11 etablerede kunstnere udstiller værker skabt under invasionen i Ukraine.

Brave to Witness: Ukrainian War Diaries

Kunstudstilling

Af Sofie Tanashka

Kurateret af Katya Stukalova, Ukrainsk kunstanmelder og kurator, samt Olga Zhuk, ligeledes kurator og vicedirektor for Art Arsenal, Kiyv, Ukrainsk museum og kulturinstitution for moderne kunst.

Brave to Witness er på en og samme tid en velkurateret og vidtspændende kunstudstilling, en personlig historie om at leve i og under krigen, der begyndte den 24. februar med Ruslands omfattende invasion af Ukraine - samtidig med det, er den også et væsentligt historisk stykke Europæisk kulturhistorie.

Viktoria Rozentsveih, Nova Kakhovka occupied, tegning på papir
Courtesy of the artist

Kunstens skildring af en krig
Med alt fra zines, animationsfilm, tegning, installationer og lydværker skabt i alt fra beskyttelsesrum, til lejligheder, evakueringszoner og besatte landsbyer, får vi 11 etablerede kunstneres kunstneriske udtryk under en krig. Viktoria Rosentsveihs installation i fiberglas, der billedliggør den gradvise ødelæggelse af Kakhovka dæmingen, Inga Levys litografiske skitser, der viser dobbeltheden i en kunstners hverdag, mens hun er evakueret i bjergene og samtidig følger de rædselsvækkende nyheder i  “Double Exposure”, Gera Artemovas fotografiske dagbog fra beskyttelsesrum og flugt, er alle kunstværker, der på sin vis ligger langt fra kunstnernes ellers prisbelønnede arbejder.

Viktoria Rozentsveih, Nova Kakhovka, Tegning på fiberglas, installation
Foto: Magasinet Kunst 

Deres kunstneriske talenter skaber et anderledes og dybdegående indblik i, hvordan den menneskelige bevidsthed påvirkes under en invasion og en besættelse, der har stået på så længe som Ukraines, under Ruslands overgreb. Og de gør det på et tidspunkt, hvor historierne og bombningerne i Ukraine for længst er blevet til hvid støj i nyhedsudsendelserne. Vi får på denne måde et langt mere bevægende og stærkt indblik i en hverdag, der netop er svær at skildre, uden at føle man har set det hele før - som alle ved er vigtige aldrig at glemme - minder,, som Ukrainere, uanset hvor “tryg” en modtagelse de har fået i resten af Europa lever med hver dag, men som langsomt og nådesløst bliver til fjerne minder i mediebilledet.

Alevtyna Kakhidze, fra serien Dagbog fra krigen. Anden del, tegning på papir, 2022
Courtesy of the Artist

Udstillingen indeholder værker fra både anerkendte, etablerede, samt en bred række af unge, nyuddannede kunstnere. Ligeledes er mange af  værkerne skabt under invasionen,  mens mange også bærer præg af årelange påvirkninger. Som den internationalt anerkendte kunstner Alevtyna Kakhidze (uddannet fra National Academy of Fine Art and Architecture i Kyiv og Jan van Eyck Academy i Holland, bl.a FN's toleranceudsending i Ukraine siden 2018, red.), hvis karakteristiske stregtegnings-dagbøger giver politisk indblik i hvorfor denne krig ikke “blot” er en invasion af Ukraine, men et langt mere omfattende sovjetisk projekt fra Ruslands side, der egentlig burde skabe langt større europæsik bevågenhed. Kakhidzes facebook-fortællinger om hvordan vestens “Please shake hands”-tendenser går i sving, når to parter skal skabe kunst sammen under en krig, viser hvordan kunstneren ikke kan adskilles fra den politiske situation. Udover disse nyere værker, skabt under invasionen i 2022, er Kakhidzes mere nationalt kendte værker også med - et af dem  skabte en af de mest gribende dokumenterede historier, der endte med at betyde alverden for den gængse Ukrainer, lang tid før den landsdækkende invasion.

Alevtyna Kakhidze, Klubnika Andreevna: At leve i krig, 2022
Courtesy of the artist

Et enkelt menneskes betydning
I perioden mellem 2014 til 2019 dokumenterede kunstneren Alevtyna Kakhidze sin mors liv i Folkerepublikken Donetsk, gennem en række opslag og tegninger på Facebook. Klubnyka (“Jordbær”) Andriyivna, som fik sit kælenavn af sin tidligere skoleelev, er kendt af snart sagt alle Ukrainere.

I sine opslag har Kakhidzes gengivet telefonsamtaler, der viser hendesmor, der dyrker grøntsager og blomster i sin egen have, sælger dem på markedet, deltager i politiske debatter med naboerne, rejser til det område, der kontrolleres af Ukraine for at hente sin pension - et typisk billede af livet for ukrainere, der befinder sig i de såkaldte "republikkers" territorier. Undervejs i den håndtegnede, kærlige dokumentering af moderens liv, forstår man at hun - moderen - mellem linjerne forsøger at forklare sin datter, at hun ikke er villig til at forlade sit hjem og flytte til et mere sikkert sted, trods de mere og mere kritiske omstændigheder.

Alevtyna Kakhidze, fra serien Klubnika Andreevna: At leve i krig, 2022
Courtesy of the artist

Moderen blev så berømt, at hun lovede at komme og hilse på  Alevtyna Kakhidzes følgere, “så snart krigen var slut”. En begivenhed, der dog aldrig blev mulig, da Alevtynas mor døde i begyndelsen af 2019 i køen ved et af de checkpoints, beboere i DPR var tvunget igennem for at hæve pensioner og andre sociale ydelser.

Katya Stukalova, kurator på udstillingen, fortæller hvordan udstillingen også har været betydningsfuld for det Ukrainske publikum, der har hørt udgaver af personlige historier på sociale medier, som disse.

Men udover det, vækker mange af værkerne også genklang hos de Ukrainske besøgende Ukraine House, der for eksempel aldrig ville have bevæget sig ind på et kunstmuseum.

Antonina Semenova, En visuel dagbog om krig, tegning på papir. 
Courtesy of the artist 

Kunstens abstraktion kan rumme alle

Uanset hvor abstrakte og komplekse værkerne er, så genkender de fleste sig selv i kunsten. Udstillinger som Brave to Witness: Ukraine War Diaries burde nærmest være fast pensum, for såvel danske museumsgængere, københavnske borgere og danske skoleelever, fordi den formår at skabe et “menneskeligt” rum, som kun kunsten kan. Et rum, hvor det er muligt at kunne rumme de forhold som Ukrainere - og i samme ombæring, også de flygtninge, fra Libyen, Afghanistan, Syrien og Iran, der fylder mediebilledet i større og desværre også mindre grad - lever i. Hvor nyheder kan skabe en form for uundgåelig afstandtagen fra de voldsomme billeder, har kunst, som hos Brave to Witness, evnen til at forbinde og skabe empati.

Mykyta Lyskovs Big Black Nothing, en serie abstrakte animationsskitser, formidler hans indre tilstande som frygt, panik og fortvivlelse under de forfærdelige begivenheder i en animatisk kunstinstallation - et værk på samme abstraktionsniveau om hans tidligere prisbelønnede værker (som filmmagasinet EKKO blandt andet har prist for at være et levende bevis på at “animationsfilm kan noget som ingen andre filmgenrer kommer i nærheden af”, red.), men med langt mere sorg og smerte.

I stedet får man en fornemmelse af at være på opdagelse i en menneskelighed, snarere end en grufuld begivenhed, når man oplever værket, på samme måde som man gør i Vlada Ralkos værk Lviv Diaries, der også genskaber sine værker, i en animeret form, men dog med et andet sigte: “Det at skabe kunst under krigen kunne nemt opfattes som kunstigt eller unødvendigt”, skriver hun i hendes værkbeskrivelse og understreger, hvordan det føltes væsentligt at registrere stemninger, følelser, forudanelser, og generelle “ændringer i verdens opfattelse” mens krigen stod på. Målet var netop ikke at vise krigens rædsler, men forsøge at indfange den menneskelige naturs særegenhed og kraft - med den “menneskets stemme, som er i stand til at besejre det onde”.

Vlada Ralko, Lviv Diaries, tegning på papir
Courtesy of the Artist

Også Inga Levis omfattende værk, Double Exposure, der strækker sig hele vejen gennem udstillingens første sal, i overetagen på Gammel Dok, er et monument over krigen, skabt i en tankevækkende strøm af hverdagsbilleder (i gennemsnit et hver dag). Billede i billede, er der en kontrast mellem nyhedernes brutale billeder eller historiske begivenheder, og det hverdagselement, der træder igennem billedet - billede i billede, af hendes datter på en iphone, en landmand med sin hest, af havets stilstand, blandet med frygtens og virkelighedens billeder.

Inga Levi, Double Exposure, tegning på papir, 2022
Courtesy of the Artist

Netop denne alsidighed af talent og indblik gør Brave to Witness: Ukrainian War Diaries til en udstilling, der er et reelt besøg værd. En udstilling der altså ikke blot er en kuriositet for den medmenneskelige dansker, men som reelt har en kunstnerisk tyngde, af både historisk og kulturel karakter. Uden at kunne spå om denne krigs varighed eller perspektiv, så anes det, at netop disse værker, af disse kunstnere, vil blive en del af en væsentlig europæisk kunstskat mange år ud i fremtiden.

Kostiantyn Polishchuk The Night watch. Billedserie fra frontlinjen, venligst udlånt af kunstneren.
Fotografen meldte sig til Ukraines væbnede styrker, og fotograferer nu sine soldaterkammerater og det omkringliggende landskab under deres nattevagter.
"Titlen er en association til Rembrandt og hans ikoniske maleri, en slags forbindelse til mit tidligere liv, hvor kunst og museer var normalen. Der er ikke plads til kollektive ceremonielle portrætter ved frontlinjen," fortæller fotografen om den subtile hentydning til kunstværket i hans billeder. Hans fotografier består af silhuetter af de ukrainske soldater, der er tvunget til at forblive anonyme for at beskytte sig selv i krigen.

Brave to Witness: Ukrainian War Diaries

Ukraine House, Gammel Dok, 
indtil 1. oktober 2023