Indkøbskurven er tom.
Art Herning 2025
Rejser, Kultur & Event

I MCH Kongrescenter d. 31. januar - 2. februar 2025

Art Herning 2025

Af Tina Kristensen. 31.01.2025.

Hvert år samles danske gallerier i Herning til messeweekend og 2025 er ingen undtagelse. Når man kaster et blik på udstillerlisten og ser hvilke kunstnere, der er med, danner der sig et billede af en messe med stor diversitet, der både rummer nye navne og de veletablerede. Klokken 14.00 går det løs og stemningen er forventningsfuld. 

De lyserøde prikker
Igen i år kan man finde konceptet 'Start din kunstsamling' på messen. Rundt på udstillingen vil du opleve værker, der er markeret med en lyserød prik. Prikken indikerer et prisleje, der passer til den mere forsigtige køber, der måske ikke tidligere har dristet sig til at købe et kunstværk. Værkerne, som er en del af konceptet 'Start din kunstsamling', koster max 10.000 kr. og ved hvert værk er der angivet kunstner, mål, år og pris.

Ingen kunstmesse uden talks
Sceneprogrammet står Art Matter for, og her kan man de kommende dage fordybe sig i talks med Peter Callesen, Orsolya Bagala og Amanda Betz. Der er i det hele taget lagt op til en weekend i kunstens tegn, så kig forbi magasinets stand, vi står i foyeren og det nyeste magasin er lige kommet fra tryk.   

Talks og åbningstider:
Fredag: 

Kl. 14.00 Åbning af messen ved Georg Sørensen og Søren Østergaard 
Kl. 14.00-19.00 - Messen er åben  
Lørdag: 
Kl. 11.00-17.00 - Messen er åben
Kl. 13.00 Peter Callesen - Sceneprogram ved Art Matter
Kl. 15.00 Orsolya Bagala - Sceneprogram ved Art Matter
Søndag:
Kl. 11.00-16.00 - messen er åben
Kl. 13.00 Amanda Betz - Sceneprogram ved Art Matter   

Art Herning finder sted i MCH Herning Kongrescenter 31. januar - 2. februar 2025.
Messen arrangeres af MCH A/S og Dansk Galleri Sammenslutning.

Læs mere om Art Herning her
Foto: 
MCH/Tony Brøchner.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig