Interview: af Anna Kjærulf Hansen
30.06.2024

I dagene d. 30. maj til d. 8. juni 2024 blev årets store teaterfestival, CPH STAGE, afholdt i København. Til denne årlige festival, kunne man få fornøjelsen af nogle af årets bedste danske forestillinger og opleve internationale turnéhits.  
I løbet af de ti dage blev man præsenteret for en bred vifte af forskellige forestillinger, talks, koncerter og andre events, der alle har teater som fokuspunkt.  

I den anledning tog jeg ud for at besøge menneskerne bag tre forskellige, vigtige og fangende forestillinger, som var den del af CPH STAGE 2024.  

’Den Anden Arabiske Kvinde’ 

Jeg tog hen på Blaagaard Teater til en snak om forestillingen ’Den Anden Arabiske Kvinde’, som blev genopsat. Forestillingen spillede både på dansk samt engelsk, og sidste år, da forestillingen spillede for første gang, var hele spilleperioden udsolgt og det samme var gældende dette år.  

Jeg mødte Hanin Georgis, skaberen af idéen og manuskriptet, der også selv står på scenen, som skuespiller samt Mai Katsume, der er scenograf, kostumedesigner og videodesigner i samarbejde med lysdesigneren, Mathilde Niemann Hyttel.  

”’Den Anden Arabiske Kvinde’ er et feministisk generationssportræt af behovet for at høre til, søstersolidaritet og opgør med fordomme. Kernen af forestillingen er at opløse det vestlige og mellemøstlige fordomsbillede af den arabiske kvinde og nuancere den gængse opfattelse af, hvad en arabisk kvinde er. Behovet er at fortælle ud fra et narrativ, som ikke knytter den arabiske etnicitet op på en religiøs eller kulturreligiøs identitet”, fortæller Hanin. Forestillingen giver et talerør til den arabiske kvinde, som vi ikke oplever i medierne, og som er underrepræsenteret i film, TV og teater. Forestillingen giver plads til den arabiske kvinde, der er individualistisk, sekulariseret, kunstnerisk, seksuelt frigjort og entreprenant.         

"Det er et emne, hvor der er mange meninger og et emne, der bliver omtalt med nogle ord, som kan være stereotypiske, og jeg vil gerne bidrage til en nuanceret samtale, hvor det er vigtigt, hvilke ord vi bruger. Så selv jeg, med arabisk etnicitet, som skriver ud fra min egen virkelighed, øver mig”, understreger Hanin: ”Jeg er en minoritet i en minoritet, og jeg har ikke troet, at man kunne lave teater om den virkelighed, som jeg lever i. Men med Black Lives Matter og Me-too bevægelserne, blev det specifikke omkring det at være kvinde og kvinde med arabisk etnicitet et emne som samfundet begyndte at lytte til. Min oplevelse er, at samfundet gerne vil være lydhør overfor den kvindelige levede erfaring. Jeg fik virkelig øjnene op for, hvor vigtigt det konkrete er, da jeg skrev forestillingen. Siden forestillingen fik premiere sidste år, har jeg oplevet rigtig meget kærlighed og opbakning fra publikum og fra personer, der går ind i diskussionen og dialogen om køn, krop, seksualitet og etnicitet. Hos minoriteter er der en smerte, som andre kan spejle sig i. De undertrykte stemmer kommer frem nu, og de har fået nok. Der er en sammenholdskraft, som jeg også oplever meget på de sociale medier. I dag kan man gå ind på instagram og møde spejling, så man føler sig mindre alene. Denne pointe er præcis, hvad forestillingen også handler om.”  


'Den Anden Arabiske Kvinde'. Foto: Zuhal Kocan.  

"På teaterscenen er repræsentation af mennesker med arabisk etnicitet nærmest ikke eksisterende og på film og tv er den misrepræsentativ eller underrepræsentativ”, fortæller Hanin: ”Selvfølgelig skal der være en repræsentation af mennesker, som bærer tørklæde og som er muslimer, men der er en underrepræsentation af den anden arabiske kvinde, som ikke bærer tørklæde og som ikke er muslim. Og ofte får mennesker med arabisk etnicitet en rolle, hvor de fremstilles som voldelige, terrorister, undertrykkere, undertrykte, religiøse, eller statiske funktioner uden en kompleks flerdimensionel historie. Men dette repræsenterer ikke hele den arabiske verden. Den arabiske verden er kæmpestor, bestående af 17 forskellige arabisktalende lande, den er meget mere nuanceret end den, der præsenteres i medierne, film og TV. Ja, den anden arabiske kvinde er en minoritet, men der er RIGTIG mange, som er den anden arabiske kvinde og den anden arabiske mand, som vi ikke hører om”. Hanin sætter også ord på, at hun i første scene i forestillingen, træder frem afklædt – et visuelt opgør med fordommene om den arabiske kvinde.  

Mai Katsume nikker forstående: ”Da jeg læste værket, var der noget som stod meget klart for mig i teksten og det var, at der var en meget tydelig kamp, men også en meget stor ære. Både at ære sig selv, men også ære andre. Det stod også klart, at hele teksten bærer præg af en virkelig stor ærlighed. Det har været meget vigtigt for mig, at det scenografiske og hele rummet på en eller anden måde giver plads, giver modstand og viser den kamp, der udspiller sig (…) forestillingen er en monolog, så derfor er der ingen anden skuespiller at interagere med, kun rummet, som bliver en vigtig medspiller”, uddyber Mai. 

Scenografiens narrative dimension 

Samtalen bevæger sig ind på den scenografiske rejse, der skaber en stærk sammenhæng mellem fortællingen og det, vi som publikum ser og oplever på scenen. ”Fra det punkt, hvor der fandtes et færdigt manus på hele værket, gik jeg i gang med en meget stor research. Jeg gav mig god tid til at researche på en masse, der ikke omhandlede visualitet. På et tidspunkt bliver man også en aktiv del af processen og fungerer som en stemme, men i begyndelsen fandt jeg det meget vigtigt bare at lytte til, hvad denne tekst ønskede at formidle, men også indleve mig i emnerne og karaktererne. Der var både Hanins egen stemme, men også de andre karakterer, som får en stemme i forestillingen. Disse karakterer er både virkelige personer, men også historiske ikoner”, fortæller Mai. 

Mai fortæller om det kæmpestore videodesign, som hun har lavet i tæt samarbejde med lysdesigneren, Mathilde. Under forestillingen bliver forskellige kvindelige forbilledlige ikoner projiceret på bagvæggen i et stort negativt lysbillede i omkring 6 meters højde. Ikonerne bliver hyldet, og man bliver klogere på figurernes fortællinger. Man møder Enheduanna, den første forfatter i verdenshistorien. Shahrazād, en knivskarp retoriker, historiefortælleren i ’Tusind og én nat’. Krigs- og kærlighedsgudinden, Inanna, som giver plads til hele kvindens følelser samt Lilith, der fulgte sit eget seksuelle begær. Man møder også Tara Fares fra Irak, en 22-årig model og influencer, som blev dræbt i 2018 som følge af hendes offentlige virke. Disse ikoner og forbilleder skaber et kraftfuldt rum, som den anden arabiske kvinde finder styrke i. ”Forbilleder er en del af vores egne selvbilleder og selvforståelse. Det er meget vigtigt at ære dem”, pointerer Mai. 


'Den Anden Arabiske Kvinde'. Foto: Zuhal Kocan.  

”For mig er den anden arabiske kvinde en ild. Hun sætter virkelig spot på nogle blinde punkter. Det som er i mørke. For mig var det lige så meget det her med, hvordan synliggøres dén fakkel mest, og det gør man jo i mørke. Man ser jo bedst og klarest et lys i mørke, og derfor er rummet fuldstændig mørkt”, fortæller Mai og forsætter: ”Rummet har højtalere, som repræsenterer de her internaliserede stemmer, der italesætter alle mulige minder, som du har haft, Hanin. Hvad mennesker har sagt til dig igennem tiden og, hvad du også fortæller dig selv. De symboliserer, hvilken magt ord har og hvilken undertrykkende stemme, som kan vokse sig større i ens eget hoved. Højtalerne bliver et scenografisk element i en monolog, som viser, hvad den anden arabiske kvinde kæmper med. Både inde i sig selv og i sin omverden (…) til sidst ender hun med at overvinde rummet og stemmerne ved at afmontere højtalerne, som viser, hvor stærk hun er og hvor meget lys, der er i hende.”  


'Den Anden Arabiske Kvinde'. Foto: Zuhal Kocan.

’Den Anden Arabiske Kvinde’ er en samfundskritisk, indsigtsfuld, feministisk og betydningsfuld forestilling. 

"Vi har fået skabt et sårbart og åbent rum. Vi har et kæmpe ansvar, før vi åbner op for publikum (…) Vi må tænke, hvad kan styrke selvværdet, hvad kan fremme nuancerede møder, hvad kan fremme mental sundhed, hvordan kan vi inspirere og motivere hinanden (…) vi har hver især et ansvar for, hvordan man agerer og, hvad man kan gøre for at gøre verden til et bedre sted. Fordi det sker jo i små ryk. Vi gør noget i vores generation, som den næste generation kan blive inspireret af, ligesom vi står på skuldrene af vores tidligere generationer. Det er den generøsitet, som jeg synes er sindssyg vigtig at blive ved med at tro på. Selv hvis det er små ryk, så er det sådan verden drejer rundt”, fortæller Hanin afsluttende. Man mærker hendes dybe engagement i at ville påvirke og berige samfundet gennem kunst.    

Medvirkende: Hanin Georgis. 

Læs også artikel af Matilde Lu Ettrup om første opsætning af 'Den Anden Arabiske kvinde': Magasinet Kunst