Indkøbskurven er tom.
Optakt til SPOT Festival 2025
Rejser, Kultur & Event

Optakt til SPOT Festival 2025 med anbefalinger til kunstneriske indslag, performancekunst og scenografi.

Af Line Vestergaard Cramer.

23.04.2025.

 

Den årlige århusianske festival SPOT løber af stablen om en uge, og vi har i den forbindelse undersøgt, hvor man kan forvente nogle spændende kunstneriske og scenografiske indslag.

Den korte todages festival har efterhånden 30 år på bagen og er dermed også blevet en tydelig og toneangivende platform for unge, aspirerende musikere, der som bekendt er festivalens omdrejningspunkt. Festivalen byder på spændende scenografiske og kunstneriske indslag – herunder også lydkunst fra nogle af artisterne, scenografi, sceneshow, kunstnerisk udformet beklædning og generel udsmykning af festivalen. Så der er også noget at komme efter for den mere kunstinteresserede gæst.

Vi vil især anbefale at holde øje med scenerne i Institut for X, der ofte præsenterer en anderledes udsmykning, og som er kendt for deres mere kunstneriske og kreative tilgang til opsætning og rumligheder. Den Rå Hal er også et godt sted at besøge, og her er det UMTO, der faciliterer koncerterne og scenen, som er en forening, der drives af unge og kreative sjæle.

Vi ser frem til dette års SPOT Festival, og I kan med fordel følge med på vores sociale medier under festivalen for flere kunstneriske anbefalinger. Vi ses!


Institut for X på SPOT Festival 2024. Foto: Tricia Yourkevich.


SPOT Festival 2024. Foto: Tricia Yourkevich.

SPOT Festival er en aarhusiansk festival for nye og kommende nordiske artister. Den forløber altid over den første weekend i maj og finder i år sted fra 2.-3. maj – med koncerter allerede den 1. maj i Aarhus by. En endagsbillet koster 590 kr., og en partoutbillet koster 825 kr.

For mere information: https://spotfestival.dk/

Billede øverst: 

SPOT Festival 2024. Foto: Tricia Yourkevich.

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig