Udkommer på Forlaget Palomar i forbindelse med Bogforum i København. Stepanova interviewes af kulturredaktør Kathrine Tchemerinsky lørdag d. 2. november.

Forsvindingsnummer: en bog, der handler om at forvandle sig selv til en fremmed

Bøger: 28.10.2024.
Af Isabella Thalbitzer.

Den prisbelønnede russiske forfatter, Maria Stepnova, er for anden gang aktuel med et værk oversat til dansk. Med værket Forsvindingsnummer har hun skrevet en bog, hvor hovedpersonens dybeste ønske er at træde ud af sig selv og sin kontekst, noget der viser sig at være en udfordring. For hvordan giver man sig hen til den identitet, der kun eksisterer i nuet, når man risikerer at blive genkendt som hende den russiske eksilforfatter, der hele tiden bliver sat i relation til en krig? Med bogens lige dele autobiografiske og fiktive elementer bliver læseren taget med i hovedpersonens strabadser med at forvandle sig selv til en fremmed.

At erstatte én fremmedhed med en anden
I begyndelsen af bogen har hovedpersonen M. mistet sin fornemmelse for, hvem og hvad hun er; hun føler ikke længere, hun kan kalde sig selv for forfatter, siden hun ikke skriver længere; sproget lader sig ikke længere beherske. Hun ved heller ikke længere, hvad hun ønsker for sig selv, fordi hun føler, hun har tabt sit tidligere jeg. Alt imens har et såkaldt ”uhyr” startet en krig i hendes hjemland, og det er tydeligt, at ”uhyrets” eksistens skaber nogle konflikter i hende – for har det ikke korrumperet sproget, som ellers er hendes håndværk, og er hun egentlig selv en del af uhyret? Ikke nok med at hver eneste tanke, M. har, alluderer til krigen, men krigen har også tvunget hende til at forlade sit hjemland og sikkert givet hende rollen som eksilforfatter. Og mens hun navigerer sin nye kontekst, så føler hun hele tiden, at hun bliver draget til ansvar for ”uhyret” og krigen og læser i sit publikums ansigter, hvordan de ser uhyret i hende. Da M. en dag helt uventet får en mulighed for at træde ud af denne rolle, beslutter hun sig derfor for ikke at være nogen som helst; hun vil gerne være som en fremmed.

På vej til et litteraturarrangement i et andet land strander hun i grænsebyen F.. Uden planer for sig selv og med en telefon uden strøm, fyldes hovedpersonen af en tiltrængt frihed, og hun begiver sig ud i byen for at opleve, hvad den har at byde på – ikke som den russiske forfatter M. og denne persons tyngende forpligtelser, men som en person i sin egen ret. Endelig glemmer hun selv, hvem hun er, og hvor hun kommer fra, og hun tænker nærmest ikke på ”uhyret”.

Et sted mellem fiktion og virkelighed
På trods af bogens meget alvorlige udgangspunkt har bogen en meget veludviklet ironi. Stepanova formår at udstille det pinagtige ved både at blive genkendt og være fremmed på samme tid. Alvoren i bogen bliver på den måde blødt op af en menneskelig humor. På et tidspunkt sidder hovedpersonen f.eks. i dybe tanker over verdenssituationen, mens hun i det næste øjeblik er lige ved at få en kold börek galt i halsen. Nogle gange tangerer det endda til farce, når hovedpersonen laver alle mulige forskellige krumspring i sit ønske om at blive en anden.

Selvom man fristes til at læse bogen som autofiktion, så minder brugen af farce i bogen læseren om, at der lige såvel er lag af fiktion. I det hele taget får man et indtryk af, at Stepanova leger med lagene af fiktion og virkelighed. Mange elementer i bogen, kan let tilskrives Stepanovas egen virkelighed. Alt det, der omhandler krigen og forholdet til denne, hendes egen rolle som forfatter, og hvordan den sikkert har ændret sig. Derudover inviterer Stepanova jo også selv til en autofiktiv læsning, når hun vælger at kalde hovedpersonen for M. – for Maria, og lader hende bo i byen B. – for Berlin, hvor hun selv bor nu. Og dog har hun jo samtidig besluttet at lægge et sprogligt distancerende slør over fortællingen, hvilket giver Stepanova mulighed for at lade fiktionen fylde og tage over. Når man læser forsvindingsnummer, må man altså ikke kun forholde sig til alle de elementer, der minder os om, hvad Stepanova er for en person, og hvad der sker ude i verden. Man må også forholde sig til de elementer, der tænker videre på virkeligheden, som får os til at grine og underholder os.      

Forsvindingsnummer, Maria Stepanova. Forsidebilledet er et udsnit af Karin Mamma Anderssons maleri Adjö/Adieu pour toujours, 2020. Bearbejdet af (C) Studio Liljemärker.

Maria Stepanova: blå bog
Maria Stepanova er russisk jøde og er født og opvokset i Moskva, hvor hun også har taget sin uddannelse. Hun har i hjemlandet høstet mange priser for sit forfatterskab, der omfatter både prosa og poesi, og er derudover redaktør på Colta.ru et indflydelsesrigt onlinemagasin, der dækker ”alt om kultur og tidsånd” (Colta.ru). Hjemmesiden har været lukket ned i Rusland siden d. 11. marts 2022, men publicerer stadig artikler og kan forsat tilgås af russiske læsere igennem en vpn.  

Stepanova gjorde sig for alvor bemærket over for et europæisk publikum, da hun slog igennem med værket Til minde om erindringen, som har vundet adskillige priser og blev shortlistet til Bookerprisen i 2021. Hun er derudover kendt for sin åbne kritik af det russiske regime, hvilket bl.a. betyder at hun i dag bor i Berlin, Tyskland.  

Bogen Forsvindingsnummer er oversat v. Lotte Jansen og er udkommer på Forlaget Palomar i forbindelse med Bogforum i København. Her kan man opleve Stepanova blive interviewet af kulturredaktør Kathrine Tchemerinsky lørdag d. 2. november.

Om skribenten: Isabella Thalbitzer er kandidatstuderende i Østeuropastudier med specialisering i russisk litteratur og kultur.