Steven Soderbergh imponerer som altid i dette foruroligende og ukonventionelle bud på en ellers klassisk spøgelseshistorie.

Soderbergs ukonventionelle haunted house-fortælling

Af Lærke Jerup Østergaard.
04.03.2025.

’Presence’ baserer sig egentlig på en klichéfuld præmis, hvor familien Payne, bestående af Rebekah (Lucy Liu) og Chris (Chris Sullivan) samt deres to teenagere Chloe Blu (Callina Liang) og Tyler (Eddy Maday) flytter ind i et nyt hjem. Det bliver tydeligt fra start, at huset gemmer på en foruroligende hemmelighed. Det håndholdte kamera bevæger sig imellem rummene og afslører tidligt nogle familiedynamikker, der skal vise sig at have afgørende betydning. Vi har en far, der desperat forsøger at drage omsorg for sin datter og en mor, der klart favoriserer sønnen med en lovende svømmekarriere, mens hun lader sin datters problemer stå til og affærdiger sin mands bekymringer.

Det håndholdte kamera giver en dokumentarisk feel, men det bliver hurtigt åbenlyst, at den observerende stil er mere en bare et stilistisk greb. Der er noget til stede i huset, og det 'noget' følger vi som seere gennem kameraet – altså observerer vi familien Payne fra et uidentificeret spøgelses perspektiv. Nærmest som en skygge, der overvåger familien. 

Fortællingen er langsom, og Soderbergh giver sig tid til at lade os etablere en forståelse for karaktererne i modsætning til typiske gyserfilm, hvor vi ofte er mindre investerede i personerne og nærmere bliver fodret med jump scares eller grusomme billeder.

Sårbare temaer i en stilfuld spøgelseshistorie
Chloe, datteren, sørger over tabet af sin bedste veninde, Nadia, som er fundet død i seng. Nadias død er omkredset af mystik, og særligt mærkeligt er en anden pige fra deres high school ligeledes fundet død. Chloe isolerer sig på sit værelse, og lige så stille begynder genstande at flytte på sig herinde. Spøgelset lader til at opholde sig i skabet, og det håndholdte kamera bevæger sig rundt for at observere Chloe, oftest bare nysgerrigt. 
 
Spøgelset ser sig vred på Chloes bror Tyler og bliver pludselig mere truende i sin adfærd. Familien Payne gør et desperat forsøg på at handle og kontakter ejendomsmægler (Julia Fox), der tilfældigvis kender en clairvoyant. Endnu et klassisk "haunted house" element - og måske bevidst er skuespillet overdramatiseret og ikke helt overbevisende under clairvoyantens besøg. Clairvoyanten konkluderer, at noget søgende er til stede i huset og henvender sig til Chloe:
”It’s suffering. Just like you are”. Hun fortæller desuden, at spøgelset eller 'the presence' ikke oplever tid på en lineær måde, men hun forstår endnu ikke dets formål.

Autentisk og nærværende vision
Filmen balancerer mellem en næsten skramlet æstetik med sin brug af håndholdt kamera og alligevel forførende smukke billeder. Den fremstår som en drømmende film noir med et strejf af pulp. Ingen scener synes tilfældelige og er specifikt komponerede for at understrege den langsomme fortællestil.

Det uhyggelige består mest af alt af de stemningsbyggende teknikker som kameraføringen og musikken. Der var ingen hårrejsende horror-øjeblikke, men filmen tillod mig alligevel at blive investeret i familiens traumer og formåede at holde mig nysgerrig - særligt på spøgelsets identitet. 
Presence er en urovækkende, dvælende og psykologisk fortælling, hvor slutningen efterlod mit hjerte på gulvet. En følelse, der blev hængende hos mig længe efter.

Filmen er instrueret af Stephen Soderbergh og har dansk premiere torsdag den 6. marts i Gloria i København.

Varighed: 84 minutter.