Alle, der nogensinde har været fascineret, frastødt eller forelsket i Cindy Shermans værker, bør haste til FoMu, Antwerpens Museum for Fotokunst dette efterår.

Cindy Sherman: Anti-Fashion

Af Sofie Olsen
06.11.2024.

Kunstnerens stemme 
Anti Fashion er en af de mest gribende udstillinger i Antwerpens James Ensor-år, og det perfekte sted at (gen)opdage de mange sider af ‘the queen of dress-up’, Cindy Sherman. Antwerpen fejrer den indflydelse den flamske maler har haft på kunstnere i det 20. og 21. århundrede og FoMus bredt favnende Cindy Sherman-tribute rammer fænomenalt plet. 

Untitled #462, 2007/2008, Chromogenic color print © Cindy Sherman, Courtesy the artist and
Hauser & Wirth​

Udstillingen indkapsler begge kunstneres særlige interesse for identitet som masker på godt og ondt, forklædning og udklædning, noget vi kan lege med, skjule os bag og dresse ned og op. For både James Ensor og Cindy Sherman synes identitet flydende og kontrueret, noget vi skaber og genskaber hele tiden. Hvad Ensor gjorde for malekunsten er noget af det samme som Sherman gør for fotokunsten; De var begge konstant på arbejde identitetskonstruktivistisk, for som kunstner at give tilbage til samfundet. De bruger begge dem selv i deres motiver, i en evig samtale, kritisk og deltagende, med det samfund de lever i.

Selvdefinition i grotesk æstetik
Anti-Fashion er Belgiens første større soloudstilling med Cindy Sherman, med over 100 af kunstnerens værker. FoMu har samarbejdet med Gabriele Schor, VERBUND COLLECTION i Wien, for at samle Early Works 1975-1980, som består af kunstnerens helt tidlige eksperimenterende værker som nyligt udklækket kunststuderende og den ikoniske samling. Anti-Fashion tager udgangspunkt i samarbejderne med større modehuse som Comme Des Garcons og Balenciaga, hvoraf førstnævnte var en af de første der fandt på at anvende kunstnerens provokationer i en æstetisk sammenhæng. Rei Kawakubo så potentiale hos Cindy Sherman, hvis opstillede portrætters groteske og provokerende formater kommenterer på modeverdenen snarere end blot at følge den. Anti-Fashion er således en trefoldig serenade, der langsomt bygges op fra Shermans tidlige eksperimenter, da hun som kunstuderende i Buffalo undersøgte fotografiets muligheder for kunst. 

Untitled Film Still #17, 1978, Gelatin silver print © Cindy Sherman, Courtesy the artist and Hauser & Wirth

Cut Out Dolls behandler kvindens forsøg på at tage ejendomsretten tilbage og selv bestemme, hvordan hun klæder sig. En dukkes forsøg på emancipation, hvis definition i sidste ende stadig er i hænderne på samfundet (bogstaveligt talt), er et værk der, med tanke på en vis pink dolls revival i 2023, er årtier forud for sin tid. Film Stills er lige så studier i kvindekroppens vilkår i samfundets mediebillede med Shermans signaturgiske æstetik. Begge værker behandler Hollywoods stereotypiske kvinderoller, og vi får lov at meditere over de stereotypiske (snævre) figurer som kvinder afbildes i, både i deres egen virkelighed, med en påklædningsdukke, og i den virkelighed de præsenteres for i medierne, som en Murder Mystery Femme Fatale eller en kedelig husmor. 

Untitled (Line-up),1977/2011, Gelatin silver print © Cindy Sherman, Courtesy the artist and Hauser & Wirth

En eksperimenterende rejse
Udstillingen ender i Anti-Fashions large scale nexus, hvor hendes kommisionsarbejder og mangeårige virke mødes i en slags understregning af hvilken stemme kunstneren nu har skabt sig. I de gigantiske værker, hvor hendes alter ego i Chanels haute couture fra arkiverne, er sat op mod Islands massive landskaber, ser vi hvordan samfundsdebatten aldrig forlader Shermans værker. Uanset hvor etableret en kunstner Sherman nu er, så lader hun altid kritikken af vores besættelse af skønhed, ungdom og overflade tale gennem sin kunst. 

Udstillingens 3-i-1 viser de mange sider af både de helt tidlige værker før hendes gennembrud og er som sådan også en rejse i en kunstners udvikling. Den unge uetablerede kunstners afsøgelse af mulige og umulige metoder for at finde sin stemme og sit udtryk, til den etablerede kunstners forsøg på at fastholde perspektiverne midt i det nu mere velbetalte arbejde.

Untitled #545 2010-2012, Chromogenic color print © Cindy Sherman, Courtesy the artist and
Hauser & Wirth​

Vi ser kampen for at skabe kunst der kan rumme alt det, der skummer indeni, af fascination og raseri over samfundet og medierne. Gennem Shermans optagethed af massemediernes fremstilling af kvindekroppens stereotyper bevæger udstillingen sig gennem årtierne, fra 60’ernes og 70’ernes biograffilm til 80’ernes reklamefilm, til internettets indflydelse i de senere værker, der både kritiseres og understøttes af modeverdenen. 

Ensor og Sherman 

Der er meget delte meninger om de nyere værker; flere europæiske kunstkritikere mener hun har svigtet det kritiske, i og med hun har arbejdet på bestilling fra modehusene, trods værkernes tydelige kritik af modehusenes klimaforbrug. Den piedestal, de selv har positioneret sig på, vil hendes værker gerne pierce og afmontere - og de holder ikke op med at forsøge at gennembore denne positioneren, selvom hun har taget sig betalt for at skabe dem. 

En kunstner skal leve, men for mange kan man ikke kritisere de samme som betaler kunstneren, hvilket rejser nogle interessante debatter; for hvornår har kunstnerne nogensinde kunne overleve og arbejde, hvis ikke det netop var for de mæcener, den del af overklassen, der har midlerne, de selvsamme der skal stå på mål for kunstnerens kritik? 

Både Cindy Sherman og James Ensor kan måske beskyldes for at “mænge” sig med den samme overklasse, som de kritiserer i deres kunst. Det betyder ikke at vi ikke som beskuere kan lære af deres iscenesættelse af forfængelighed og fascinationen af overflade. Denne beskuer er i hvert fald rørt over denne mere indadskuende oprulning af Shermans kunstneriske liv. Jeg tilstår at jeg desværre tidligere har været en af dem, der har haft svært ved at forbinde mig med den Sherman der er blevet præsenteret i danske udstillingers rå kuratering. FoMus evner at skabe et portræt af en kunstner, der stiller sig midt i kritikken og ikke adskiller sig fra det hun kritiserer i en befriende velkurateret udstilling med masser på hjerte.

Untitled #122, 1983, Chromogenic color print © Cindy Sherman, Courtesy the artist and Hauser & Wirth

Relevansen af den samfundsspiddende kritik af alt fra den influencer-kultur til stjerne- og kendisbesættelse der florerer på sociale medier synes vigtigere end nogensinde. Og her ligger det allervæsentligste ved, hvorfor jeg bliver rørt af Shermans kunst; Hun sætter sig selv stævne midt i kritikken. Hun er ligesom alle os andre (det er i øvrigt helt åbenlyst, at hun elsker instagram), og det virker fordi hun bruger de samme virkemidler, som dem hun kritiserer. 

Det er ikke politikernes malplacerede voksen-skældud af medieforbruget, eller bekymrede forskeres kritik af medierne selv som bliver præsenteret hos Sherman. 

Det vi skal forholde os til er vores egen krop, og egen rolle som forbrugere. Den som Sherman identificerer sig med, når hun klæder sig ud, grotesk, uhyggeligt, spektaktulært og teatralsk, når hun vover at sælge sig selv og sin krop til store modehuse, mens hun borer et stort spørgsmålstegn ned igennem motiverne. Creepy klovne og fordrejede fashionistaer bøh’er samfundets hykleriske tilgang til skønhed, aldring og menneskelighed ud i hovedet på beskueren, og det virker fremragende.

Med FoMus udstilling(er)  får man et ekstra indblik ind i hvordan denne arbejdsproces kan se ud, og der er således lige så meget at slubre sig gennem, for både den uvidende medieforbruger til den kunst-savvy Sherman-fan. 

Selfie-traditionen i Shermans og Ensors ånd på KMSKA, 2024. Foto: Magasinet Kunst

Cindy Sherman på FoMU (Fotomuseum Antwerp), Museet for fotokunst Antwerpen fra 28.09.2024-02.02.2025

***

Ensor 2024
FoMus Cindy Sherman udstilling er en del af Ensor 2024, et årslangt program der markerer 75 året for James Ensors død. Ligesom James Ensor, formidler Cindy Sherman sit kritiske blik på sociale konventioner gennem masker og udklædninger.

Billedet øverst: Untitled Film Still #17, 1978, Gelatin silver print © Cindy Sherman, Courtesy the artist and Hauser & Wirth