Menneskelige følelser og oplevelser i fortiden og nutiden hos Galleri Bo Bjerggaard

Mødet med Willumsen

Af Klara Bohman.
15.11.2024

Galleri Bo Bjerggaard har i øjeblikket en udstilling, hvor syv samtidskunstnere indgår i dialog med J.F. Willumsens værker. Kunstnerne - Anna Bjerger, A K Dolven, Emily Gernild, Chantal Joffe, Martha Hviid, Eva Schlegel og Janaina Tschäpe - udstiller værker inspireret af Willumsens. De beskæftiger sig med de samme tematikker og den samme farvepalet, og er sidestillet værker af Willumsen. Willumsens værker rummer ofte en stærk sans for både det psykologiske og det æstetisk dristige, hvilket gør dem velegnede til en dialog med samtidens kunstnere.

Udstillingen bygger en bro mellem fortidens og nutidens kunstneriske udtryk og minder os om, hvordan kunst kan udforske og udtrykke vores fælles menneskelighed gennem forskellige tider og stilarter.


"Mødet med Willumsen," Galleri Bo Bjerggaard. 
 

KROPPENS INTIMITET
På udstillingen er Willumsens “Badende dreng” fra 1910 sidestillet med Chantal Joffes “Self-Portrait After Bath (After Degas) II.” og “IV.” De hænger på en lyseblå væg og er alle indrammede i hvide rammer. Værkerne skildrer menneskekroppen i en tilstand af sårbarhed og afslappethed. Willumsens “Badende dreng” fanger øjeblikket i kroppens ubekymrede leg og renhed i vandet, hvilket udtrykker en umiddelbar glæde og uskyld. Joffes “Self-Portrait After Bath” bygger videre på samme tema om kroppen i intimitetens ramme, men tilføjer en moden selvrefleksion og sårbarhed, der understreger det introspektive aspekt ved at være alene efter et bad. Her er kroppen både et fysisk og psykologisk udgangspunkt, hvor Joffe gennem sine udtryksfulde penselstrøg inviterer til eftertænksomhed om kroppens skønhed og accept.


Fra venstre (øverst): Chantal Joffe, "Self-Portrait After Bath (After Degas) IV.", 2015-2020. Chantal Joffe, "Self-Portrait After Bath (After Degas) II.", 2015-2020. J.F. Willumsen, Badende dreng, 1910.
 

Willumsens “Untitled” fra 1904 og Chantal Joffe “The Eel” fra 2023 hænger også på den lyseblå væg. Begge værker har en legende lethed, men indeholder samtidig en psykologisk dybde, som understreger kroppens betydning i både det fysiske og emotionelle rum. Willumsens sans for den kropslige glæde og Joffes fascination af det undvigende skaber en spænding, hvor det kropslige og det indre liv mødes. Værkerne bringer refleksion til kontrasten mellem måden, vi opfatter vores kroppe på i overgangen fra barn til voksen og understreger at ved at holde fast i sårbarheden og intimiteten med os selv, kan vores opfattelse af kroppen forblive den samme: legende og sårbar. 


Chantal Joffe, "The Eel," 2023.
 

MYSTIKKEN I FØLELSESLIVET
På næste farvede væg hænger Willumsens “Den grønne pige” fra 1920 og Eva Schlegels “o.T. 295a” fra 2020. Selvom disse værker er lavet med hundrede års mellemrum, reflekterer begge værker en kunstnerisk interesse i det uhåndgribelige og intuitive. I “Den grønne pige” eksperimenterer Willumsen med farver og skaber en næsten surrealistisk atmosfære, hvor farvens intensitet og figurens udstråling rummer både skønhed og mystik. Ligeledes er Eva Schlegels “o.T. 295a” præget af en drømmeagtig kvalitet, hvor farverne er slørede og konturerne utydelige, hvilket skaber en abstrakt og sanselig oplevelse, da grænserne mellem fysisk form og opløsning flyder sammen. Sammen udforsker værkerne det grænseløse i menneskets følelsesliv.


Fra venstre: Eva Schlegel, "o.T. 295a," 2020. J.F. Willumsen, "Den grønne pige," 1920.
 

I det næste indhak på galleriet er væggen blågrøn og studietegninger samt malerier af Willumsens “Moder og datter i tre alderstrin” fra 1903 og “Forarbejde til ‘Erkendtlighed. Ud i naturen’” fra 1905 hænger sidestillet med Anna Bergers “Selvportræt” og “Freja” fra 2024. Willumsens værker undersøger livets overgange og menneskelige relationer med en klassisk tyngde. Selvom tiden går, forbliver de nære relationer de samme – fulde af forståelse og omsorg. Bjerger arbejder med skygger og lys for at skabe et nærvær, hvor personlighed og introspektion træder frem. Selvom Bjergers “Selvportræt” og “Freja” ikke er direkte inspireret af en mor-barn-relation, undersøger værkerne relationer og livsfaser samt hvordan vi opfatter og udtrykker identitet, og viser, at både klassiske og moderne teknikker kan afsløre dybden i menneskelige følelser.
Emily Gernilds “Rigmor” fra 2024 hænger på en væg af samme farve og moderniserer yderligere dette blik på relationer og livsfaser, hvor tekstur og farve skaber en fornemmelse af mennesket, som er skabt og formet af sine relationer, og som i sin enkelhed taler til evigheden i de menneskelige bånd, for det er i disse, at vi bliver set og forstået på trods af vores egen selvforståelse.


Emily Gernild, "Rigmor," 2024.
 

DET UNIVERSELLE I LIVET
Udstillingen på Galleri Bo Bjerggaard udforsker, hvordan tidens gang ikke har ændret den kunstneriske interesse for menneskets kropslige, relationelle og psykologiske dybder. Sammen inviterer Willumsen og de moderne kunstnere os ind i en dialog, hvor vi møder spejlinger og forskelle, der understreger kunstens evne til at kommunikere evige menneskelige følelser og oplevelser. Udstillingen samler værker, der trods forskellige tidsperioder berører de universelle, menneskelige oplevelser af relationer, selvbillede og refleksion. Ved at opleve både Willumsens historiske værker og de samtidskunstneriske fortolkninger opfordres vi til at genopdage skønheden i vores egne liv, som de er – fyldt med kærlighed, omsorg, og selvaccept.

Mødet med Willumsen.
26. oktober 2024 til 14. december 2024.
Galleri Bo Bjerggaard.

Læs mere her