Indkøbskurven er tom.
Elisnore Shakespeare Festival
Hamlet - Elisnore Shakespeare Festival
SCENE: Af Anders Holbæk
07-08.2024.
Unik, velbevaret og vidunderligt indlevet markedspladsopsætning af Hamlet kan opleves på HamletScenen ved Elisnore Shakespeare Festival
Hamlet har en særlig plads i danskernes hjerter. Det skriver Niels Brunse i hans bog ’Derfor Shakespeare’, der udkom sidste år, og som jeg erhvervede mig dengang, men ikke har åbnet før nu. Og han må vide det. Han har oversat samtlige dramaer fra Shakespeares pind.
Han skriver: ”Det handler jo om prinsen af Danmark, ikke sandt? Mjoh. Nok bygger stykket indirekte på Saxos beretning om Amled, og nok optræder navnet Helsingør (Elsinore) i det, men Shakespeares Danmark er som så mange andre af hans lokaliteter et fantasiland.”
Det er et fantasiland, hvor vagtsoldater har ikke synderligt danskklingende navne som Barnardo og Fransisco, og hvor man, som Brunse påpeger, kan ”marchere til fods fra Norge gennem Danmark til Polen.”
Alligevel håber jeg, her i det bagende varme regionaltog, at der findes lidt af Shakespeares Elsinore i Helsingør i aften. Jeg sidder i toget på ved mod Kronborg og dette års Elsinore Shakespeare Festival, hvor der i aften er præmiere på britiske The Lord Chamberlain’s Mens opsætning af netop Hamlet.
HAMLET Et gæstespil af The Lord Chamberlain’s Men. Pressefoto.
Da jeg ankommer til Kronborg, er Hamlet allerede overalt. Flere steder står der trærammer med Yorick-kranier i kæder (kraniet, som Hamlet leverer en monolog til og som er blevet selve billedet på dramaet og Shakespeare selv), som turister kan tage billeder med. Lysestagerne er ligeledes kranier, og da jeg skal finde mig på plads, er sæderne navngivet efter Ophelias blomster.
Jeg har fået violer, som udtrykker troskab og loyalitet, og siden Ophelia i stykket ikke har nogle at give dronningen, afslører hun dronningens mangel på samme.
Men jeg skal ikke bruge mit sæde endnu, først mødes jeg med HamletScenens teaterdirektør og kunstneriske leder Lars Romann Engel. Vi sidder på en bænk tæt ved scenen, og Engel har det tronende, smukke Kronborg i ryggen.
Jeg spørger ham, hvad det giver til teaterrummet at befinde sig her foran Kronborg, hvor handlingen i Hamlet ganske rigtig skulle foregå:
”Det kan give rigtig meget. Vi er i myteland. Alle mennesker er meget fascineret af myter. Det med at være tæt på en myte, det kan noget for os alle sammen. Det at man ved, at det liv, som Frederik II levede på sit slot, da han indviede slottet i 1585 - mange af hans ritualer, drikkeritualer og andre – er skrevet direkte ind i stykket. Det er et rigtigt kongeslot. Det var her, Danmark blev regeret fra i slutningen af 1500-tallet på Shakespeares tid.”
Vi taler om danskernes slægtskab til Hamlet, og hvorfor lige det værk, er blevet en favorit. Jeg kan dårligt forestille mig, at man, siden det kom til landet, har kunne gennemleve et helt kalenderår uden at høre nogen med et glimt i øjet proklamere, at ”something is rotten in the state of Denmark”, som vagten Marcellus berømt udbryder. Men hvad er det så for et Danmark, som HamletScenen spiller bold og i dag?
Jeg spørger Engel, om de forholder sig til samtiden, når de sætter deres program.
”Teater har kun relevans, hvis det er relevant for sit publikum. Jeg går meget op i, at vi ikke laver museumsteater. Jeg er meget interesseret i, at vi ikke laver tingene fordi, at sådan gjorde man engang. Jeg er pisseligeglad med, hvordan det var engang. Jeg er interesseret i, hvordan vi kan sætte det her op, så det stadig giver mening.
Vi tematiserer alle vores forestillinger ud fra, at de går ind og tager fat i nogle ting, som man er optaget af i vores del af verden. Man spiller Shakespeare over hele verden, men det er klart, at spiller man Hamlet i Sydafrika, så har man meget mere fokus på frihedsrettigheder.
I Danmark er det meget det med at reflekterer over sin egen væren i verden. Dit liv bliver ikke bedre, end du selv reflekterer og definerer det: Hvem du vil være, hvem du vil være for andre, og hvordan du gerne vil være det. Eller populært sagt: Hvem er du? Hvor kommer du fra? Og hvor vil du gerne hen? Det er eviggyldige spørgsmål og vigtige for, at vi kan agere i vores liv.”
HAMLET Et gæstespil af The Lord Chamberlain’s Men. Pressefoto.
Og selv om Engel ikke er interesseret i at opsætte museumsteater, så er der alligevel noget vidunderligt velbevaret og klassisk over aftenens opsætning af Hamlet. The Lord Chamberlain’s Men-tropen opfører nemlig Hamlet, sådan som William Shakespeare selv så den allerførste gang.
”Det her er jo den elizabethanske spillestil.” forklarer Engel. ”Det er mænd, der spiller alle rollerne. Det er elizabethanske kostumer, musik og dans. Det, jeg elsker ved det her, er det kammeratskab, der også opstår i tropen. Det er jo grundessensen af Shakespeares teater. De her drenge, de stiller selv op og piller ned. De har været rundt i hele England, og så er der Danmarks-præmiere i aften.”
Jeg siger tak til Lars Romann Engel, og spadserer en tur rundt om Kronborg og gennem byen, hvilket jeg lige kan nå, inden aftenens underholdning begynder. Jeg vil se, om jeg kan nå at finde et glimt af det her myteland. Og dårligt når jeg ind i byens små, farverige gader, før jeg går forbi et stort gavlmaleri at netop Hamlet, der holder det famøse kranie.
Men derudover virker resten af byen til at være mere interesseret i et andet stort Skandinavisk drama, nemlig OL-kvartfinalen i håndbold, Danmark mod Sverige, der får sat sit sidste, afgørende point, lige som skuespillerne går på scenen ved Kronborg. Og modsat historien om Hamlet, blev dette en lykkelig slutning.
HAMLET Et gæstespil af The Lord Chamberlain’s Men. Pressefoto.
Da jeg vender tilbage til Kronborg, er lyset allerede ved at ændre karakter og ligger sig varmt over de skagensgule huse rundt om slottet. Og det lover godt for mytelandet, der skal samle sig om den lille, bastante, rå marmorbrudsagtige scenekulisse, der er opbygget af Lord Chamberlains mænd i skyggen af kongeslottet.
Men før vi bliver vist til vores sæder, spankulerer en skjald op gennem brostensgaden og samler os for at berette om slottets historie, og hvordan Frederik II. drikkegilder fandt vej til Shakespeare. Hans performance er så stopfyldt med klichéer – ”welcome to an evening of”, ”I would like to take you on a journey”, “close your eyes”, “I hope you had a lovely trip”, ”I wish you a magical evening” – at dette ville være kvalmt, havde han ikke været så charmerende, og havde det ikke været så overlagt … ja, teatralsk.
Efter det sætter vi os til rette foran den lille scenekonstruktion, der ligesom omfavnes af det enorme Kronborg i baggrunden, der, ja, ganske rigtig bliver en del af scenografien. Jeg var skeptisk, men det fungerer virkelig, og slottet vokser kun med vægt og kraft, som stykket skrider frem.
Under vores skjaldefortælling lå skyerne pludselig grå over os, men da de syv unge britiske skuespillere endelig træder på scenen – og de sidste telefoner med Danmark-Sverige pakkes væk rundt omkring blandt publikum - bryder solen igennem, sætter liv i fantasien og det kan begynde.
Og det er øjeblikkeligt magisk. Man fornemmer historiens vingesus, man forstår, at det her skuespil blev spillet på denne her måde for 400 år siden på en markedsplads i England. At det er mænd, der spiller Dronning Getrude og Ophelia er det mest naturlige i verden. Ja det er nærmest utroligt, at vi er vant til andet. Kostumerne har vægt, scenen tillader rigelig bevægelse, og skuespillerne forstår at få maksimalt ud af det, de har at arbejde med.
HAMLET Et gæstespil af The Lord Chamberlain’s Men. Pressefoto.
Vores Hamlet er charmerende og giftig ironisk, hans onkel-far kongen er så grundfrustreret over de evindelige problemer, at man ikke kan lade helt være med at føle med ham også, og vores Ophelia spiller sin afmagt og fortvivlelse, så man får en klump i halsen.
Og med en opsætning som denne, hvor man kommer helt op i ansigtet på skuespillerne, sidder jeg tæt nok på, til at få lidt af den afdøde kongens aske i øjnene, munden og vinglasset, da Hamlet i stykkets begyndelse hælder det i graven og et vindpust griber det. Hvad mere kan man bede om? Det er da taktilt teater, så det er til at føle (og smage) på.
Man fornemmer kammeratskabet. Det er syv unge mænd, der kender hinanden og har gennemspillet stykket hundredvis af gange. Når alle er på scenen, er der plads til helt fine skrøbelige reaktioner i hjørnerne, mens de store armbevægelser tager center stage.
Blandingen af det næsten gør-det-selv-agtigt beskedne over scenen og skuespillernes gennemførte indlevelse giver opsætningen en gavmildhed, der i sig selv er rørende. Det her er ikke en enorm institution, vi ser, det er en håndfuld energiske talenter, der tager 400-år-gammel kunst og blæser liv gennem det og ud over os, og det er en unik, overbevisende og simpelthen grundkunstnerisk oplevelse.
HAMLET Et gæstespil af The Lord Chamberlain’s Men kører på HamletScenen som en del af Elisnore Shakespeare Festival 07. – 10. august 2024 kl. 19:00 – 21:00
