Fortiden kolliderer med vores prekære nutid i Steve McQueens monumentale dokumentar baseret på Bianca Stigters 'Atlas of an Occupied City (Amsterdam 1940-1945)'.

Occupied City

Af Lærke Jerup Østergaard

30. september 2024

Occupied City er en dokumentarisk, næsten 4,5 timer lang film, der på sin vis forsøger at koble fortiden med nutiden. Filmen er en monumental produktion af Oscar-vinder Steve McQueen, der beretter om mennesker og deres levede liv under den nazistiske besættelse i Amsterdam fra 1940-1945. Med en rolig og nærmest meditativ stemme fortæller skuespiller Melanie Hyams historier om jødiske liv under besættelsen, der alle knytter sig til bestemte sted i byen. Stederne vises gennem filmens spor, der alle er klip filmet gennem de sidste tre år af Steve McQueen. Der er ingen arkivmateriale, ingen interviews, og ingen visuel historisk kontekst fremlagt gennem filmen – filmen er altså langt fra en klassisk dokumentar.

I denne dokumentar skildres befolkningen i Amsterdams barske liv og nådesløse vilkår under nazisternes brutale regime og besættelse af byen via beretninger fra besættelsestiden koblet sammen med filmsporet fra nutiden.

Det er en fortælling om jødernes forfølgelse, der gøres op i tragiske selvmord, desperate forsøg på at skjule deres børn, henrettelser i gaden, overfyldte deporteringslejre i byen og et sort marked for den udsultede befolkning, hvor prisen for et brød steg til forrykte priser hen mod slutningen af krigen. Fortællingerne knyttes sammen med steder og adresser, som i dag nærmest ingen steder bærer præg af et så grusomt kapitel i Amsterdams historie. Beretninger om udgangsforbud under besættelsen knyttes sammen med nutidige klip fra Corona-nedlukningen, hvor de mennesketomme gader syntes nærmest spøgelsesagtige. Overvejelser om koblingerne mellem Corona og besættelsen kan måske endda lede tankerne hen på, om der er indskrevet en form for kritik af de totalitære regelsæt, der dominerede byen i begge perioder. Ses Corona-nedlukningen monstro som en form for fascisme, hvor staten udøver sin magt til at kontrollere og disciplinære befolkningen igennem massegørende teknikker indenfor sundhed, hygiejne og vacciner samt regulerende vedtag som mundbind og udgangsforbud?

Samtidig indskriver filmen sig i en fortælling om et nu ellers frit Amsterdam. Vi ser klip fra demonstrationer i gaderne, om de kolde vintre med skøjteløb på isdækkede kanaler og glade familier, der bruger byen som sin legeplads. Der tegnes altså gennem hele 4 timer og 26 minutter et levende billede af en nu moderne og fri by som står i kontrast til besættelsestiden, men også tiden for Corona-pandemien. 

Occupied City er ikke en letfordøjelig film. Dens længde kan synes overvældende, og det kan være vanskeligt at forestille sig nogen sætte den spontant på en fredag aften hjemme i egen stue. Filmens underholdningsværdi består ikke i en hurtig eller dramatisk fortælling, men nærmere en kunstnerisk overlevering i form af nutidige klip fra Amsterdams gader, kanaler, pladser og tilmed folks private hjem vævet sammen med tragiske, historiske fortællinger. Det synes umuligt ikke at lytte nøje til de små fortællinger, der alle som en ender på ulykkelig vis; deportation, koncentrationslejr eller drab. Hyams stemme gentager ordet ”demolished” gennem filmen som afslutning på fortællingerne – som et ekko af de menneskers liv, der blev ødelagt, revet ned og tilintetgjort under besættelsen. Som stilistisk greb gør det filmen som helhed til en rørende oplevelse, som dog kræver en tålmodig seer, der kan holde sin opmærksomhed på så mørkt et kapitel i historien i så mange timer.

Occupied City har derfor ikke været tænkt som en klassisk spillefilm, men nærmere som et visuelt kunstværk, der kunne fremvises på et museum, hvor publikum går til og fra. 

Occupied City har premiere 10. oktober. 2024 i Grand Teatret i København.