'CAPITAL' og 'Lyst' 21.05-30.08.26

01.06.26
Af Niels Bonde Jensen

Vi støder først ind i en lille karavane af identiske kameler. Deres glasfiberuld er overraskende detaljeret, men stadig åbenlyst kunstig. Deres plastikblik småstenet. Et blik, bliver jeg enig med én om, som lugter lidt af hashryger. Kameler, tung røg, solskinsvejr – så snakker vi pludselig oplevelsesøkonomi og orientalisme: Dyret som figur, men også vare. Forestillinger om, forhold til ”det eksotiske” gennem eventyr, kollektiv erindring, rejsebrochurer. Det nordlige folkelegeme, der flokkes sydpå for at ride ud i ørkenen på pukkelryg. Med andre ord: billedsprog manifesteret som fysiske objekter i et udstillingsrum.

'CAPITAL', Benedikte Bjerre Foto: Magasinet Kunst

Kunstner Benedikte Bjerre fortæller, at kamelerne er readymades bestilt udefra, og at idéen udsprang af vendingen ”at sluge en kamel”, der stammer fra Biblen. Her præsenterer hun sin hidtil største soloudstilling i Danmark, dobbelttydigt navngivet CAPITAL – altså både kapital og hovedstad. Den udfolder over to etager med objekter umiddelbart, in-your-face, men også legende, humoristisk sågar, en optagethed af det masseproducerede i kulturen. Den masseproducerede kultur. ”Landet” set fra byen, ”naturen” som figurindustri.

'CAPITAL', Benedikte Bjerre Foto: Magasinet Kunst

Fra den anden side af kanalen, gennem udstillingsrummenes vinduer, lurer nyklassicismens store mester Thorvaldsen. Skulpturen som formfuldendt håndarbejde, som virtuost kunststykke, står i skærende kontrast.

Hårde, blanke materialer
Vi vader også gennem en oppustelig hønsegård. Vi spejler os i overflader fra blankpolerede glasfiberslikæg på størrelse med menneskebabyer, placeret på puslemåtter af gummi. Der er en disneyficeret cutehedsæstetik på færde, samtidig med den perversion, der ligger indlejret heri. Og en figuration af også sprogbilleder: Blomsten og Bien, også i glasfiber, udfylder i kæmpeskala et helt rum. Bestøvning, befrugtning blottet for naturlig krop. Næsten brutalt kontrasteret af hule firkantede stålkasser med store, runde huller hængt op på væggene – som korsfæstede robotansigter midt i et smertensskrig.

'CAPITAL', Benedikte Bjerre Foto: Magasinet Kunst

Kasserne er dele af de udluftningssystemer, der findes på alle byens storkontorer, fortæller Benedikte Bjerre så. Selv vores luft cirkulerer altså i en mekanisk krop af masseproducerede identiske objekter, støbt i hårde, blanke materialer.

Ting med omtanke
En anden, mere kurateret dialogførende kontrast til CAPITAL, opstår i mødet med den anden af Gl. Strands nye sommerudstillinger, Lyst. En stor retrospektiv udstilling af den markante danske keramiker Ursula Munch-Petersens værker, skitser og tanker, præsenteret i tæt samarbejde med boet efter kunstneren, der gik bort sidste år.

'Lyst', Ursula Munch-Petersen Foto: Magasinet Kunst

Opdelt i ”hånden”, ”ånden” og ”kunsten” udfolder udstillingen et livsværk præget af det nænsomt formede, af omhyggelighed, taktilitet og skabertrang. En oprigtig kærlighed til kunsthåndværket skinner igennem, men det samme gør den politiske opvakthed, der prægede kunstnerens formative samtid (1960’erne–1980’erne). På et manifest, skrevet af kunstneren selv, som også har ledsaget en tidligere udstilling, står skrevet: ”Hvad har vi mest brug for i vores samfund, smukke ting, specielle eller praktiske? Strengt taget er der slet ikke brug for flere nye ting. Men der er altid brug for mennesker, som kan beskæftige sig med ting med omtanke.”

Der er en sårbarhed at spore i de tekster og noter fra Munch-Petersen, der optræder i udstillingen. Et behov for at retfærdiggøre produktionen af ikke kun kunst, men også design: genstande med brugsformål i en verden, der flyder over med genstande. Mest ikonisk selvfølgelig Ursula-stellet, kanden med den lange, spidse tud.

'Lyst', Ursula Munch-Petersen Foto: Magasinet Kunst

Men netop omtanken synes allestedsnærværende – fra kopper og kander, udstillet i ”hånden”-sektionen i et sanseligt værkstedssetup med duft af ler, til de mere abstrakte former i ”kunst”-sektionen, hvor man f.eks. måber over detaljegraden i værket Den første kop (2017): sprængt fritteglasur, der optræder som spillevende vandspejl i en skål af to hænder i glaseret stentøj.

Former, der former os
Et andet gennemgående tema er en interesse for mytologiske, folkloristiske skikkelser. En ravn på væggen over små gravhøje. Et dukkehus med kighuller, hvor man kan se ind til Rødhætte og Ulven, der sammen nyder en middag af keramisk fisk, frugt og brød – serveret på Ursula-stel, selvfølgelig. Humoren går igen udstillingerne imellem.

'Lyst', Ursula Munch-Petersen Foto: Magasinet Kunst

Det samme gør undersøgelsen af de former, der har formet vores fortællinger. De materialer, der aflejrer sig i os. Hos Benedikte Bjerre er undersøgelsen postmoderne, subversiv – en bevidst leg med overflader. Hos Ursula Munch-Petersen sindrigt håndformet – oprigtighed æltet ind i materialet. Måske mest rørende eksemplificeret af Tiderne skifter-reliefferne, lavet til at hænge langs Hærvejen, hvor geologiske og historiske perioder er rigt illustreret med former af planter, redskaber og dyr. Folkekunst, folkeoplysning, læringsmateriale i konkret forstand af særdeles høj karat.

'Lyst', Ursula Munch-Petersen Foto: Magasinet Kunst

En skare af okser vandrer over en højderyg på middelalderrelieffet, under dem brændes en heks på bålet, og rugen dyrkes. På underetagen står karavanen af readymade-kameler stadig og stener som skamstøtter for et system, der gør alt til ting tankeløst. Men begge dyreflokke er udtryk for kunstnere, der på tværs af generationer og praksisser netop beskæftiger sig med ting med omtanke.

Læs mere om udstillingerne her