Fotobogen ‘Necromancer’ af Inuuteq Storch er spådomme udsagt af døde.
Necromancer af Inuuteq Storch
Af Troels Laursen
Publiceret i Kunst nr. 2 2024.
Der er en mangel på liv i billederne, på den der livfulde måde, hvor fantasi, melankoli og forladthed trænger igennem den grovkornede sort/hvide overflade.
Storch er udtaget som Danmarks repræsentant til Venedig Biennalen i år, hvor han kan opleves med udstillingen ‘Rise of the Sunken Sun’. Det er første gang, den danske pavillon viser en udstilling udelukkende med fotografi, Storch er den yngste repræsentant, vi har haft og så er han den første grønlandske kunstner i Den Danske Pavillon. Med ‘Necromancer’ i hånden, forstår man hvorfor æren tilfaldt netop ham.
En rød tråd i Storchs arbejde er et grønlandsk perspektiv og dermed bidrage til en større international forståelse for både fortidens og nutidens Grønland og netop dette er også omdrejningspunktet i ‘Necromancer’.
Bogen skildrer det grønlandske samfund under Corona-pandemien som nedslag i følelser og stemninger, der er åndelig fortættet. Bogen har, som det er tilfældet i alt Storchs arbejde, en klar poetisk åre, der inviterer læseren til at leve sig ind i Storchs rastløshed eller skabe egne fortolkninger ud fra billederne.
NECROMANCER
Af Inuuteq Storch
224 sider, 349,95 kr.
Marrow Press