Indkøbskurven er tom.
Gratis talk om Mie Mørkebergs nye gruppeportræt
Rejser, Kultur & Event

Mie Mørkeberg i samtale med historiker Bo Lidegaard på Charlottenborg d. 10. marts kl. 17

Gratis talk om Mie Mørkebergs nye gruppeportræt

TALK:
Af Redaktionen
04.03.2025

Det er ingen hemmelighed, at der findes mangt et portræt af mandlige politikere på Christiansborg, så derfor var det en velkommen nyhed, da Folketinget i 2021 besluttede at få lavet et nyt gruppeportræt med fokus på netop kvinderne i dansk politik gennem tiden.

Portrættet skal hænge i Samtaleværelset, et af de mest besøgte lokaler på Christiansborg. Afbildet på værket er 30 betydningsfulde kvindelige politikere, der har præget demokratiet gennem de seneste 100 år.

"Efter indstilling fra Folketingets kunstudvalg valgte Præsidiet i 2021 billedkunstner Mie Mørkeberg til at udføre kunstværket. 5 kunstnere var inviteret til at deltage i konkurrencen om at skabe det nye portræt. De 30 kvinder blev udpeget af en uafhængig historiefaglig gruppe under ledelse af historiker Bo Lidegaard," står der i en nyhed publiceret i november sidste år på Folketingets webside. Læs mere her

Nu har du mulighed for at få et indblik i processen bag det omfattende portrætmaleri fra den nøje udvælgelse af 30 politikere til det færdige værk der nu pryder Samtaleværelset. Mandag d. 10. marts kan du nemlig opleve billedkunstner Mie Mørkeberg i samtale med historiker Bo Lidegaard om portrættet af de 30 markante kvindelige politikere som kunstneren har skabt til Samtaleværelset på Christiansborg. Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen modererer samtalen, der finder sted på Charlottenborg i Kunstakademiets festsal. Hør mere om de overvejelser der lægger bag maleriet og om de valg, der har formet projektet. 

Læs mere om talken her


Mie Mørkeberg, Samtalen 1918-2024. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson

Et portræt bliver til
Talk med Mie Mørkeberg, Bo Lidegaard og Ane Cortzen
10. marts kl. 17.00-18.00

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig