Billedserie fra messen
Første dag på Art Herning
Så er den første dag vel overstået og rundt på årets kunstmesse kunne man se mangt en rød prik. Så efter alt at dømme, kom messen godt fra start. Vip'erne har været forbi, åbningen er vel overstået, og der sænker sig en vis ro over feltet.
Messen åbnede med nogle bevingede ord fra Georg Sørensen og Søren Østergaard. Sørensen lagde vægt på vigtigheden af det personlige møde. "Mødet mellem mennesker, at lade sig inspirere af kunst og mennesker. Det møde går aldrig af mode."
Det er 27. gang messen finder sted og Søren Østergaard fik æren af at skyde det hele igang. "Jeg kan se, jeg skal lave om på det, jeg skal sige, for jeg troede, det var et yngre publikum, der kom," forklarede han med et smil, efterfulgt af en velfremført Østergaardsk fortælling om, hvordan man med mange krumspring får smuglet et værk ind i hjemmet, uden at konen bemærker det.
Da han beder publikum være med til at åbne udstillingen med et frejdigt "Giv mig et Å, giv mig et B" og så videre, er alle med. "Det må være lang tid siden, I har prøvet det," griner han, med endnu en henvisning til publikums alder. Således varmet op med et godt grin, blev dørene åbnet til årets messe.
Her et par stemningsbilleder fra den første dag.
Adam Jeppesen for Martin Asbæk Gallery. Foto: Line Vestergaard Cramer
Ole Ahlberg. Foto: Line Vestergaard Cramer
Art Herning 2025. Foto: Line Vestergaard Cramer
Jeppe Hein "I am the light in you" for Galleri Nicolai Wallner. Foto: Line Vestergaard Cramer
Barnaby Whitfield "The Villages" for Gallery Poulsen. Foto: Line Vestergaard Cramer
Alan Waring "Adapting Polar Bear" for Gallari Oxholm - Foto: Line Vestergaard Cramer
Astrid Kruse Jensen "The Room of Resonance" for Galleri Martin Asbæk Gallery. Foto: Line Vestergaard Cramer
Art Herning 2025. Foto: Line Vestergaard Cramer
Art Herning finder sted i MCH Herning Kongrescenter 31. januar - 2. februar 2025.
Messen arrangeres af MCH A/S og Dansk Galleri Sammenslutning.
Læs mere om Art Herning her
Billedet øverst: Anette Harboe Flensburg, Galleri Tom Christoffersen, Art Herning 2025. Foto: Line Vestergaard Cramer