Det Ny Teater

MY FAIR LADY

Scene: 06.02.2026.
Af Tina Kristensen

Det er intet mindre end en sand klassiker, der i disse dage udfoldes på Det Ny Teater med en eviggyldig fortælling om klasseskel, metamorfose og kærlighed indkapslet i en perlerække af tidløse og meget genkendelige sange.

Når jeg hører titlen ”My Fair Lady” ryger tankerne fluks hen på Audrey Hepburn, som for mig er personificeringen af blomsterpigen Eliza Doolittle, som hun fremstår i filmen fra 1964. Men fortællingen rækker meget længere tilbage, til George Bernard Shaws skuespil ’Pygmalion’ fra 1912, som musicalen er baseret på.

Ja, faktisk er det en fortælling, der med Shaws titel trækker tråde til den græske mytologi, hvor billedhuggeren Pygmalion, træt af de besværlige og uperfekte kvindfolk, skaber en statue af den ideelle kvinde og derefter forelsker sig i figuren. Afrodite får ondt af fyren og blæser liv i skulpturen og voilá, så kan de være sammen.

George Bernard Shaws skuespil handler om en arrogant fonetik-ekspert, der forvandler en cockney-blomstersælger til en fin dame, der med sin nyfundne sprogets gave, pludselig kan begå sig i de fine kredse.

Eliza Doolittle (Sofie Topp Christensen) og Higgins (Peter Plaugborg) i arbejdsværelset. My Fair Lady, Det Ny Teater. Fotograf: Camilla Winther.

My Fair Lady er en skøn musicalfortolkning af denne klassiker. Her omformer den sprogkyndige Professor Henry Higgins den noget upolerede blomsterpige Eliza Doolittle til en sofistikeret kvinde. Undervejs får han øjnene op for hendes naturlige charme og manden, der ellers storskrydende afsværger kvinder, falder for Eliza, efter han har ”omdannet” hende til en fin dame.

Med Sofie Topp Christensen har vi en stærk Eliza, der på en gang fremstår uspoleret og sprælsk og rummer en egen styrke, der bærer hende igennem et liv med modgang og mænd, der tager hende for givet. For det er ikke kun professoren, der udnytter Eliza, det samme gør hendes fordrukne far, Alfred P. Doolittle, spillet af en veloplagt Tommy Kenter.

Alfred Doolittle (Tommy Kenter) og vennerne. My Fair Lady, Det Ny Teater. Fotograf: Camilla Winther.

Et af forestillingens festlige højdepunkter er da også ”Med lidt lykke og lidt held”, eller faktisk i det hele taget når Kenters snu rad af en drukkenbolt fører sig frem i pubben, med slet skjult beskedenhed kræver en bid af kagen hos Higgins eller klager sin nød, inden han lænkes i giftermål. En performance der rækker langt ud i salen og rammer lige i hjertet.

Higgins arbejdsvaerelse. My Fair Lady, Det Ny Teater. Fotograf: Camilla Winther.

Henry Higgins er finurligt spillet, skønt animeret og gennemført selvfed, men formår stadig at fange karakterens sårbarhed, som når et lille glas portvin hurtigt skylles ned, for at dæmpe nerverne inden ambassadeballet.

Ambassadeballet. My Fair Lady, Det Ny Teater. Fotograf: Camilla Winther.

Men den arrogante fyr er ikke ked af at tage al æren for Elizas hårde arbejde og med en vældig selvfejrende ”Jeg gjorde det!”, driver han Eliza væk og opdager først for sent, hvor meget hun er kommet til at betyde for ham. Når alt kommer til alt, forekommer den største transformation måske ikke på et ydre plan hos kvinden, men i professorens indre, der åbner sig for kærligheden med den transformerede blomsterpige.

Aktuelle tematikker  
Med temaer som køn og klasseskel, er det en fortælling, der vækker genklang også i dag. Vi tolker måske lidt anderledes på nuancerne og får i den grad lyst til at kaste hjemmeskoene i hovedet på den selvfede mand, men i bund og grund er omdrejningspunktet tematikker, der er lige så varme i dag som da musicalen i sin tid havde premiere.

Væddeløbet i Ascot. My Fair Lady, Det Ny Teater. Fotograf: Camilla Winther.

Der er nogle opsætninger, der mere end indfrier forventningerne – og på trods af at de for undertegnedes vedkommende faktisk var ret så høje, må det indrømmes, at Det Ny Teater leverede varen.

Med lige dele spidsfindige scenografiske greb, velfremførte sange og et cast, der synes at bevæge sig gennem fortællingen med en rørende naturlighed, så har vi fået en ret så fuldkommen teateroplevelse i hus i dag. Kunne man bevæge sig lidt mere ud på kanten og tage fortællingen i nye retninger, ja, det kunne man måske godt, men når alt kommer til alt, er der en grund til, at netop denne musical står som en af de største gennem tiden – fortællingen er som skabt til formatet.

Fakta:

Iscenesættelse: Martin Lyngbo
Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth
Musikalsk indstudering: Per Engström
Koreografi: James Leece

Medvirkende: Susse Wold, Tommy Kenter, Sofie Topp Christensen, Peter Plaugborg, Kim Hammelsvang, Sebastian Harris, Hanne Uldal, Søren Bech-Madsen, Mette Ladekarl, Matthew One Bailey, Linda Arunee Drenck, Christian Haagen Birkvang, Vito Gram, Mira Balloli, James Leece, Juliette Schaufuss, Mikkel Hoé, Nahia Gil Harris, Søren Bang, Nikoline Harriet Breienholt, Christian Bergman, Nadin Reiness m.fl.