The Crossing, 2015, Dokumentar, video, farve, 55 min. Courtesy filminstruktøren og Norsk Filminstitut

Videre til Nordvest
Der synes at være en fortløbende fortælling i de tre udstillinger på SMK og når man har set de tre udstillinger her, bør man unde sig selv en tur til CAMP og se sidste del af udstillingsserien. Her vises udstillingen ”Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring.”

Udstillingen undersøger, som titlen fortæller, spørgsmål om deportation, dvs. staters tvangsudvisning af ”uønskede fremmede” og består af tre installationer og en række performances, der finder sted i løbet af udstillingsperioden. De medvirkende kunstnere er Ghazel (Iran/Frankrig) og Daniela Ortiz (Peru/Spanien) samt det kunstnerdrevne medielaboratorium Studio Revolt (Cambodja, USA, Japan).

Den Iransk/franske kunstner Ghazel bidrager med flere performances i udstillingsperioden. Hun tager afsæt i historier indsamlet fra afghanske og iranske udokumenterede migranter, der befinder sig i transit i Frankrig. I udstillingens første rum finder man også en installation af kunstneren, der består af syv store papirfly, foldet af iranske kort. På væggene hænger plakater, hvor hun eftersøger en europæisk mand.

Ghazel, Traversées, 2014/15. Foto: Magasinet Kunst.

Et andet værk der gør indtryk, er videoen hvor Daniela Ortiz injiceres med beroligende middel, som det er tilfældet med mange mennesker, der inden en forestående deportation ”bedøves” så de ikke gør modstand. En praksis, som kunstneren nævner, uhyrligt nok er ganske lovlig.

Udstillingen sætter således fokus på, hvad det vil sige at være (im)migrant eller eksileret ”anden”.

Du kan læse mere i kataloget for deportations-udstillingen online her

Et bidrag til debatten
Førsteinspektør og seniorforsker Marianne Torp forklarer under introduktionen til Migrations-udstillingen, at Statens Museum for Kunst gerne vil bidrage til de aktuelle diskussioner, der vedrører Danmark og at man ved at sætte fokus på et emne som dette med andre fortællinger, ønsker at nuancere debatten. Og det må man sige er lykkedes. Udstillingen, eller rettere udstillingerne, er en vedkommende, rørende og smukt nuanceret skildring af flygtninge og migranters vilkår.

Udstillingerne åbnes d. 9. september kl. 16-23. Der går busser fra SMK til CAMP efter åbningen af Migrations-udstillingen. Camp åbner udstillingen med performance, DJ og efterfølgende fest.

Fakta:
Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger på SMK kan ses fra 10. september til 6. november 2016.

Udstillingen ”Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring” kan ses på CAMP fra d. 10. september til d. 16. December 2016.