
En smukt og intimt indblik i et liv som kvinde og kunstner. En film om Maria Callas - portrætteret af Monica Bellucci.
Maria Callas: Letters & Memoirs
24. februar 2025
af Sarah Beck Mikkelsen
Tom Volf og Yannis Demolitsas nye film Maria Callas: Letters & Memoirs er et smukt sammensurium af at være kvinde, kunstner og have modet til at leve et følelsesfuldt liv. Maria Callas: Letters & Memoirs er Tom Volfs tredje film om Maria Callas og er baseret på forfatteren Albin Michels bog af samme navn. Filmen inviterer publikum ind i Maria Callas’ mest intime tanker og følelser gennem aldrig før publicerede breve og memoirer.
Maria Callas’ stemme portrætteres af den italienske skuespiller og tidligere model Monica Bellucci, og filmen er i lige så høj grad et indblik i Belluccis kunstneriske proces med at iscenesætte Callas’ stemme. Teaterstykket, der turnerede verden rundt i årene 2019-2023, var en hyldest til Callas gennem Bellucci, iscenesat med kun en sofa, grammofon og et orkester i centrum for Callas’ musik og ord.
Maria Callas (1923-1977)
Maria Callas, der blev født i New York i 1923 af græske immigranter, er en af det 20. århundredes mest kendte og dygtige sopraner. Hun var særligt kendt for sin magnetiske scenetilstedeværelse, imponerende teknik og genkendelige stemme. Hendes repertoire spændte bredt fra barokopera som Glucks Alceste til romantiske operaer som Puccinis La Bohème.
I dag er hun kendt som en af verdens største operastjerner og et mytisk ikon på linje med Marilyn Monroe og Prinsesse Diana. Callas debuterede i 1947 på Veronas arena i titelrollen i Amilcare Ponchiellis La Gioconda, men hendes store gennembrud skete i 1949, da hun fik rollen som Brünhilde i Die Walküre, efter den oprindelige sanger blev syg. Samme år giftede hun sig også med forretningsmanden Giovanni Battista Meneghini, der blev en stor støtte i udviklingen af hendes karriere. Hendes mest succesfulde periode blev på Italiens mest prestigefyldte operahus, Teatro alla Scala i Milano, hvor hun i løbet af 1950’erne fremførte store roller. Hen imod slutningen af 50’erne begyndte Callas at opleve omfattende stemmeproblemer, og hun trak sig officielt tilbage i 1965.
Monica Bellucci (f. 1964)
Monica Bellucci debuterede i 1991 som skuespiller efter en succesfuld karriere som model. Hun har spillet roller som Maria Magdalene i dramaet The Passion of the Christ (2004), Persephone i science fiction-filmene The Matrix Reloadedog The Matrix Revolutions samt rollen som den ældste Bond-babe nogensinde i Spectre (2015).
Et følelsesfuldt liv
I Maria Callas: Lettres & Mémoire følger vi Monica Bellucci i hendes proces og forberedelser til at spille Maria Callas på scenen. Der krydsklippes mellem Belluccis forberedelser og sceneoptræden, gamle tv-klip med Callas og billeder fra de steder, Callas bevægede sig i løbet af sit liv. Lydsporet fokuserer først og fremmest på Callas’ breve og memoirer, men også indspilninger af Callas og interviews med Bellucci om Callas og rollen fylder en relativt stor del. Hver gang Bellucci læser et nyt brev op, vises årstallet og navnet på modtageren, men ellers indeholder filmen generelt sparsomt med information og kontekst om Callas’ liv og omgangskreds. Den fragmentariske form understøttes yderligere af filmens relativt korte længde på 75 minutter, og indimellem kan det være svært helt at finde hoved og hale i de begivenheder, der refereres til – medmindre man altså har en omfattende viden om Callas’ liv på forhånd.
De tanker og følelser, Callas udtrykker i sine tekster, medieres og fortolkes løbende af Bellucci selv, og ens billede af Callas farves uomgængeligt af Belluccis egen kunstneriske proces. Der er ingen tvivl om, at Bellucci selv nærer stor beundring og respekt for Callas, og man får indtrykket af, at Bellucci har arbejdet hårdt for at kanalisere sin autentiske udgave af Callas.
Kvinde eller diva
Som publikum fornemmer man hurtigt, at den store fællesnævner mellem Bellucci og Callas skal findes i at stå ved sin egen følelsesfuldhed og kvindelighed i traditionel forstand. Bellucci lægger stor vægt på den iboende dualitet mellem Callas’ kvindelighed og hendes virke som kunstner. Callas får aldrig realiseret sin drøm om en kernefamilie, og den store, lykkelige, romantiske kærlighed udebliver også det meste af hendes liv.
Callas møder i 1957 den græske shippingmagnat Aristotle Onassis, og de indleder en affære. Callas forlader i 1959 sin mand, og Onassis bliver en redning – ikke kun fra et kærlighedsløst ægteskab, men også fra de stemmeproblemer, der gør, at hun ikke længere kan optræde med samme succes som tidligere. I 1963, adspurgt om hvorfor hun ikke længere står på operascenen, skulle Callas have svaret: “I am trying to fulfill my life as a woman.”
Dette ønske om et mere traditionelt kvindeliv med familie og børn er ifølge Bellucci et udtryk for den naive og barnligt romantiske forestilling om livet, som Callas bar med sig hele sit liv. Denne længsel og intensitet, hvormed Callas levede sit liv, er nok også det, der giver hende den relaterbarhed og følelsesmæssige virtuositet på scenen – dette fornemmer man til fulde i Callas’ breve og memoirer.
En ulykkelig afslutning
I 1968 forlader Onassis Callas og gifter sig med Jackie Kennedy. Callas beskriver i et af sine breve, hvordan hun læser om dette i avisen – til stor sorg. De sidste år af Callas’ liv er præget af fortvivlelse, smerte og tiltagende pilleforbrug. Man fornemmer, at Callas til sidst har mistet ikke kun sin stemme og kærlighed, men vigtigst af alt lysten til at leve. Callas dør i 1977 i sin lejlighed som 53-årig, formentlig af et hjertestop.
Monica Belluccis portræt af Callas fremhæver det skrøbelige, følelsesfulde og intense ved Callas’ person. Belluccis performance understøttes af filmens smukke sort-hvide billeder og cementerer forbindelsen mellem to kvindeliv, forbundet af en kærlighed til kunsten. Det er netop Belluccis kærlighed til Callas, der bærer filmen – snarere end at Maria Callas: Lettres & Mémoire bidrager med noget skelsættende nyt til myten om Maria Callas.
Maria Callas: Letters & Memoirs kan opleves i Gloria Biograf frem til d. 26 februar.