Store drømme i silkepapir

FILM: Af Ida Falbe Hansen.
20.03.2024.

Med kameraet i hånden dykker Sissel Morell Dargis gennem et årti dybere og dybere ned i en af Brasiliens mest lukkede underverdener.  

Hvordan får en ung dansk kvinde på 19 år adgang til Brasiliens berygtede ballonmafia? Det spørgsmål trænger sig på, da jeg møder Sissel Morell Dargis i lobbyen i Empire Bio, hvor hendes dokumentar ‘’Balomania’’ d. 15. april havde premiere.  

Still fra Balomania, instrueret af Sissel Morell Dargis. (c) Sissel Morell Dargis.

Sissel laver sine første optagelser i 2012 og filmen er kulminationen på mange års hårdt arbejde - for det lå ikke ligefrem i kortene, at pigen fra Amager skulle ende som anerkendt dokumentarist.  

‘’Jeg cyklede grædende over Langebro, den dag det gik op for mig, at jeg måske kunne komme til at lave en film. Folk troede aldrig det vil lykkedes, og nu, hvor den er færdig, er det jo helt orgasmisk.’’  

Still fra Balomania (c) Sissel Morell Dargis.

You will die  
Rejsen til Empire Bio har været lang og starter egentlig i Argentina hos en stamme i et afsidesliggende område af Patagonien. Her er Sissel landet i sin søgen efter et utopisk samfund og et fællesskab, der fungerer uden autoriteter langt fra miljøet omkring Holmbladsgade, som hun selv er rundet af.  

‘’Jeg har oplevet værre ting i København end i de favelaer, jeg har boet i, så da jeg kommer til Brasilien som 19-årig, har jeg en masse bagage med mig. Til gengæld havde jeg mistet håbet,’’ fortæller Sissel, mens hun trommer på bordet med sine lange diamantbesatte negle. Stammen i Argentina viser sig nemlig at være både patriarkalsk og problematisk. Skolen, som hun er med til at oprette, er kun for drenge og med skuffelse i rygsækken, stiger Sissel på en bus, der 33 timer senere ankommer til den brasilianske grænseby Foz Do Iguaçu .  

I Brasilien kender hun dog ikke et øje. Hun dukker op uden en krone på lommen kun med et telefonnummer på en fyr i en favela i Rio de Janeiro, som hun tilfældigvis har fået af en bekendt i Argentina.  

‘’Først tænker jeg, at det er sindssygt at ringe til det her nummer, og at jeg selvfølgelig ikke skal dukke op i en favela med mit lyse hår uden at kunne tale portugisisk. Men på det tidspunkt havde jeg ikke andre alternativer. Taxachaufføren, der sætter mig af ved indgangen, er bare sådan ‘’you will die’’, og jeg ryster, da jeg stiger ud af bilen. Men så dukker den flinkeste fyr op, som følger mig hjem til hans familie, hvor moderen sidder og sælger g-strenge, og hvor ingen taler engelsk.’’ 

Still fra Balomania (c) Sissel Morell Dargis.

Ballonerne finder dig, når du er allermest fucked  
Telefonnummeret viser sig også at blive hendes adgangsbillet til Brasiliens ballonverdenen. Hendes visum er ved at løbe ud, og det tvinger Sissel til at forlade Brasilien for en stund. Men inden afrejsen har hun, gennem graffiti-vennerne i favelaen, fået adgang til en af de hemmelighedsfulde ballonopsætninger.  

‘’Det var en spirituel oplevelse for mig. Når man sætter en ballon op, er det som at sige en bøn i fællesskab. Der er ingen bestemt Gud, som man skal bekende sig til. Det er bare en bekræftelse af, at vores liv er enormt flygtigt ligesom ballonen, og at vi er her sammen i dette øjeblik. I Brasilien siger man, at ballonerne finder dig, når du er allermest fucked, og den ballonopsætningen gav mig virkelig en følelse af at få en forbindelse til noget større.’’  

En ny verden åbner sig, og uden at hun endnu er klar over det, bliver ballonopsætningen startskuddet til et årelangt projekt og på en rejse ind i Brasiliens kriminaliserede ballonmiljø.  

For Brasilien er i dag det land i verden, der straffer ballonbanderne hårdest. Ballonopsætningerne og de efterfølgende ballonjagte, der sender unge mænd på hasarderet motorcykelræs gennem Sao Paulos gader, udgør ifølge myndighederne for stor en risiko for trafik- og luftsikkerheden. Men kriminaliseringen har ikke sat en stopper for ballonaktiviteten. Til gengæld har den skabt en lukket underverden, hvor ballonmændene skabe deres mesterværker af silkepapir og lim i smug, og hvor paranoiaen er et grundvilkår. Selv mener Sissel, at det er hendes hårdhed, der har været med til at give hende adgang til den ellers notorisk lukkede ballonverden.  

‘’Når de ser, at du ikke er bange, så bonder du på et andet niveau. Dem, der normalt kommer til Brasiliens favela, er jo bange. Men jeg havde oplevet ting, det gjorde mig hård. Så selvom man måske ikke direkte kan sammenligne Brasiliens favelaer med Amager, så kommer jeg også fra the outskirts.’’  

Still fra Balomania (c) Sissel Morell Dargis.

Mesterværker der forsvinder  
Nok er Sissel hård, men hun er også tillidsvækkende og charmerende. Og så er hun vedholdende. Hun er konstant i hælene på ballonmændene med sit kamera i sin jagt efter at komme dybere ind i deres verden. ‘’Hvornår skal ballonen op?’’, "Hvornår kan jeg se en ballon?’’, lyder det igen og igen fra den unge kvinde, der stille og roligt vinder flere og flere af ballonmændenes tillid, og som til sidst blåstemples af ballonverdens Godfather Sergio. 

Og spørger man Sissel selv, er det netop vedholdenhed, der har været afgørende for, at hun har kunne skabe den film, der i dag er nomineret i CPH:DOXs hovedkonkurrence.  

‘’Vil du gerne bygge store ting, så skal du have disciplin og troen på, at det kommer til at lykkes. Du skal blive ved, uanset hvad der sker. Men hvis jeg ikke havde set ballonmændene gøre det samme og set dem skabe mesterværker, der svæver op i luften og forsvinder, så havde jeg heller ikke selv kunne holde til at lave den her film.’’  

Still fra Balomania (c) Sissel Morell Dargis.

Gangster boss ladies  
Balomania har efter 12 års arbejde taget sin himmelflugt, men Sissel er ikke færdig med balloner - tværtimod.  

‘’Jeg har lavet computerspillet "CAI CAI BALÃO", der også handler om balloner, og som jeg er ved at udvikle til mobil. Og så vil jeg gerne begynde at lave fiktion. Jeg håber, at jeg på den måde kan få lov at fortælle om alle de dynamikker, som jeg ikke har mulighed for at undersøge i dokumentarfilm. ’’  

Kvinderollen har især vakt Sissels interesse, for hvad vil der ske, hvis man placerede en kvinde midt i nogle af Latinamerikas mest hardcore miljøer?  

‘’Det kan jeg undersøge ved hjælp af fiktionen og på den måde kan jeg fremhæve nogle af de Latinamerikanske Gangster boss Ladies, som også findes derude.’’  

Balomania havde verdenspremiere på CPH:DOX d. 15. marts og har visninger på hele festivalen. Dokumentaren vil kunne opleves på DR senere på året.  

DOX-visninger
KØBENHAVN
Mandag d. 18. marts kl 12.00 - DFI/Cinemateket *
Tirsdag d. 19. marts kl 18.30 - Big Bio Nordhavn
Onsdag d. 20. marts kl 21.30 - Empire Bio
Fredag d. 22. marts kl 19.45 - URBAN 13
Fredag d. 22. marts kl 22:30 - Empire Bio 

AARHUS
Mandag d. 18. marts kl 18.30 - Øst for Paradis