Vævede Mesterværker på Koldinghus præsenterer 22 gobeliner og billedvævninger

VÆVEDE MESTERVÆRKER

24.09.2026.
Af Christine Dyresberg

Vævede Mesterværker på Koldinghus præsenterer 22 gobeliner og billedvævninger. Værkerne strækker sig 550 år tilbage i tiden og fortæller historier om kongelig iscenesættelse og kunstnerisk udfoldelse.

Betegnelsen gobelin stammer fra den franske fabrik Manufacture des Gobelins i Paris. I dag bruges ordet som en fællesbetegnelse for billedvævninger uanset hvor de er vævet. En gobelin, der væves af en professionel væver, tager omkring ét år pr. kvadratmeter. Da gobeliner først blev taget i brug, fungerede de som dekorative tæpper, der hang på væggene i slotte og borge for at holde på varmen, men efter 1800-tallet begyndte mange kunstnere at eksperimentere med, hvad mediet kunne gøre.

Opvarmning til Koldinghusgobelinerne
Når man kommer op ad trappen under loftet i Koldinghus, møder man udstillingen ‘Vævede Mesterværker’. Her er der en introduktion til, hvordan udstillingen fungerer som opvarmning til Koldinghus’ egne gobeliner. Til Koldinghus’ 750-årsjubilæum i 2018 blev det muligt at skabe 16 nye gobeliner til slottet. De nye værker kan dog først opleves på Koldinghus fra 2029, så i ventetiden har Den Kongelige Samling særligt fokus på gobeliner og billedvævninger. Der er også en introduktionsvideo, hvor man får at vide, at udstillingen tager én bagud i tid helt tilbage til 1400-tallet. Der introduceres til at udstillingen ønsker at undersøge gobelinernes evne til at fortælle historier om magt, tro, identitet og hverdagsliv, og hvordan materialer, teknikker og motiver ændrer sig i samspil med samfundets udvikling.

Vævede mesterværker, Koldinghus. Foto: Marie Tuxen Hedegaard.

Samtidens vævninger
Når man efter introduktionen går ind i rummet ‘Samtidens vævninger’, skal man lige tilpasse sine øjne. Da mange af værkerne i udstillingen er lysfølsomme, har Koldinghus valgt at sænke lyset i hele udstillingen, så det er en god idé at bruge et par minutter på at vænne øjnene til mørket. Ud over at der er gobeliner og vævede tæpper på væggene, er der også tæpper på gulvet, og et soundscape, der spiller. Dette gør, at man føler sig omfavnet af kunsten gennem hele udstillingen. Et af værkerne i rummet er ‘Renaissance of the Night’ af Kirstine Roepstorff. Værket viser, hvordan frø og liv kan spire ud af mørket. Roepstorff er en af de fire danske kunstnere, som er med til at skabe Koldinghus-gobelinerne. Tidligere brugte man nogle gange sølv- eller guldtråd til at væve gobeliner. Det har Martin Erik Andersen vist gennem sit værk ‘Angeli von Bode, Lenity’. Værket er et ældre tæppe, hvor bagsiden er dyppet i sølv, og der er derefter brændt et mønster i det.

Vævede mesterværker, Koldinghus. Foto: Marie Tuxen Hedegaard.

Folkets vævning
I det næste rum ‘Folkets vævning’ er der værker først fra det 20. århundrede. Et særligt værk, jeg lægger mærke til, er ‘Yngre Glyksborgere’, som blev lavet af Bjørn Nørgaard og givet til H.M. Dronning Margrethe 2. i anledning af hendes 50-års fødselsdag. Værket skildrer et helhedsbillede af, hvordan 1900-tallets Danmark så ud. Bjørn Nørgaard er også en af de fire kunstnere bag de kommende Koldinghus-gobeliner.
Jo længere man går ind i rummet, desto længere tilbage i tid kommer man. Der er for eksempel en gobelin af Anna Thommesen, som selv har lavet indfarvningen af garnet med indsamlede planter. I værket ‘Polynesien – Himlen’ af Henri Matisse er der en fin detalje, der er nemlig en lille farveforskel i det hvide, da det skal ligne foldet papir. Der er altså flere kunstnere i denne periode, der eksperimenterer med gobelinerne.

Vævede mesterværker, Koldinghus. Foto: Marie Tuxen Hedegaard.

Magtens vævning
I det sidste rum ‘Magtens vævning’ kommer man tilbage til før 1700-tallet. Da jeg først trådte ind i rummet, blev jeg helt overrumplet, for lige pludselig var alle gobelinerne gigantiske og majestætiske. Gobelinerne her har et helt andet fokus, der væves blot store malerier i tråd, som skal vise krig, magt, græsk mytologi eller lignende. Der er en gobelin af Charles Le Brun kaldet ‘Slaget ved Arbela’, som indeholder guldtråd, hvilket man kan se, hvis lyset falder rigtigt på det.
Der er en helt speciel gobelin kaldet ‘Dommertæppet’, som er det ældste værk fra 1400-tallet. Det er ukendt, hvem der har lavet det, men det er sandsynligvis vævet i de sydlige Nederland mellem ca. 1460 og 1475. Det menes også, at noget af det er klippet af, så man mangler en del, der højst sandsynligt har vist en henrettelse. Det var nemlig meget normalt, når gobeliner blev flyttet til et nyt sted, at man klippede dem til, så de passede med døre m.m.
Når man er færdig med udstillingen, kan man vælge at gå ud eller gå tilbage gennem udstillingen igen, for at opleve udviklingen fra fortid til nutid. Det kan man gøre for bedre at bemærke, hvorfra de forskellige værker har fået deres inspiration.

Vævede mesterværker på Koldinghus kan opleves frem til 25. oktober 2026