Mangefacetteret udstilling på Gammel Strand om at være 'Barn af sin tid'

Just Kids - Gammel Strand

Af Marianna Cæcilie Kiel
11.03.2025

Gammel Strand skyder dette år i gang med en tematisk udstilling, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem barnet og den voksne, og kunstnerens syn på barnet gennem generationer. Vi befinder os i den postmoderne æra fra 1960’erne til i dag. Udstillingen præsenterer 16 samtidskunstnere og med et samfundsorienteret blik, stilles der skarpt på barnets rolle med et kunstnerisk, legende og kritisk perspektiv.

Udstillingen undersøger hvordan det kunstneriske og fantasifulde er knyttet til kunstneren og det kunstneriske arbejde og dét ‘at være barn af sin tid’. Fra det dystre og rå, til lette harmoniske værker bliver publikum indført i konceptuel kreativitet og opfindsomhed, der er flettet ind og ud af et samfundskritisk budskab som en improviseret leg, der aldrig stopper.

Fantasi og drøm
Som ekkoet fra et for længst afgivet kald fra fordums tid, inviteres publikum til leg i beskuelsen af udvalgte værker, der veksler mellem skulptur, maleri, installationskunst og performance. Blandt andet kan man se skæve overdimensionerede figurer, et stort bassin fyldt med plastikbolde og et forstenet skulpturelt børneorkester. 

Diego Marcon, La Banda di Crugnola, 2023. Installation view, Gammel Strand 2025. Foto: David Stjernholm

Alle udstillingsrum er taget i brug og visuelt bundet sammen af vægmalerier i trappehallen, betitlet “Neither Strange Nor Stranger” 2025, der viser Signe Frederiksens surreelle og naivistiske tegnede figurer i overskala. I stringent stil ses et livfuldt, animeret billedsprog, der viser dyreansigter som bliver sømmet fast, og en mor der smelter sammen med et barn, der ligger i en slags puppe. Med tegningernes forvrængede størrelse og tydelige referencer til det barnlige ved at tegne på væggen, føres publikum op på hver udstillingsetage gennem stedets trapperum.

Just Kids “Neither Strange Nor Stranger” 2025, Signe Frederiksen, Gammel Strand. Foto: Marianna Kiel

Rockmytologisk uskyld
På første sal vises Mathias Toubros totalinstallationen "Young Adults", 2025, der inviterer beskueren ind i et klasseværelse i 1960’ernes USA. For enden af udstillingsrummet ses et videoværk, der forvandler totalinstallationen til en kunstnerisk generationsfortælling om kunst som anti-kunst. Vi ser børn opføre et teaterstykke over ikonerne fra bandet Velvet Underground, der tager udgangspunkt i bandets første koncert på en High School i USA. Eleverne bliver gennem sangene introduceret til masochisme, heroinmisbrug og destruktiv selvforglemmelse. Scenariet bliver i værket vist som en rockmytologisk fortælling med børn i hovedrollerne.

Just Kids "Young Adults", 2025, Mathias Toubro, Gammel Strand. Foto: Marianna Kiel

Tabu og skaberkraft
Den amerikanske kunstner Paul McCarthys videoværk, "Painter", 1995, er installeret i en lille tv-kasse i midten af et stort bassin med farverige plasticbolde. I en grotesk performance der kan tolkes som en antiprætentiøs punktering af myten om den ophøjede kunstner, ses McCarthy være optaget af leg ligesom barnet, der intenst investerer opmærksomhed og fantasi i legen. Med masker og madrekvisitter blandes  det dystre og socialt tabubelagte med det lette, uskyldige og legende. Det fremgår blandt andet af kunstnerens grænseoverskridende performance, hvor tragikomik og kaos vender virkeligheden om til et primalt freakshow.

Institut Funder Bakke, Ny versionering af kuratering og iscenesættelse af værket Painter (1995), 2019. Paul McCarthy, Painter, 1995 (video). Pernille Clausen, Emil læser, 1981, (akryl på lærred). Foto: David Stjernholm

Luft og substans
Som et barn, der har foldet alle sine kropsdele sammen for at kunne være i en kasse, ses Esben Weile Kjærs alter ego Julian Luxford, som en overdimensioneret krop, der er presset ind i et lille udstillingsrum. Værket, "Bloated (Floated Signifier)" 2021, består af en opblæst skulptur, der i form og udtryk undersøger skala, disproportionalitet og substans med en kommentar til kapitalismens indlejring i menneskes intimsfære og liv, som et monster der latent ligger på lur, parat til at angribe når som helst.

Figuren peger med sit groteske omfang på en kunstnerisk dobbelthed, der ses ved det ustyrlige og skræmmende overfor det uskyldige og barnlige, der kan tolkes som et systemisk indgreb i det humane. 

Esben Weile Kjær Bloated (Floating Signifier), 2021. Installation view, Gammel Strand 2025.. Foto: David Stjernholm 

Just Kids er på alle måder en seværdig og velkurateret udstilling, som refleksivt rykker ved publikums opfattelse af, hvad barnets henholdsvis voksnes rolle består af i dag. Den anbefales hermed varmt.

Udstillingen vises til og med 5. maj 2025

Øverste billede: Lene Adler Petersen, Den skjulte skat – portræt af en ung pige, 1982. Installation view, Gammel Strand 2025. Foto: David Stjernholm