Et nyt kunstværk er landet i Tivoli

En eventyrlig bænk som et pejlemærke i tid

INTERVIEW MED BILLEDKUNSTNER MARIA RUBINKE

INTERVIEW
​Af Ditte Wamberg
Publiceret i magasinet kunst #2 2025.

Den danske billedkunstner Maria Rubinke har over det seneste årti sat sit kunstneriske aftryk rundt omkring i det offentlige rum med sine unikke, fantasifulde og nogle gange overdimensionerede skulpturer. Nu bliver karrieren taget til nye højder med et enestående permanent værk skræddersyet til Danmarks største turistattraktion - Tivoli.

Det magiske værksted på Vesterbro
Jeg har fået lov til at komme på besøg i Maria Rubinkes værksted på Vesterbro til et lille eksklusivt kig i kulissen.
Jeg har selvfølgelig forberedt mig forud for mit møde med Maria, men jeg bliver alligevel overrasket, da jeg træder ind i værkstedet i baggården på indre Vesterbro. Dér, et stenkast fra den livlige og travle Vesterbrogade, er det som at træde ind i et surrealistisk eventyr, en anden parallel tidløs verden. I det lille værksted er der reoler langs hele væggen bugnende af objekter og figurer, der kæmper om pladsen - hænder, fødder, skeletter, gevirer, insekter, dyrekranier, små dukkehoveder, ja sågar en lille Queen Elisabeth figur side om side med Spiderman.

Midt på gulvet står en næsten 3 meter lang klassisk ’københavnerbænk’ med en kæmpemæssig tudse siddende ovenpå. Det er dette fascinerende værk, som er hovedtemaet for i dag.

Maria tager imod mig i sit arbejdstøj og med et stort imødekommende smil. Hun er netop i gang med at lægge sidste hånd på modellen, der snart skal videre ud i verden i andre kyndige hænder og igennem en lang proces, som Maria kommer til at følge nøje gennem faser som retouchering og patinering. Til sidst skal værket vende hjem som en helstøbt bronzeskulptur klar til at møde offentligheden i forsommeren 2025.

Efter en lille rundvisning i værkstedet, sætter vi os med en kop kaffe og går i gang med interviewet. 

Marie Rubinke i værkstedet. Værk: Sleeping Beauty, 2025. Pressefoto.

Fra porcelæn til bronze
Maria Rubinke er uddannet fra Kunstakademiets Glas- og Keramikskole på Bornholm i 2008 og er især kendt for sine skulpturer i porcelæn og for fantasifulde motiver, som både kan virke skræmmende og overraskende.

Hun har både fået international og national opmærksomhed, og i de seneste år er der nok en hel del danskere, der har fået øjnene op for den forholdsvis unge kunstner, da hun står bag flere stedsspecifikke og offentligt tilgængelige værker, herunder indgangspartiet til Restaurant Alchemist og to større værker på Horsens havn.

Maria fortæller mig, at interessen for det kreative felt startede med, at hun som helt ung godt kunne lide at tegne, og det var faktisk det første medie, Maria kastede sig over.
Interessen hænger ved, så Maria søger ind på Glas- og Keramikskolen på Bornholm. Da hun afslutter sin uddannelse, bliver porcelænet hendes kreative omdrejningspunkt i et årti – indtil hun skifter spor og begynder at forme monumentale skulpturer i bronze.

”Jeg er nok mere tiltrukket af materialer, der har historie og traditionsrig tyngde - det giver storhed og dybde til min tankeproces. Jeg har set alle de gamle bronzeskulpturer, der stod rundt omkring, og det har altid været noget af det, jeg har taget billeder af og været fascineret af.”
Bronze krævede en anden parathed – og den kom med tiden.

”Det er jo et materiale, der forpligter. Så jeg har nok ikke helt følt mig klar til det dengang”.
Men på et tidspunkt bliver Maria Rubinke kontaktet af en kunde, der gerne vil have, at hun laver en offentlig skulptur, og det kunne man ikke rigtig lave i porcelæn. På den måde kom hun ind i bronzeuniverset, fortæller hun.

Med skiftet til bronze begyndte der at opstå nye muligheder, hvor der ikke var de samme begrænsninger, som der er med porcelænet, hvor der er en bestemt skala, man skal holde sig inden for, så det kan passe ind i en ovn, der har en vis størrelse.
Skiftet fra porcelæn til bronze var langt fra ubesværet – det vakte både tvivl og spænding, og der skulle tages lidt tilløb, inden bestillingsværket ’Wannabe Mermaid’ var klar til at indtage sin permanente plads på Horsens Havn.

”Jeg lavede en skitse og så tænkte jeg egentlig ikke mere over det. Men pludselig kommer galleristen og siger til mig: ‘Du har fået den, den skal laves, sæt i gang’. Jeg havde jo aldrig arbejdet i bronze før og skal så lige pludselig op i et større format, og mit værksted er lavet til porcelæn, og jeg har ikke plads til det. Så jeg var nødt til lige at prøve det af og lave noget andet først. Og der lavede jeg en tudse, som det første projekt i bronze. Den blev så støbt og det ramte mig på en måde, hvor jeg tænkte: ‘Det er bare det rigtige.”
Bronzefrøen skulle blive det første af mange værker efterfølgende lavet i bronze. Men det var ikke det eneste nye materiale Maria gav sig i kast med.

Maria Rubinke, Ever mine, Ever thine, Ever ours, 2021. Carrara marmor. Pressefoto.

En marmor-isbjørn på syv ton
I 2021 får Maria Rubinke opstillet en næsten fire meter høj isbjørn udført i hvid italiensk carrara marmor på kajen i Horsens Havn. Skulpturen med en vægt på syv ton får stor offentlig anerkendelse, da den i 2022 bliver præmieret som et af de 50 bedste offentlige kunstværker. Det er altid svært at fremhæve et enkelt værk, men Maria Rubinke forklarer, at skulpturen ‘Ever thine. Ever mine. Ever ours’ alligevel har haft en særlig betydning og tyngde.

”Altså for det første, så er det jo mit første marmorværk. Så skal det gøres ordentligt. Og med en fire meter høj carrara-marmor skulptur er der jo mange ting at tage højde for rent teknisk. Bare det at få lov at markere sig med så stort et værk, og hele processen med det værk er magisk. Et materiale, der rækker tilbage i tiden, og med stærke kunsthistoriske referencer. Den har noget tyngde, både bogstaveligt, men også kunsthistorisk - Så den står ret stærkt”.
Maria fortæller, at kunsten for hende også handler meget om at give noget af sig selv og røre noget i dem, der møder hendes værker.

”Når man kan mærke, at man rykker noget hos beskuerne, så er det virkelig stort.

En blundende gigantisk tudse
Vi vender blikket mod den store drejeskive midt på gulvet i værkstedet. Jeg beder Maria Rubinke  beskrive, hvad det er, der står foran os.
"Vi ser en klassisk københavnerbænk hvor en gigantisk tudse har slået sig ned. Den er overdimensioneret, tung og blød, og den har trykket sig så meget ned i bænken, at dens krop næsten er klemt mellem brædderne. Den sidder der helt roligt med lukkede øjne og nyder solen – måske småslumrer den. Den er lidt klam, lidt sød og en smule grotesk. Men ikke skræmmende. Det er i hvert fald ikke meningen – tværtimod håber jeg, at man får lyst til at røre ved den, måske endda sætte sig ved siden af den. Den har noget eventyrligt over sig. Underligt, men dragende.

Det er en kæmpe cadeau at blive bedt om at skabe et permanent værk til Tivoli, så jeg er nysgerrig på, hvordan det er kommet i stand, at Maria har fået denne prestigefyldte opgave.
”Da jeg blev inviteret til at skabe en bænk som led i et samarbejde mellem Flügger og Pride, måtte tanken have tid til at bundfælde sig. Det var en uvant ramme – at skabe noget, der både skulle være et kunstværk og en brugsgenstand. Et objekt, man ikke kun betragtede, men også tog plads på. Det tilføjede en ny dimension til mit arbejde. Men i det lå også noget, jeg fandt meningsfuldt: en gestus i retning af rummelighed og forskellighed – i mennesker, i udtryk, i måder at være til på. Et behov, jeg kunne mærke rørte sig i mig. Bænken blev en realitet, og udstillingen fandt sted i Tivoli – et sted hvor det eventyriske og historiske smelter sammen, og hvor nye fortællinger får lov at spire. Og sidenhen blev samarbejdet med Tivoli til noget mere – en relation, jeg værdsætter højt. ”


Marie Rubinke i værkstedet. Værk: Sleeping Beauty, 2025. Pressefoto.

En begejstret tivolidirektør
Efter en udstilling i Tivoli med CHART bliver Maria Rubinke kontaktet af direktøren for Tivoli, Susanne Mørch Koch, som gerne vil have hende til at lave en skulptur.

”Også fordi hun havde været så forelsket i frøbænken dengang (Flügger og Pride samarbejdet, red.). Og vi blev enige om, at det skulle være ’Københavnerbænken’, fordi vi så i den grad tager udgangspunkt i, hvor vi er - i København, i Tivoli, og det skal være noget, der passer ind. Og derfra har det bare fået lov til at vokse.”

Nu er bænken en realitet, og inden længe skal modellen, der på dette stadie er lavet af materialet plastelina, forlade værkstedet og videre til de næste trin i processen. 
”Når jeg har lavet modellen, giver jeg jobbet videre. Det er et dansk støberi, der laver formen, og så bliver den sendt til Spanien. Det tager et liv at lære for eksempel at hugge marmor, og med bronzen, har du en voksafdeling, du har en smedafdeling, du har en støbeafdeling, du har mange patineringsafdelinger, og de er alle sammen eksperter i hver deres område. Så på et tidspunkt giver jeg mere slip, men jeg tjekker værket løbende undervejs i processen.”

Kunst skal bruges og røres
For Maria Rubinke er det en drøm, der går i opfyldelse, at få et permanent værk i Tivoli, en have, hun selv holder meget af at besøge med sin otteårige datter, og som passer godt til Marias eventyrlige univers. 
”Mit håb er, at værket får lov til at blive en naturlig del af Tivolis univers – at mennesker tager det til sig, bruger det, sætter sig, rører ved det. At det bliver en genstand, man knytter sig til, og som vækker nysgerrighed og nærhed.”

Hun har skabt bænken med et ønske om, at den bliver en naturlig del af omgivelserne og med et håb om, at den vil blive brugt og slidt og elsket.

”Jeg synes altid, det er svært at komme på et museum, hvor du ikke må røre ved værkerne.  Når jeg udstiller, vil jeg faktisk gerne, at man kan få folk til at røre ved det. Dengang det var porcelæn, var det måske ikke så praktisk, men med bronze og med marmor, bliver det kun federe, jo flere der rører ved det. Jeg synes, det er magisk at se børn gå hen og stå og pille ved tingene og interagere med dem. Så får værket sit eget liv.” 

Et pejlemærke i tid
Inden vi runder af, bliver jeg nødt til at dvæle lidt mere ved, hvordan det er for Maria Rubinke snart at have et permanent værk i Tivoli.
”Det er noget helt særligt at arbejde med skulptur i det offentlige rum. At skabe noget, som får lov at være tilgængeligt – midt i menneskers bevægelse, midt i deres hverdag eller undtagelsestid.
At værket står i Tivoli, gør det kun endnu mere betydningsfuldt. Tivoli har været her siden grønlangkålsdagenes storhed, og jeg holder af tanken om at blive en del af den fortælling. Det er jo sådan et pejlemærke i tid.”
Vi runder af, og jeg takker Maria for besøget. Jeg glæder mig til at opleve værket på sin plads i Tivoli, når bænken og den halvsovende tudse finder vej derhen i starten forsommeren 2025. 

BLÅ BOG:
Maria Rubinke, dansk billedhugger og billedkunstner
Født i 1985 i Haarby
Bor og arbejder i København
Uddannet fra Kunstakademiets Glas- og Keramikskole på Bornholm i 2008.

Foto øverst: Marie Rubinke i værkstedet. Værk: Sleeping Beauty, 2025. Pressefoto.