På ARKEN frem til d. 4. februar

Apolonia Sokol og portrætmaleriet

Af Josephine Lund Leviné
Publiceret i magasinet kunst nr. 4 2023

Portrætmaleriet har historisk set været brugt til at afbilde politiske ledere, adelige og personer af historisk betydning, med høj social status og en magtfuld rolle i samfundet. I udstillingen ‘APOLONIA SOKOL’ på ARKEN, bryder kunstneren med denne tradition ved at male venner, kollegaer og aktivister fra underrepræsenterede og queer miljøer. Der lægges i stedet vægt på portrætteringen af Sokols nære relationer med fokus på samtidens diskurser om identitet, køn, race og seksuel frihed.

Sokol arbejder med olie på lærred. I flere af malerierne, skabes en moderne fortælling med referencer til motiver fra velkendte klassiske værker som Johann Heinrich Füsslis ‘Mareridtet’ (ca. 1781) og ‘La Guerre’ (krigen) (1894) af Henri Roussou. I sine værker, bruger Sokol tematiske referencer til klassiske kunstnere som Artemisia Gentileschi og Sandro Botecelli, og leger med idéen om mødet mellem det traditionelle og nutidige.

Apolonia Sokol, Dina, 2022. Courtesy of the artist and THE PILL®

Den selvvalgte familie
I Sokols værker portrætteres venner og bekendte, der udfordrer de gængse normer for køns- og identitetsopfattelse. Mange af malerierne kredser om temaet den selvvalgte familie, som er stærkt forbundet med queer miljøer og udsatte grupper. Både individet og den kollektive enhed er i fokus når Sokol skildrer forskellige former for fællesskaber og viser en varieret repræsentation af individuelle udtryk og identiteter.

Det ses for eksempel i Sokols værk ‘Le Printemps’ (2020), som er et gruppeportræt med reference til Sandro Botticellis maleri ‘Venus’ fødsel’ fra 1480. I værket ses en gruppe venner og aktivister, hvoraf nogle er letpåklædte eller nøgne. I midten af gruppeportrættet står en transkvinde og smører østrogen på sine arme som symbol på sin genfødsel som kvinde. De portrætterede i værkerne har selv fået valget, om de ville portrætteres med eller uden tøj på. De har derfor taget del i beslutningen om, hvordan de gerne vil portrætteres og har fået friheden til at tage ejerskab over, hvordan de bliver kigget på. Sokols værker er således et indspark til samfundsdebatten om tilstedeværelsen og friheden af underrepræsenterede individer, og deres ret til at tage plads og at blive set i samfundet og i kunsten. 

Apolonia Sokol, ARKEN, 2023. Foto: Lasse Dearman

Kroppen som symbol på liv, død og (gen)fødsel
Flere af Sokols værker går i dialog med kvindelige malere, der har brugt portrætmaleriet til at kritisere patriarkalske samfundsstrukturer, kvindeovergreb og bundne kønsroller. I Sokols værk ‘Dyder’ (2020) vises fem scener med elementer af liv og død, og kvinden som katalysator for begge. Her refereres blandt andet til Artemisia Gentileschis maleri fra 1612-13, som viser en scene fra den bibelske hævnfortælling, hvor Judith skærer halsen over på Holofernes. Maleriet menes at tage afsæt i Gentileschis egne oplevelser med at blive voldtaget og udsat for tortur, som ung kvinde.

I selvportrætterne ‘Mig’ (2020) og ‘Mig efter endnu en abort’ (2021), ses Sokol portrætteret både før og efter sin anden abort. I begge selvportrætter ses Sokol ligge nøgen og afslappet med et hvidt ar på den nederste del af maven. Hun har et roligt blik, der kigger ud på beskueren af værket og kan ses som en kommentar til debatten om retten til abort og kvindens frihed til selv at vælge. I hele udstillingen, ses et gennemgående tema om kroppen som politisk arena og skaberkraft for liv, død, fødsel og genfødsel. Det er en stærk og vedkommende udstilling, med en kunstner der formår at arbejde nutidigt med portrætmaleriet.

APOLONIA SOKOL kan opleves på ARKEN frem til den 4. februar 2024.
Apolonia Sokol (f. 1988) er portrætmaler og bor i Paris. Hun har boet en årrække i Danmark. Sokol er uddannet i 2015 fra École Nationale Supérieue des Beaux-Arts i Paris, som er Frankrigs mest respekterede kunstakademi. I dag er hun professor på kunstakademiet i Normandiet. Mange i Danmark kender Sokol fra den prisbelønnede dokumentarfilm Apolonia, Apolonia, der er instrueret af Lea Glob. Dokumentaren vises dagligt i ARKENS filmsal i udstillingsperioden.

Billedet øverst: Apolonia Sokol, The Cure, 2023. Courtesy of the artist and THE PILL®