Camilla Steinum - Listening Holes 16.08.2025 – 11.10.2025

Kunsthal Thy: Samtidskunst i overraskende rammer

Af Ida-Marie Kollberg
30.09.2025

“Jeg skal til Kunsthal Thy.” “Altså, det nye SMK Thy?” “Nej, Kunsthal Thy. Det er noget andet. Jeg kan lige give dig adressen.” Sådan startede min samtale med min søde, vestjyske taxachauffør på vej til den mystiske kunsthal. Forventningerne var svære at sætte en finger på, men positivt overrasket blev jeg i hvert fald.

Et ydmygt ydre
Når man drejer ned til kunsthallen, er der ikke store skilte og neonlys, der indikerer en kunstudstilling. Der er i stedet et lille beskedent skilt, der ligner, at det kunne blæse væk hvert sekund. Mistroen om, hvad jeg skulle ind til, spredte sig lidt her. Ligesom i en film, når storbykvinden er blevet nødt til at flytte hjem til sin lille flække af en by, stiger jeg ud på gårdspladsen med skepsis. Til min venstre side mødes jeg af en gul bindingsværksgård med året “1527” på siden, og min nysgerrighed spirer her. Det er dog ind til højre, jeg skal. Jeg kan se, jeg er det rigtige sted, da en plakat fra Camilla Steinums udstilling pryder døren i sine neongrønne og orange farver, men ellers kan jeg kun se en mørk indgang. Det ydmyge ydre bliver hurtigt overtaget af et grandiost indre fyldt med kontraster.

Camilla Steinum, Kunsthal Thy 2025. Pressefoto.

Lysets bevægelse
Indenfor er der helt stille med undtagelse af en lav summen af en maskine i nærheden. Laden er mørk, og øjnene skal vænne sig til den lave belysning. Af små vinduer prøver lyset at mase sig ind, men det er ikke til meget nytte. Pludselig er der dog en lyskugle der tænder. Jo længere jeg kommer ind i laden, jo flere lyskugler tændes rundt om mig. Det er den norske Camilla Steinums udstilling Listening Holes, der skaber lys omkring mig. Den vikarierende kunstformidler fortæller, at til ferniseringen i august var lysene konstant i gang. Listening Holes er en tematisering af grænserne mellem kroppens indre og ydre.

Udstillingen består af flere sæt lyskugler, der hænger ned fra de gamle træbjælker, og spredt i laden hænger forstørrede ører. Hvert sæt lyskugler er trukket som perlekæder og forbundet af et farvet reb. Rebene repræsenterer et blåt mærkes helingsproces. Fra blågrøn til gulgrøn til brungul fortæller rebene en historie om, hvordan et ydre slag skal heles af den indre krop. Ørerne virker i første øjekast malplacerede, men med tanke på temaet om kroppens indre og ydre giver de mening; ører er en kropsdel, som fremstår som værende nærmest uden for kroppen. Her kommer f.eks. flyveører op i fantasien. Derudover er det også en ydre kropsdel, som modtager lyd, der skal ind i kroppen. Jeg fortsætter min udforskning.

Camilla Steinum, Kunsthal Thy 2025. Pressefoto.

Menneskekroppen
Både lyskugler og ører er lavet af toiletpapir og tapetklister. Toiletpapiret er et meget bevidst valg. Udstillingen generelt skal udfordre menneskets idé om krop og renlighed. I udstillingsteksten beskrives det, at “i det gamle Egypten blev skarabæen (Scarabaeus sacer), som lægger sine æg i afføring og former kugler af den, betragtet som et symbol på guddommelig skabelse. Guden Khepri, som blev afbildet med skarabæhoved, legemliggjorde naturens cykliske kraft. Afføring var ikke et urent materiale, men et livgivende element.”

Når jeg først læser dette, væmmes jeg lidt, men så forstår jeg, at jeg er faldet direkte i den fælde, som er blevet lagt for mig. Camilla Steinum prøver at provokere samfundets opfattelse af menneskets væsker, og det er præcis det, der sker for mig. Samtidig er kunstværket styret af menneskets tilstedeværelse. Hvis det ikke var for de besøgende, så ville lyskuglerne aldrig lyse op, og derfor er harmonien mellem de to en vigtig faktor. Camilla Steinum udfordrer ikke bare menneskets opfattelse af kroppen, men prøver også at bryde skillelinjen og opbruddet mellem kunst og besøgende.

Ofte er der i kunstudstillinger en usynlig linje, hvis ikke en meget tydelig markering, der viser, hvor tæt man må komme på kunsten. Mennesket er observatøren og kunsten er kunsten, og der er klar berøringsangst. Dog er mennesket her en del af udstillingen, og som beskrevet i udstillingensteksten: “Uden mennesket ville kunstværket ikke være helt.”

Camilla Steinum, Kunsthal Thy 2025. Pressefoto.

Kunsthal Thy og gården
Kunsthal Thy er en del af gården, hvor man kan finde en af de ældste bindingsværksgårde i Danmark, hvis ikke i hele Norden. Fundet tilfældigt i 2017 da en ny ejer købte gården, er Dovergaard en overraskende, men spændende kontrast til Kunsthal Thy. Selve kunsthallen består af en 400 kvm stor lade. Oppe under taget finder man robuste træbjælker i trekantede formationer der komplementerer lyskuglernes skrøbelighed. Gulvet er asfalt med en kant af jord, hvis støv danser i de sjældne solskinsstråler. Asfalten på gulvet er krakeleret og så ujævnt som noget kan være, men det er en del af charmen. Dagens kunstformidler fortæller mig med et smil, at gulvet faktisk er nyt, selvom man måske ikke kan se det. Tidligere har selv samme gulv været forvandlet til et mørkt hav i Anna Baks Fatal Waves, og været dækket med et lag sand i Silas Inoues Zen Wakarimasen. Kunsthal Thy er kendt for at huse udstillinger af anderledes karakter. Motoriserede lyskugler og en ‘gulvsø’ er bare nogle af tingene, og jeg blev i hvert fald storøjet, da jeg så Camilla Steinums udstilling.

Camilla Steinum, Kunsthal Thy 2025. Pressefoto.

Kontraster over det hele
Listening Holes handler i bund og grund om mennesket. Om det er menneskets overgang mellem det indre og ydre, eller om kroppens fysiske indhold, så tydeliggør Camilla Steinum, at mennesket er kunst i sig selv. Man skal ikke være bange for det uskønne menneske, men i stedet dykke ned i dets potentiale. Kunsthal Thy og Camilla Steinum har formået at skabe lækre kontraster indenfor flere lag; i kunstværket, hvor det indre og det ydre udforskes og evalueres. I symfonien mellem kunstinstallationen og selve kunsthallen og dens omgivelser. I paradokset mellem samtidskunst om den uæstetiske krop og småby samfundet. Tingene lever og udvikler sig side om side, og grunden til de passer sammen er på grund af deres skarpe kontraster og menneskets plads heri.

Kunsthal Thy åbnede i 2023 efter initiativ fra Rasmus Søndergaard Johannsen. Efter afslutningen af Camilla Steinums udstilling Listening Holes i oktober flyttes kunsthallen tættere på SMK Thy, hvor de 400 kvm bliver udvidet til omkring 1000 kvm. Dette flyt gør plads til større installationer, og sætter forhåbentlig Kunsthal Thy tydeligere på kortet.