Oplev Ai Weiwei's Water Lilies #1 på Ordrupgaard Museum

AI WEIWEI - WATER LILIES #1

Af Maya Zoe Saadon. 
31.05.2024

Den 31. maj åbnede Ai Weiweis (f. 1957, Beijing) spektakulære værk Water Lilies #1 (2022) på Ordrupgaard. Det 15 meter lange værk, der omfatter mere end 650,000 små lego-brikker, gengiver et af impressionismens mest ikoniske værker, nemlig Claude Monets lige så monumentale triptykon Water Lilies (1914-26). 

Åkandernes mørke portal
Hvor Monet i sit værk nærmede sig - med sin dybdegående, alsidige og evigt voksende oliemaling - en nærmest overjordisk skønhed, har Ai Weiwei i sit værk valgt at placere en foruroligende mørk portal blandt åkanderne. 

“Alle mine værker skal have en forbindelse til min personlige fortælling,” siger Ai Weiwei om sin kunst, der med den mørke portal midt i værket, trækker tråde tilbage til de fem år i kunstnerens barndom, hvor han var sendt til at bo i en arbejdslejr med sin far. Faren, den anerkendte digter Ai Qing, blev sendt til den kinesiske Xinjang-provins under “Anti-højre Bevægelsen” (1957-59) i Kina, hvor mere end 300.000 intellektuelle blev stemplet som højreafvigere og straffet strengt. I arbejdslejren boede Ai Weiwei med sin far og sin bror i det, som han senere har beskrevet som et “sort hul”.

Den mørke portal symboliserer for Ai Weiwei tiden med sin familie i arbejdslejren, under den massive undertrykkelse og indskrænkelse af ytringsfrihed de oplevede. Og selvom den mørke portal symboliserer noget meget personligt for Ai Weiwei, kan man ikke, i denne tid præget af krige, konflikter, undertrykkelse og udnyttelse, lade vær med at tænke at den mørke portal, det sorte hul, er rummet for hele den kollektive mørke og den massive verdenssorg. 

Ai Weiwei, Water Lilies #1, Detalje. Fotografer: Ela Bialkoskwa og Okno Studio

Claude Monet og Ai Weiwei: skildringen af den politiske og sociale virkelighed 
Det ligger nemlig aldrig fjernt for Ai Weiwei at trække tråde fra sin egen historie af eksil og indskrænkning af ytringsfrihed til andre eksempler på undertrykkelse og det er ofte et tema i hans kunst. I værket Soleil Levant (2017), som besøgte Danmark i 2017, barrikaderede Ai Weiwei Kunsthal Charlottenborgs vinduer med mere end 3500 redningsveste opsamlet fra flygtninge, der var kommet i land på den græske ø Lesbos under flygtningekrisen.

Ligesom Water Lilies #1 var Soleil Levant også en reference til Claude Monets kunst og hans maleri, Impression, Soleil Levant (1872), der skildrer havnen i Le Havre efter afslutningen af den fransk-preussiske krig, der med dampbåde, kraner indfangede den politiske og sociale virkelighed af sin under industrialiseringen i datidens Frankrig.

Selvom lighederne mellem Claude Monet og Ai Weiweis kunst og personlige liv ikke ved første øjekast virker sammenlignelige: den ene født i Frankrig, i 1840, kendt for sine romantiske landskabsmalerier, den anden, født i Kina, næsten 100 år efter, kendt for sin politiske pop-kunst, væver de to kunstneres værker og liv sig ind i hinanden og skildrer, på hver sin måde, den sociale og politiske virkelighed af deres tid. For selvom Monets politiske virkelighed ikke står i forgrunden for hans værker, hænger det ofte som et mørkt bagtæppe til hans kunst. Mens Monet stod i sin have i Giverny og malede åkande-værkerne, der skulle gå hen og blive nogle af de mest ikoniske værker fra impressionismen, har han kunnet høre skudsalverne fra første verdenskrig, der udspillede sig ikke langt væk fra hvor han boede.

Monet’s sociale virkelighed var ligesom Ai Weiweis, præget af krig, ødelæggelse og død og må have farvet en stor del af hans følelsesmæssige verden. Åkandeværkerne, der hænger i Orangeriet i Paris, blev endda givet til Frankrig på dagen for våbenhvilen den 11. november 1918, som et symbol på fred. Selvom impressionisterne ikke var kendte for at gøre deres politiske virkelighed eksplicit i deres kunst, har deres sociale virkelighed altid været grundelementerne, hvorpå det blev malet. Sammenlignet med Ai Weiweis værker i dag, står begge kunstformer tilbage, som to forskellige måder at behandle den menneskelige erfaring under livets brutale og grusomme virkelighed.

Ai Weiwei, Water Lilies #1, Detalje. Fotografer: Ela Bialkoskwa og Okno Studio

Kom helt tæt på værket! 
Værket Water Lilies #1 er storslået i sin pragt og ændrer form og karakter desto længere man sidder foran det, og desto tættere man tør at komme på det! Ligesom ved impressionistiske værker, hvor man kan have følelsen af, at helhedsoplevelsen - hvad maleriet forestiller og maleriets komposition - først afsløres, når man står på afstand fra det, opleves Ai Weiweis værk også meget forskelligt, afhængigt af hvor man stiller sig.

Hvis man vælger at sætte sig på bænkene op langs væggen for at se på maleriet i sin helhed, ses forbindelserne til Monets værk tydeligt. Her er kompositionen den samme og åkanderne i venstre hjørne gengiver de samme blå og lilla farver som hos Monet. Vælger man derimod at rejse sig fra bænkene og bevæge sig helt tæt på den store installation, vil værket for alvor åbne sig op og man vil opleve værkets storslåethed, som i sandhed ligger i det massive arbejde og tanke, der ligger bag samlingen af de tusindvis af legobrikker og brikkernes farverige relationelle iscenesættelse. Ai Weiweis installation er skabt af et hold på 10 mennesker i en proces, der har strakt sig over 100 dage, som står i kontrast til impressionismens fokus på den ene, isolerede kunstner. 

Jeg kan kan anbefale, at man tager turen til Ordrupgaard og oplever Ai Weiweis Water Lilies #1, som vises helt frem til januar 2025. En kunstoplevelse man passende kan sammensætte med en gåtur i Ordrupgaards spektakulære have, som selvom den ikke er Monets, også rummer på sin helt egen særlige romantik.

Ai Weiweis Water Lilies #1, vises på Ordrupgaard frem til januar 2025.