Tre udvalgte af magasinet - del 2
CPH STAGE del 2 - 'AquaSonic'
Interview: af Anna Kjærulf Hansen
30.06.2024
I dagene d. 30. maj til d. 8. juni 2024 blev årets store teaterfestival, CPH STAGE, afholdt i København. Til denne årlige festival, kunne man få fornøjelsen af nogle af årets bedste danske forestillinger og opleve internationale turnéhits.
I løbet af de ti dage blev man præsenteret for en bred vifte af forskellige forestillinger, talks, koncerter og andre events, der alle har teater som fokuspunkt.
I den anledning tog jeg ud for at besøge menneskerne bag tre forskellige, vigtige og fangende forestillinger, som var den del af CPH STAGE 2024.
'AquaSonic'
Den banebrydende og verdensturnéerne, ’AquaSonic’ koncert, spillede for første gang i København nogensinde under CPH STAGE på Art Maze.
Kunstnerkompagniet, Between Music, som har skabt ’AquaSonic’, arbejder med at udforske vand gennem kunsten. Kompagniet er grundlagt og drevet i partnerskab mellem komponist og sanger, Laila Skovmand og violinist, Robert Karlsson.
Det som er helt særligt ved denne forestilling er, at den foregår under vand. I læste korrekt, ’AquaSonic’ er simpelthen en 55 minutters lang undervandskoncert, hvor fem musikere er på scenen, men befinder sig under vand i fem store akvarier.
Robert fortæller om deres lange arbejdsperiode, som ligger bag konceptet: ”Det var en lang rejse, hvor vi skulle udforske, hvad der lyder godt under vand. (…) Det skulle ikke være en gimmick. Vi havde jo høje kunstneriske visioner fra starten af og derfor tog det os også utrolig lang tid. Koncerten havde verdenspremiere i 2016 i Rotterdam, men vi arbejdede med det i 10 år forinden og udviklede AquaSonic koncerten i samarbejde med videnskabsfolk, undervands akustikere, instrumentbyggere, ingeniører og opfindere.”
'AquaSonic'. Foto: Ambra Vernuccio
Robert fortæller, hvordan arbejdet startede helt tilbage i 2004, hvor Laila fik en idé om, at undersøge musik i vandoverfladen. Laila er, som tidligere nævnt, uddannet komponist og søgte nye udtryksveje og nye måder at lave musik på. Derfor blev hun betaget af at udforske vandelementet. Senere processen befandt hun sig i et kunstlaboratorium, hvor hun undersøgte, hvad der skete, når hun sang under vandet. Hun indså, at der var noget fascinerende ved dette element, der opfordrede hende til at handle samt videreudvikle, og som resulterede i idéen om at lave et band under vand.
Rejsen mod den perfekte klang
Alle instrumenterne er specialdesignet til at kunne spille under vand og består af en chrystallophone, der er et roterende instrument, der bruger en række glaskar, der gradueres i størrelse, til at producere musikalske toner ved hjælp af friktion. En hydraulophone, som er det første instrument, der anvender vibrerende vand fremfor luft til at skabe lyd. Ved at kontrollere vandstråler gennem et justerbart system af rør og flowkar, kan der fremkaldes og styres ændringer i vandets turbulens til lydmekanismerne inde i instrumentet. En rotacorda, der skaber lyd ved, at et hjul, der drejes med håndkraft, gnider sig mod strengene, hvilket minder om en violinbue og producerer toner, der lyder som en violins. Der er blevet tilføjet et messinghorn fra en gammel grammofon og eksperimenteret med forskellige strenge og stande for at opnå en varm og stabil lyd. Man kan også opleve en kulfiber violin, der er specialdesignet til at kunne spille under vand i lange perioder ved hjælp af kulfiber-buer med syntetiske hår og en ny type harpiks til undervandsbrug. Derudover bruges der specielt stemte slagtøjsinstrumenter, der er mere forudsigelige og udtryksfulde, da de skal kunne fungere under vand. Der bliver brugt slagtøj i form af klokkeplader, gonger, triangler, darboukha og mange andre. Det sidste instrument, som bliver taget i brug under vandet, består af asiatiske syngeskåle, som er en type metalstående klokker, der producerer harmoniske overtoner, når man enten slår på eller gnider kanten med en kølle. Til ’AquaSonic’ bliver der anvendt 24 skåle med en standard tonehøjde på 440Hz, men det pointeres, at de stadig mangler nogle toner.
'AquaSonic'. Foto: Ambra Vernuccio
"Vi har stødt på utrolig mange udfordringer. I starten omhandlede problemerne vores instrumenter. Det kunne være sådan, at den ene dag lød instrumentet godt og den næste dag dårligt, og vi kunne ikke forstå hvorfor. Til dette problem fik vi meget hjælp af undervandsakustikere, som kunne forklare, at det handler meget om, hvilken temperatur vandet har og hvor meget luft, som er i vandet. Hvis man fylder frisk vand i et akvarie, så er der en masse luft i vandet, som danner bobler omkring instrumentet og så lyder det ikke godt. Så vi skal have et døgn med cirkulation i vandet, så luften forsvinder. Efter de mange år, hvor vi har opnået erfaringer fra problematikkerne, er vi hurtige til at finde løsninger”, fortæller Robert.
Forbindelsen mellem menneske og vand
"Det som var ambitionen hele vejen, var at undersøge noget som forbinder os mennesker. Vi går meget op i spørgsmålet; Hvad har vi til fælles? Vand er jo noget, som vi alle sammen består af, vi er født i vand og vi er omgivet af vand. Det er et element, som fascinerer os, og derfor ville vi undersøge det på en kunstnerisk måde (…) vi vil give publikum en større forbundethed med vand", understreger Robert: ”Vi er i ét med elementet. Men man er også isoleret i de her akvarier, så det er også en ensom fornemmelse. Vi kan høre hinanden gennem undervandshøretelefoner, så vi er på en måde forbundet til hinanden. Vi kan ikke se hinanden, så derfor er lyden den eneste kontakt. Der opstår en dualisme mellem forbundethed og isolation, som også er noget, som har været spændende at undersøge. Det har derfor også været fokusset for Laila, når hun har skrevet musikken til værket”, forklarer Robert, som også beskriver, hvordan værket kræver utrolig meget nærvær, som publikum også kan mærke. Musikerne skal være følsomme overfor instrumenterne, idet de skal være meget mere præcise end, hvad de er vant til i luften. Hvis der sker noget under forestillingen, så er man alene om at løse det. Der kan ikke bare komme en tekniker og løse problemet.
'AquaSonic'. Foto: Ambra Vernuccio
"Det er så spændende, fordi der er så mange forskellige vinkler, som du kan have på forestillingen som publikum. Du kan være teknisk interesseret, hvordan fungerer det? Du kan også bare give dig hen og få en kunstnerisk oplevelse og dykke ned i de følelser som opstår. Vi holder altid en artisttalk efter koncerten, hvor vi får mange forskellige spørgsmål og perspektiver fra publikum afhængigt af, hvor vi er i verden. For eksempel får vi mange tekniske spørgsmål, når vi har spillet her i Danmark",
’AquaSonic’ er en banebrydende, sanselig og nytænkende forestilling, som skaber et dragende rum for publikum.
"Det er en forestillingen som ikke kun tiltrækker det elitære teaterpublikum, som er vant til at se forestillinger, men også andre, som kommer ind og får en rørende oplevelse. Det synes jeg er meget smukt. Vi spiller også på folkelige spillesteder, som for eksempel en nedlagt fiskefabrik i Skagen for de lokale, men samtidig spiller vi også i Hong Kong for 1400 mennesker i et stort venue. Vores format kan mange ting, og vi synes det er vigtigt, at kunst ikke bare bliver noget som resonerer i de elitære cirkler, men det også kommer ud til andre”, fortæller Robert afsluttende. ’AquaSonic’ skaber således en bro mellem forskellige samfundsgrupper gennem kunstens universelle sprog.
Kunstnerisk leder, komponist, vokal, hydraulofon: Laila Skovmand. Innovativ leder, violin, krystallofon: Robert Karlsson. Vokal, rotacorda: Nanna Bech. Syngeskåle og slagtøj: Moran Le Bars. Slagtøj: Ludvig Bøjle Kastberg. Lyddesign & lydtekniker: Roman Komar. Lysdesigner: Jesper Kongshaug. Lysteknik: John Ivar Venned. Scenemester: John Nyby. Første lyddesign: Anders Boll. Første lysdesigns: Adalsteinn Stefansson & Rune Halken Tønnes.
Læs mere om ’AquaSonic’ og Between Music her: https://www.betweenmusic.dk/aquasonic