Udstilling ABIAPUNTUA af Alain Urrutia på Collezione Maramotti
Et atlas af billeder og en invitation til at finde sin egen vej
Af Ditte Wamberg
Et personligt atlas af billeder, erindringer og visuelle forbindelser. I sin nye udstilling åbner Alain Urrutia for første gang døren til sit kunstneriske univers.
Lørdag aften var Magasinet Kunst til presseåbning på det smukke Collezione Maramotti i Reggio Emilia. Den private samling af samtidskunst åbnede for offentligheden i 2007 i Max Maras tidligere hovedsæde og rummer i dag mere end 200 værker af italienske og internationale kunstnere.
På denne særlige aften præsenterede den spanske kunstner Alain Urrutia sin nye udstilling Abiapuntua, og han var selv til stede. Direktør Sara Piccinini bød velkommen og fortalte om det første møde med kunstneren for næsten tre år siden. Og om det øjeblik, hvor han viste hende sit personlige billedarkiv på telefonen.
.jpg)
ABIAPUNTUA, 'Starting Point'. ©Alain Urrutia
Hun huskede det som et imponerende, men umiddelbart temmelig kaotisk univers. Fra hendes eget sydlandske perspektiv var det svært at overskue, hvordan alle billederne hang sammen. Men Urrutia selv kunne bevæge sig rundt i det enorme arkiv med en imponerende selvfølgelighed. Som Piccinini fortalte: “From a southern point of view this archive looked quite chaotic apparently, but he could navigate it very, very easily inside this massive gigantic galaxy of images and pictures.”
Det gjorde indtryk. Og det blev begyndelsen på et samarbejde, der nu er mundet ud i Abiapuntua. Piccinini kaldte det ved åbningen en generøs handling, at kunstneren har valgt at dele sit arkiv med offentligheden. “I think that also the decision or his openness in sharing this archive with the wider public is a quite generous act,” sagde hun. For med det giver Urrutia ikke bare publikum adgang til en samling billeder, men også et sjældent indblik i kunstnerens tanker og arbejdsproces – noget, der ellers ville forblive skjult.
.jpg)
ABIAPUNTUA, 'Starting Point'. ©Alain Urrutia
Da Urrutia selv tog ordet, fortalte han, at han aldrig havde tænkt på sit arkiv som noget særligt. Det var en del af hans egen arbejdsproces, noget han havde samlet på gennem årene uden at forestille sig, at andre kunne have interesse i det. Men da en ven så det, blev han opfordret til at vise det frem. Og da han senere præsenterede arkivet for familien Maramotti og Piccinini, blev det startskuddet til udstillingen.
“I never thought that it was something special for anyone,” fortalte han. “And then when I showed it to a friend of mine, I was like, shit, that's something that you have to show.”
Urrutia har gennem årene samlet motiver fra kunsthistorien, hverdagslivet, film og fotografi. For ham er billeder aldrig bare billeder. De rummer betydninger, associationer og erindringer, som kan vækkes og forbindes på nye måder. Arkivet er ikke en fast samling, men snarere en levende organisme – et personligt atlas, hvor billederne hele tiden indgår i nye forbindelser.
Titlen Abiapuntua betyder udgangspunkt på baskisk, kunstnerens modersmål, som han er vokset op med i Baskerlandet. Og netop udgangspunktet er centralt: For første gang viser Urrutia ikke kun de færdige værker, men også noget af den proces og de billedlige forbindelser, der ligger bag dem.
Udstillingen består af mere end 20 nye malerier og to videoer og er bygget op omkring ni gennemgående temaer, der tilsammen kredser om menneskets eksistens: fra oprindelse til åbenbaring, med afstikkere til blandt andet natur, fællesskab, myter, sprog, magt og død. I det første rum møder man ni små lærreder, hvor hvert maleri destillerer et af temaerne ned til et enkelt motiv.
.jpg)
HELMUGA, 'End Point'. ©Alain Urrutia
.jpg)
HELMUGA, 'End Point'. ©Alain Urrutia
I de tilstødende rum får man indblik i, hvordan værkerne bliver til. Her præsenteres såkaldte moodboards – billedlige collager, hvor Urrutia samler motiver og detaljer, der senere finder vej ind i malerierne. Blomster, ansigter, øjne, fjer, slanger, skyer, skakbrikker og spillekort optræder side om side med referencer til kunstnere som Botticelli, Courbet, Bernini og Duchamp.
Sammenstillingerne leder tankerne hen på kunsthistorikeren Aby Warburgs billedatlas Mnemosyne, hvor billeder fra forskellige tider og sammenhænge blev sat i forbindelse med hinanden for at undersøge, hvordan visuelle motiver og følelser vandrer gennem historien.
Hos Urrutia bliver billederne lagt oven på hinanden, forskudt, delvist skjult eller kun antydet. Det gælder også de store malerier, hvor det kan være umuligt at overskue hele billedfladen på én gang. Betydningen opstår ofte i kanterne, i det, der lige akkurat kan ses eller i det, der mangler. I tre af værkerne er der ligefrem malet noget, der ligner tårer i lærredet. Fraværet bliver på den måde lige så betydningsfuldt som det synlige.
.jpg)
ABIAPUNTUA. Foto: Courtesy of Collezione Maramotti.
To videoer giver samtidig et indblik i billedarkivet som en dynamisk størrelse og viser, hvordan kunstneren bevæger sig rundt i det og finder nye forbindelser.
Men selv om Urrutia denne gang åbner døren til sit arbejdsrum, har han ingen ambition om at forklare værkerne til bunds. Tværtimod. Han ønsker, at publikum selv skal finde rundt, skabe forbindelser og danne deres egen oplevelse af udstillingen.
“More than explaining the atlas, what I want is for you to walk and find your own exhibition, and make your own creation of the exhibition,” sagde han ved åbningen. Han forklarede, at hvis han fortalte publikum, hvad hvert enkelt værk betød, ville han samtidig lukke ned for de mange mulige læsninger. For ham rummer hvert billede også alt det, den enkelte besøgende selv bringer med sig.
.jpg)
HELMUGA, 'End Point'. Foto: Courtesy of Collezione Maramotti.
Med Abiapuntua får man både adgang til Alain Urrutias billedverden og friheden til at fare vild i den. Men udstillingen er også en god anledning til at besøge Collezione Maramotti, hvis man endnu ikke har været der. Samlingen rummer en imponerende række værker af italienske og internationale samtidskunstnere, og stedet har en særlig ro og generøsitet omkring kunsten. Her er plads til at gå på opdagelse, dvæle ved værkerne og lade sig overraske. For mig er Collezione Maramotti bestemt et besøg værd, og gerne med god tid til at opleve mere end én udstilling.
Abiapuntua får stor anbefaling herfra og kan opleves på Collezione Maramotti i Reggio Emilia frem til 14. februar 2027.
BIO:
Alain Urrutia (f. 1981 i Bilbao, Spanien) bor og arbejder i Berlin. Han blev uddannet fra Baskerlandets Universitet og Brera-akademiet i Milano i 2004.
Urrutia har udstillet sine værker på en række internationale kunstinstitutioner og udstillingssteder, herunder CAB Centro de Arte Caja de Burgos (2025), Casa Siza i Mexico City (2024), Guggenheim-museet i Bilbao (2023), Appleton Square i Lissabon (2018), DIDAC Foundation i Santiago de Compostela (2017), Boston Center for the Arts i Boston (2015), Artium Museum of Contemporary Art of the Basque Country i Araba (2013) og CA2M i Madrid (2010).
FAKTA:
Alain Urrutia ’ABIAPUNTUA’
Collezione Maramotti
8 November 2026 – 14 Februar 2027



