Her i november viser Gloria Biograf & Café Sophy Romvaris debutfilm, det prisbelønnede drama ’Blue Heron’ (2025), som er inspireret af hendes egne barndomsminder fra 90’ernes Canada.

Blue Heron

Af Maja K. Johansson

10.11.2026

Den canadisk-ungarske forfatter og filmskaber Sophy Romvari (f. 1990) har før arbejdet med sine barndomsminder og familiehistorie i kortfilmformatet, blandt andet i den prisbelønnede dokumentarfilm ’Still Processing’ (2020). Med ’Blue Heron’ debuterer Romvari med sin første spillefilm og bruger fiktionsgenren til at skildre en familiehistorie, der lægger sig tæt op ad hendes egen.

Vi følger fortællingen om 8-årige Sasha, der i midten af halvfemserne flytter ind i et parcelhuskvarter på Vancouver Island sammen med sine forældre, to yngre brødre og den ældre halvbror, Jeremy. Familien har ungarsk baggrund, og vi følger deres forsøg på at slå rod samtidig med, at Jeremys mentale mistrivsel gradvist forværres, og han begynder at udvise selvskadende adfærd. Deres forældre skændes og føler sig magtesløse. Denne dissonans kommer til udtryk i deres egne tabuiserende forestillinger om psykisk sårbarhed og lokalsamfundets mulige reaktion. Familien er optaget af fotografi og film, noget, som Sasha tager til sig, og som hun senere bruger til at genfinde sine minder. 
Som voksen forsøger Sasha at forstå, hvad der skete. Tynget af sorg og skyldfølelse blandes fortid og nutid sammen i et forløb, hvor Sasha tvinges til at konfrontere og erkende sit traume. 

8-årige Sasha (Eylul Guven) i familiens have. Stilbillede, Blue Heron © Janus Films 

Godt filmteknisk håndværk
Sophy Romvari mestrer det filmtekniske håndværk. Hun vil mere end det kommercielle og forudsigelige, som et alternativ til mainstreamfilm, der ofte har tendens til at ødelægge den gode filmfortælling. 
Den gode film er en synergi af mange elementer, såsom instruktion, handling, klipning, lydbillede og skuespil, som i kombination bliver til et ’Gesamtkunstwerk‘, hvor alle aspekter skal fungere for at skabe filmens illusion. I ’Blue Heron’ kredses der om de mindste detaljer og spændende visuelle blikfang. Titelkort og andre tekstelementer er inspireret af Jeremys korttegninger og giver et yderligere æstetisk lag til det visuelle udtryk, men er også et relevant greb i forhold til handlingen. 

Både børnenes og de voksnes skuespil er troværdigt og medrivende. Scenerne i familiens hus lægger ofte afstand til personerne, og kameraet panorerer væk, som var de flygtige minder. Familiens samtaler vises også ude fra huset, filmet ind gennem vinduerne. Dette giver en følelse af at kigge ind i deres indre, intime sfære. 
Objekter, der på overfladen virker tilfældige, danner en forbindelse mellem fortid og nutid, som den amulet mod det onde øje, der først ses hænge i bakspejlet på familiens Volvo, og som efterfølgende ses i den voksne Sashas bil. På bilnøglerne, der sidder i tændingen, har hun sat en nøglering med en blåhejre. En nøglering, som Jeremy tog fra en museumsbutik, og som han senere giver til Sasha. 
Blåhejren henviser til filmens titel og har også en udvidet betydning, da den blandt andet symboliserer tålmodighed, indre visdom og det at gå mod strømmen. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved de konforme krav, som samfundet stiller til individet. Hvad sker der med dem, der falder uden for?     

Sashas storebror (Edik Beddoes). Stilbillede, Blue Heron © Janus Films

En subjektiv fortælling
‘Blue Heron’ kan betegnes som et psykologisk drama, men bruger også elementer fra thrillergenren. Dette knytter sig også til vinklingen og det narrativ, der lægges i filmens første scene, hvor en kvindelig fortæller, som senere viser sig at være den voksne Sasha, sætter en dyster stemning ved at beskrive sin brors adfærdsproblemer og hentyde til ’katastrofen’, som hun er nødt til at kortlægge, da hun kun kan læne sig op ad sparsomme og fortrængte minder. Dette greb får os til at sidde på stolekanten, da det føles som at se et fly med manglende opdrift, der har direkte kurs mod afgrunden. I filmens første halvdel skildres episoder, der burde have fået de voksne i familien til at handle. Et forløb, der skildres med Sashas øjne. Hun er ikke gammel nok til at forstå, hvad der sker, men gammel nok til at opfange, at der er problemer i familien. 

‘Blue Heron’ er ikke henvendt til et publikum, som forventer en lukket og afrundet fortælling. Publikum er ligesom Sasha vidne til brudstykker af handlingen. Brudstykker, som fungerer som fortrængte minder, der langsomt kommer frem og er med til at danne en større helhedsfortælling. Vi skal samle puslespillet, brik for brik, uden en distanceret, alvidende fortæller, men i stedet med en fortælling, der er formet ud fra en subjektiv og personlig vinkel, som af denne grund ikke kan forholde sig neutralt til handlingen. 
‘Blue Heron’ er derfor meget åben for fortolkning, hvilket er filmens styrke, men det kan også tolkes som dens svaghed. Nogle kritikere vil nok opfatte handlingen som uklar med for mange løse ender, men det virker tilsigtet og brugt til at formidle de flygtige minder og så frø til eftertanke, der kan spire og vokse til en dybere refleksion over det alvorlige emne. 

’Blue Heron’ vises i Gloria Biograf & Café på udvalgte dage i perioden 11. november – 1. december. Filmen vises som en del af dette års Don’t Fear the Weird Festival den 11. november med danske undertekster. De efterfølgende visninger vil være med engelske undertekster. 

Billetter kan købes via Glorias hjemmeside: https://gloria.dk/film/blue-heron/

'Blue Heron' (2025)
Spilletid: 90 minutter. Sprog: Engelsk og ungarsk (med engelske undertekster).    
Skrevet og instrueret af Sophy Romvari. 
Medvirkende: Eylul Guven, Edik Beddoes, Amy Zimmer, Iringó Réti, Ádám Tompa, Liam Serg, Preston Drabble, mfl. 
Produceret af Nine Behind Productions og Boddah i samarbejde med Simbelle Productions, Tinygiant og Ursa Major Productions. Distribueret af Janus Films.   

Øverste billede: Blue Heron (stilbillede, detalje). © Janus Films